Sårbar gravid, manglende hjælp

Hej alle

Længere fortælling, som jeg vil forsøge at forkorte

Efter 2. IVF behandling er det endelig lykkes for os. Jeg er gravid 10+5 nu. Vi er glade, lettede og glæder os.

MEN. Så glad er jeg ikke. Jeg har Bipolar Lidelse, som er helt under kontrol med meget få symptomer i dag. Jeg er medicinfri pånær en lav dosis for at sove. Jeg oplever dog stadig meget angst og OCD. 
Tidligt i forløbet på fertilitetsklinikken blev jeg sat som “sårbar gravid”. Det gav mig ro at vide og jeg følte mig “grebet” af systemet.

Men nu hvor graviditeten er her, er jeg enormt angst. Jeg har også kroniske smerter, som er forværrede. Min angst går mest på at miste barnet. Jeg er ikke angst for at blive mor, jeg har en fantastisk kæreste, et tæt netværk og stor indsigt i min lidelse.
Men sårbar gravid team er ikke noget, der bliver sat igang før efter NF scanning. De sidste 2 måneder har været et helvede af angst og smerter. Fertilitetsklinikken har været fantastisk og tilbudt mig ekstra scanninger. Men jeg blev gravid i deres sommerlukning. De første 3 uger var vi derfor alene med min uro.
Jeg har brug for støtte. Det føles som om, man kun er bekymret for barnet. Ikke for mig. Støtten sættes ind, når jeg er så langt henne, at abort er usandsynlig. Om jeg så er gået psykisk ned inden, er ikke rellevant: man spilder ikke ressourcer på en mulig spontant abort.

Bæret flød over i dag. I nat vågnede jeg med MEGET voldsomme mavesmerter. Jeg tror bestemt, at det er forstoppelse/tarme. Men om morgenen havde jeg lidt ændret udflåd, hvilket ikke er sket før. Alt sammen helt muligt i en graviditet. Det ved min hjerne godt. Men angsten kan jeg ikke styre. Så jeg ringer 1813. Venter i 45 min. Får fat på en sygeplejerske, der efter lang tids forklaring om udflåd så også siger “hvis du er ved at abortere, kan vi jo alligevel intet gøre”. Hvilket er sandt. Men det er ikke kun mit lille foster i maven, der er problemet. Det er også min psykiske tilstand, som lige nu er svært forværret. En scanning akut pga de smerter, ville gøre min angst bedre. Men det nægter han. Jeg forklarer, at jeg er sårbar gravid. “Jaja men det betyder bare, at du nogle ekstra samtaler”. På papiret har jeg en lidelse, hvor 15% begår selvmord. Han ved jo ikke, hvor jeg er i mit forløb…

Jeg frygter, hvad denne lange påvirkning af angst gør i længden. Jeg føler mig deprimeret…mine smerter er meget slemme, jeg kan intet. Og mens jeg ligger her med smerter og kvalme, forværres min angst og deprimerede tilstand. Og systemet griber mig ikke

Jeg ved ikke, hvordan jeg kommer igennem den her graviditet og slet ikke NF scanningen om et par uger….det er NU, jeg er angst. Ikke når risikoen er meget lavere…

Jeg er et ret ressourcestærkt menneske heldigvis, men mit hjerte bløder for de, der ikke får hjælp i en endu mere sårbar situation.

Er der nogen, der har oplevet noget lign??

Jeg kan genkende angsten for at miste og være i kontrol ift graviditeten - jeg har ikke nogen psykisk lidelseshistorik, men jeg gik til privat scanning en gang om ugen frem til uge 30 hvor jeg begyndte at kunne mærke hende selv og derved slappe af og faktisk nyde graviditeten. Mit barn er også lavet i fertilitetsbehandling, og det giver bare en ekstra sårbarhed fordi man vil så gerne have det lykkes og derefter forbliver og at man 9 mdr senere kan sidde med sit guld i armene.

Mit råd er at have tillid til at baby har det godt og omfavne de forandringer der kommer til kroppen. For da jeg endelig følte hej nød at være gravid og st baby havde det godt, ja så fødte jeg en uge efter.

Sårbar gravid er en kæmpe kasse, som indeholder alle med ekstra behov i graviditeten.

jeg tænker det du beskriver her er noget din egen læge eller behandler i psykiatrien skal ind over, da systemet for gravide jo beskæftiger sig med gener omkring graviditet og ikke har nogen stor indsigt i dine psykiske lidelser.

I Nordjylland ved jeg at de kategoriserer de sårbare i 4 grupper.. hvor 3 og 4 er med psykiske lidelser og misbrug osv. og det gives psykiatrisk hjælp mm. Andre steder er det bare en “kasse” man kommer i med lidt flere samtaler. 
Du er sårbar og gravid og det er graviditeten og din håndtering af barn du sikkert få hjælp til. Når du har en bipolar lidelse og nu har det rigtig skidt tænker jeg, at du er nødt til at snakke med din psykiater og egen læge. Du har brug for meget mere hjælp. Ikke i forhold til barn med i forhold til hvordan du har det lige nu. Det lyder virkelig ikke godt. Få din mand til at hjælpe med at banke i bordet og få psykiatrisk hjælp. Men jeg tænker du med din diagnose er jævnligt i kontakt med en psykiater..?

I Nordjylland ved jeg at de kategoriserer de sårbare i 4 grupper.. hvor 3 og 4 er med psykiske lidelser og misbrug osv. og det gives psykiatrisk hjælp mm. Andre steder er det bare en “kasse” man kommer i med lidt flere samtaler. 
Du er sårbar og gravid og det er graviditeten og din håndtering af barn du sikkert få hjælp til. Når du har en bipolar lidelse og nu har det rigtig skidt tænker jeg, at du er nødt til at snakke med din psykiater og egen læge. Du har brug for meget mere hjælp. Ikke i forhold til barn med i forhold til hvordan du har det lige nu. Det lyder virkelig ikke godt. Få din mand til at hjælpe med at banke i bordet og få psykiatrisk hjælp. Men jeg tænker du med din diagnose er jævnligt i kontakt med en psykiater..?

Tak for svar!

Ja jeg har også læst om de kasser. Ved faktisk ikke, hvordan region hovedstaden kategoriserer…

Problematikken er, at jeg ikke længere er tilknyttet en psykiater og ikke har haft behov for det eller for medicin i 3 år ca. Jeg har inden fertilitetsbehandlingen haft det rigtig fint i flere år uden depression. Tankemylder og angst fylder lidt, men jeg taler meget med min kæreste, venner og familie. Varetager fuldtidsjob, som jeg er glad for. Er generelt meget lykkelig normalt.

Fertilitetsbehandlingen har vendt op og ned på hele mit liv. Hormonerne…angsten for ikke at lykkes. Havde aldrig forestillet mig, at følelsen ville fortsætte ind i en graviditet.

Psykiatrien tilbyder hjælp under graviditet…efter 12. uge…”vi skal jo være sikre på, at det er en sund graviditet” Sårbar gravid team bliver iværksat efter første jordmoderbesøg. Jeg troede virkelig, at det var en støtte fra dag 1. 

Min egen læge er opmærksom…men de der 15 minutter inkl journalføring er ikke meget hjælp.

Jeg troede, at min diagnose ville gøre, at de tog mig seriøst ved angst…at de ikke kun tager højde for, om fosteret er ok men også for, om noget kan afhjælpe min angst…

drabo skriver:

Sårbar gravid er en kæmpe kasse, som indeholder alle med ekstra behov i graviditeten.

jeg tænker det du beskriver her er noget din egen læge eller behandler i psykiatrien skal ind over, da systemet for gravide jo beskæftiger sig med gener omkring graviditet og ikke har nogen stor indsigt i dine psykiske lidelser.

 

Det er nemlig en stor kasse! Og man ville ønske, at de vurderede behovet udfra, hvilke problematikker, man har. Jeg er blevet forsikret om, at de tager sig af psykiske lidelelser også (altså som vedrører graviditeten og kan afhjælpes ved snak med fagpersoner). Jeg har ikke normalt brug for psykistrisk behandling…har ikke været tilknyttet i flere år. Det er kun opstået igenmen fertilitetsbehandling og graviditet…men min opfattelse var, at man fik mulighed for samtaler med jordmoder fra dag 1. Det er bare slet ikke tilfældet

Anonym skriver:

Jeg kan genkende angsten for at miste og være i kontrol ift graviditeten - jeg har ikke nogen psykisk lidelseshistorik, men jeg gik til privat scanning en gang om ugen frem til uge 30 hvor jeg begyndte at kunne mærke hende selv og derved slappe af og faktisk nyde graviditeten. Mit barn er også lavet i fertilitetsbehandling, og det giver bare en ekstra sårbarhed fordi man vil så gerne have det lykkes og derefter forbliver og at man 9 mdr senere kan sidde med sit guld i armene.

Mit råd er at have tillid til at baby har det godt og omfavne de forandringer der kommer til kroppen. For da jeg endelig følte hej nød at være gravid og st baby havde det godt, ja så fødte jeg en uge efter.

Mange tak for svar. Er ked af at høre, at du led under samme angst, men er rart at vide, at jeg ikke er alene. Og tillykke med succe i behandling og graviditet 

Fertilitetsbehandling er uden tvivl det sværeste, jeg har oplevet….Og man fokuserer på målet: en graviditet. Hvad der så kommer sammen med den graviditet, kan man ikke helt forestille sig. Tab af kontrol er allerede sket ved behandlingen. Og nu er jeg igen magtesløs i udkommet. Man kæmper så hårdt for at opnå det…tabet ville være så ødelæggende. 
Tidligere drømte jeg om at være gravid, tænkte mere på det end selve babyen. Nu tænker jeg kun på at have guldet i armene ja!

Jeg har også fået scanninger hver uge og har haft det ok med det. Når noget så sker (som de her voldsomme mavesmerter), så går min hjerne til worst case scenario….

Jeg vil prøve at følge dit råd og omfavne forandringerne

Ella87 skriver:

Mange tak for svar. Er ked af at høre, at du led under samme angst, men er rart at vide, at jeg ikke er alene. Og tillykke med succe i behandling og graviditet 

Fertilitetsbehandling er uden tvivl det sværeste, jeg har oplevet….Og man fokuserer på målet: en graviditet. Hvad der så kommer sammen med den graviditet, kan man ikke helt forestille sig. Tab af kontrol er allerede sket ved behandlingen. Og nu er jeg igen magtesløs i udkommet. Man kæmper så hårdt for at opnå det…tabet ville være så ødelæggende. 
Tidligere drømte jeg om at være gravid, tænkte mere på det end selve babyen. Nu tænker jeg kun på at have guldet i armene ja!

Jeg har også fået scanninger hver uge og har haft det ok med det. Når noget så sker (som de her voldsomme mavesmerter), så går min hjerne til worst case scenario….

Jeg vil prøve at følge dit råd og omfavne forandringerne

Jeg forstår dig udmærket - og som jeg skrev tidligere at på trods af ikke at lide under nogle psykiske lidelser, så er jeg født med katastrofe tanker, så jeg forstår at alt giver worst case scenario tanker, og det er derfor min pointe med at prøve og omfavne det og have tillid til at baby kommer sikkert frem  til dig. For nu sidder jeg på den anden side og har grædt mange tårer ovre at jeg ikke nød graviditeten fordi jeg hver evig eneste dag var bekymret for om baby var død. 

Men der burde også blive taget hånd om dem som er i fertilitetsbehandling og hvilken belastning det er for psyken og fysiken.

Men jeg håber du finder ro og får nydt det lille mirakel inde i dig.

Det må være rigtig svært. Jeg har desværre ingen erfaring med det, men det lyder til at du i den grad har brug for hjælp.

hvad med en psykolog? Kunne det være en mulighed? 

der er selvfølgelig vente tid hvis det skal gå igennem sygesikringen, men hvis du har råd kan en privat psykolog være guld værd og du kan ofte komme til med det samme. 

Hvis jeg var dig ringede jeg til min egen læge bpde for at få en håndsrækning, men også for at få en definition af, hvad betyder sårbar gravid. 

Jeg har været såkaldt sårbar gravid 2 gange (af helt andre årsager, men stadig med følge af at det psykiske absolut ikke var let)  og min oplevelse er  st der er streg under gravid. Dvs. De professionelle du møder ved mest om gravid og knapt så meget st vlre psykisk sårbar. De er lyttende og fantastiske på mange punkter, men de har fokus på og ved en masse om graviditet. 

Jeg fik fx til ekstra lægesamtaler hos fødselslæge, og baby blev undersøgt på kryds og tværs, og når nu det var gjort, så skulle jeg jo ikke være nervøs - nej men det er jeg bare. 

Så få fat i egen læge og få kørt et forløb sideløbende med, hvor fokus er på dig og dine reaktioner og ikke graviditet