Nu er jeg faktisk psykolog. Og det du beskriver virker meget problematisk for dig og dine omgivelser. Du skal ikke have et spark i røven... hvorfor skulle du dog det 
. Hvis det virkede ville du jo have gjort det.
Psykiske ting er lige så reelle som et brækket ben. Ville du kigge på en med et brækket ben og sige - ej det mindste du kan gøre er da at løbe 5 km hver anden dag for at holde dig i form”.
Du lyder som en der bør udredes. Det er ikke en fiasko at få en diagnose eller råbe om hjælp. Det er vejen frem for at få et god liv og bevare din familie. Du mister din mand hvis du bliver ved med at håndtere situationen på den måde. At være delemor er ikke lykke ...
At du kan klare dit arbejde er ikke er argument .. når dit privatliv er så slemt medtaget.
Få hjælp - om ikke kun for din egen skyld men især dine børns skyld.
Anmeld
Citér
