Føler at jeg er forkert? Jeg hviler ikke i mig selv

Men af hvad? 

Min kæreste er bekymret…. 

1. Jeg føler mig meget hurtig stresset. Hvis der er mange små ting som jeg skal bliver jeg stresset.

2. Hvis jeg får modgang af kæresten, eller vi er inde i en dårlig periode hvilket vi er tit så føler jeg mig trist og har kun lyst til at ligge i sengen. Melder mig syg på arbejde, for kan ikke overskue noget.

3. Jeg kan blive hurtig irritabel, sur og vred på små ting.

4. Jeg har ingen rygrad. Jeg vil en masse ting, men ved ikke hvordan jeg skal bære mig ad eller hvor jeg skal starte henne. Jeg lyver for mig selv og finder på en masse undskyldninger.

5. Jeg føler mig som en fiasko og dårlig mor til tider

6. Jeg har lavt selvværd og selvtillid

7. Jeg vil have kontrol med alt

8. Jeg er ikke god til spontanitet, men kan godt lide at planlægge. 

9. Jeg har det bedst når hverdagen kører på rutine og andet er i rutine. F.eks hver søndag handler jeg stort ind, hveranden søndag skiftes sengetøj osv. At ting jeg skal have gjort på en måde er pakket ind i kasser.

10. Jeg har det bedst med at jeg siger til mig selv at på onsdag når jeg har fri der støvsuger jeg. Og det er uanset om det trænger eller ej, så skal der støvsuges. Jeg kan godt kigge på gulvtæppet og tænke det trænger, men fordi det ikke er onsdag endnu, så støvsuger jeg ikke. 

11. Andre dage er jeg fuld af overskud, og så kan jeg godt bryde mit eget lille mønster med f.eks rengøring. 

12. Lister…jeg elsker lister og har lavet lister over alt. 

13. Jeg er pessimist og meget negativ anlagt. 

14. Jeg bliver flov/pinlig berørt når jeg siger jeg elsker dig/jer til vores børn når kæresten eller andre hører det. Det er crazy, jeg ved det!! 

Min kæreste har sagt følgende:

- Gå nogle ture, og få frisk luft samt luft til hjernen.

- Lad vær med at kigge på Facebook og Instagram, samt nyheder hvor ens humør kan blive påvirket. Ihvertfald i en begrænset tid dagligt. 

- Spis sundere. 

- Lyt til lydbøger og læg dig og slap af.

Det er mange gode råd han kommer med, men problemet er bare at jeg ikke lytter til ham. Jeg ved simpelthen ikke hvordan jeg skal bære mig ad?? Det lyder tåbeligt jeg ved det… 

Jeg ved godt, at I ikke er psykologer og læger osv. Men måske nogle herinde har oplevet ligende som mig og har nogle gode råd, for jeg vil virkelig gerne være en bedre udgave af mig selv

Er der slet ikke nogen?? 

Jeg kan genkende mange af samme træk hos mig selv, fra dengang jeg havde en depression. Så mit råd vil være at gå til lægen og få en henvisning. Undersøg evt. om du kan få psykologhjælp via en sundhedsforsikring på arbejdet.

I takt med min behandling kunne jeg pludselig finde mere og mere energi til at stå op, svinge en støvsuger, gå en tur i den friske luft, osv. 

Så jeg vil helt sikkert anbefale dig at starte dér!

jeg er ikke læge eller psykolog eller noget andet i den retning.

Men det kunne lyde som om du har noget stress eller noget depression.

Har det altid været sådan for dig eller er den en dum periode du er kommet ind i? jeg lider selv af socialforbi og angst og har gjort det siden jeg var 10 år gammel.

når jeg har mine rigtig dårlige perioder kan jeg nikke genkendende til nogle af de ting du beskriver. Bestemt ikke alle.

Når min angst tager rigtig fat (jeg er så heldig at det snart er en del år siden) så har jeg intet overskud, jeg laver overspringshandlinger eller undgår helt noget som jeg normalt ikke har udfordringer med. Jeg har tendens til at melde mig syg for at få ro og kunne gemme mig under min dyne og bare være mig med ro. problemet er det kun gør det værre at skulle op dagen efter. Jeg døjede i mange med lavt selvværd og selvtillid, jeg kan stadig have en snert af det. det hjalp mig ved at få en personlig coach med fokus på kost og motion (jeg er ikke overvægtig og var det heller ikke da jeg kontaktede ham) men det gav mig et boost og jeg lærte at elske mit spejlbillede og mig selv.

Min angst er ikke rationel, jeg kan ikke styre den, jeg kan nogle gange tale den ned. og jeg har teknikker til at stoppe decideret angst anfald som jeg stadig har ugentligt, disse har jeg fået gennem 2 års gang hos en meget dygtig psykolog.

Jeg vil anbefale dig at tage din rigtig godt skrevne liste med til din læge og høre hvad de mener der kan hjælpe. den er meget beskrivende og ved at have den med glemmer du ikke noget i farten. 

Hvis jeg var dig ville jeg klart snakke med en psykolog. Man skal ikke have medicin "bare" fordi man har behov for at få hjælp til at få det bedre mentalt selv har jeg aldrig været på noget medicin for min angst da jeg har den holdning at man bliver afhængig af den og så er det en ting mere jeg skulle bokse med.

kram til dig jeg håber du kan bruge svaret til lidt

A38 skriver:

Jeg kan genkende mange af samme træk hos mig selv, fra dengang jeg havde en depression. Så mit råd vil være at gå til lægen og få en henvisning. Undersøg evt. om du kan få psykologhjælp via en sundhedsforsikring på arbejdet.

I takt med min behandling kunne jeg pludselig finde mere og mere energi til at stå op, svinge en støvsuger, gå en tur i den friske luft, osv. 

Så jeg vil helt sikkert anbefale dig at starte dér!

Jeg vil helst ikke på tbl. Og alt i alt, så kan jeg sagtens passe mit arbejde og andre dagligdags opgaver, så jeg har svært ved at se kan det kan være en depression?? 

Jeg har bare svært ved at tage mig sammen til diverse ting  Jeg mangler et ordentlig spark i røven tænker jeg…

Men se igen, jeg vil heller ikke “lytte” til dig, men drager min egen konklusion…

Anonym skriver:

jeg er ikke læge eller psykolog eller noget andet i den retning.

 

Men det kunne lyde som om du har noget stress eller noget depression.

 

Har det altid været sådan for dig eller er den en dum periode du er kommet ind i? jeg lider selv af socialforbi og angst og har gjort det siden jeg var 10 år gammel.

når jeg har mine rigtig dårlige perioder kan jeg nikke genkendende til nogle af de ting du beskriver. Bestemt ikke alle.

Når min angst tager rigtig fat (jeg er så heldig at det snart er en del år siden) så har jeg intet overskud, jeg laver overspringshandlinger eller undgår helt noget som jeg normalt ikke har udfordringer med. Jeg har tendens til at melde mig syg for at få ro og kunne gemme mig under min dyne og bare være mig med ro. problemet er det kun gør det værre at skulle op dagen efter. Jeg døjede i mange med lavt selvværd og selvtillid, jeg kan stadig have en snert af det. det hjalp mig ved at få en personlig coach med fokus på kost og motion (jeg er ikke overvægtig og var det heller ikke da jeg kontaktede ham) men det gav mig et boost og jeg lærte at elske mit spejlbillede og mig selv.

 

Min angst er ikke rationel, jeg kan ikke styre den, jeg kan nogle gange tale den ned. og jeg har teknikker til at stoppe decideret angst anfald som jeg stadig har ugentligt, disse har jeg fået gennem 2 års gang hos en meget dygtig psykolog.

Jeg vil anbefale dig at tage din rigtig godt skrevne liste med til din læge og høre hvad de mener der kan hjælpe. den er meget beskrivende og ved at have den med glemmer du ikke noget i farten. 

 

Hvis jeg var dig ville jeg klart snakke med en psykolog. Man skal ikke have medicin "bare" fordi man har behov for at få hjælp til at få det bedre mentalt selv har jeg aldrig været på noget medicin for min angst da jeg har den holdning at man bliver afhængig af den og så er det en ting mere jeg skulle bokse med.

kram til dig jeg håber du kan bruge svaret til lidt

Det er blevet værre jo mere årerne går

Min familie lider under “mig og min måde at være på” og det er ikke fair…

Anonym skriver:

Det er blevet værre jo mere årerne går

Min familie lider under “mig og min måde at være på” og det er ikke fair…

Stress kan give rigtig mange af de symptomer du har.

Jo længere det går ubehandlet hen jo svære er det at komme ud op den anden side. Det er vigtigt at huske at stress ikke er rationelt det er ikke nødvendigvis fordi du har meget arbejde og ikke kan nå det hele. Stress er ofte forbundet til dine forventninger til de ting du gerne vil eller synes du bør gøre men som bare ikke spiller.

Det kan også være dumme mennesker eller dit hoved der hvisker mindre søde ting.

Hvis din familie lider under det så synes jeg klart du er nødt til at gå et smut op til lægen og snakke. Du kan ALTID selv vælge hvad du vil gøre med lægens råd. Men jeg synes det det er rigtig ærgeligt du skal have det sådan og at de påvirker din familie

Du skal huske at du kun er menneske og det er helt okay. Det er menneskeligt at føle sig forkert men nogle gange skal vi have en lille håndsrækning for at rejse os op igen når vi er nede og det er der ingen skam i

Anonym skriver:

Stress kan give rigtig mange af de symptomer du har.

Jo længere det går ubehandlet hen jo svære er det at komme ud op den anden side. Det er vigtigt at huske at stress ikke er rationelt det er ikke nødvendigvis fordi du har meget arbejde og ikke kan nå det hele. Stress er ofte forbundet til dine forventninger til de ting du gerne vil eller synes du bør gøre men som bare ikke spiller.

Det kan også være dumme mennesker eller dit hoved der hvisker mindre søde ting.

 

Hvis din familie lider under det så synes jeg klart du er nødt til at gå et smut op til lægen og snakke. Du kan ALTID selv vælge hvad du vil gøre med lægens råd. Men jeg synes det det er rigtig ærgeligt du skal have det sådan og at de påvirker din familie

Du skal huske at du kun er menneske og det er helt okay. Det er menneskeligt at føle sig forkert men nogle gange skal vi have en lille håndsrækning for at rejse os op igen når vi er nede og det er der ingen skam i

Jeg har nemlig også rigtig meget høje forventninger til mig selv og de ting jeg gør osv. så det giver god mening det du skriver… 

Jeg vil give de andre ret, det lyder som stress, evt mild depression. Jeg har selv haft begge dele, og jeg kan genkende mange af de ting du skriver. Men få en tid til lægen så du kan finde ud af om det er det og kan få noget hjælp. Og hvis det er depression så behøver du ikke nødvendigvis få antidepressiv, det kan være samtaleterapi er nok.

Vil også sige at en af tingene der kan være ved stress er, at man ikke selv kan se hvor slemt man har det. Og at man ikke hører kroppens advarselssignaler. Når jeg ser tilbage så kan jeg se at der var røde lamper der blinkede LÆNGE før jeg fandt ud af hvad der var galt. Har du prøvet at læse det du har skrevet igennem? Og så forestil dig at en anden havde skrevet det. Hvad ville du tænke om det? 

Det kan også være ADD kombineret med OCD.. Eller at du er på autisme-spektret..

afsted til lægen som kan henvise dig det rigtige sted hen.