30. gang er ikke lykkens gang

mariamiss6 skriver:

iiiih hvor er det irriterende, du skal sgu da bare have det barn altså.... uanset hvad du vælger, så krydser jeg fortsat fingre for det hele...

jeg forstår godt du bliver frustreret, det er altså også bare pisse tarveligt at det ikke bare sker for jer...

jamen jeg tænker også: hvor svært kan det være? jeg skal bare have en unge, allright, STIK mig så en unge!

men ak nej. tak fordi du fortsat krydser, det er næsten mere end hvad jeg selv gør

Caroline86 skriver:

vil bare sende dig et stort øv og en kæmpe krammer

tak!

Rosa skriver:

For F***** da!!! Sådan noget forbasket L***!!!!

Det er bare ikke fair, nej det er sgu ej!!!!

Stort stort krammer herfra

Kærligst

Rosa

nej det er overhovedet ikke! tak Rosa

Øv for den da, det er jeg godt nok ked af at høre. Puha, jeg kan godt forstå det er hårdt at fortsætte kampen, men jeg  alt for at det vil lykkes for jer snart, for af hvad jeg kender til dig herinde, vil I bare blive super forældre.

En spor cypersendes straks herfra din vej.

Dorte

Åh jeg fik det bare helt skidt da jeg så overskriften på dit indlæg. Har sgu så ondt af dig altså. Kan slet ikke sætte mig ind i hvor hårdt det må være, men jeg føler sådan med dig. Sender dig en milliard knuuuuus og håber snart du også mærker baby-lykken i dit liv

Jeg vil faktisk lige fortælle dig en lille solstrålehistorie, bare for at kunne muntre dig lidt op.

Min kusine (som er 31 nu og hendes mand er 40) og hendes mand de prøvede at få børn i næsten 4 år. Efter 2 års tid fik de x antal forsøg med insemination (ved ikke lige hvor mange forsøg, men så mange som man normalt får før man går videre). Men der var intet held. Og så gik de videre til reagensglasmetoden, hvor de fik 3 forsøg gratis (så vidt jeg har forstået), 1. forsøg var der intet held, 2. forsøg var der intet held, men i 3. forsøg blev hun gravid. Og fik en skøn søn ud af det. Og nogle måneder efter hun havde født fik hun lagt æg (som hun fik frosset ned gangen før) op, og blev gravid igen. Og nu har de to skønne sønner på 2 år og 4 måneder og 1 år.

Så bare rolig, det skal også nok blive jeres tur

nu spørger min mand så: bruger man ikke kun den behandling hvis sædkvaliteten er dårlig?

der er jo intet galt med nogen af os...

du må gerne give så meget info som du kan, også med hvordan selve behandlingen foregår, det ville jeg blive supertaknemmelig over!! jeg ved ikke rigtig hvad vi gør lige nu, men jeg håber jeg får mod på at kæmpe igen efter jul.

Hej igen

jo, man bruger det ved meget lav sædkvalitet - men om det KUN er ved det, ved jeg ikke?? - men jeg tænker bare at der ikke ville ske noget ved at spørge lægerne, og forklare dem det psykiske aspekt ved det i gennemgår nu?? Men selvfølgelig, - når der ikk er noget med nogen af jer, så er ivf nok første skridt.... egentlig er forskellen på ivf og icsi "bare" processen i lab.... Selve behandlingen med hormoner og ægudtagningen osv er den samme.  Du lavede selv et IVF-indlæg for noget tid siden, hvor en Brams forklarede forløbe rigtig flot, så det er der ingen grund til at gentage...jeg synes i hvert fald at i skal nævne, at det er svært at blive ved, med det i er ved nu.... Det gør så ondt - ved det godt og søde dig - jeg synes KLART at i skal vente til efter jul og nytår, psyke og graviditet hænger SÅ meget sammen. Tag en pause, de få mdr betyder ingenting... lad din krop få lidt ro, og nyd din mand her i julen.... det skal nok komme, vi er så mange der krydser for jer... og husk på - når du først har været gravid, så siger de kloge at chancerne er større.... men det ved jeg godt du ikke kan bruge lige i dag....

Spørg endelig hvis det er, jeg er som en åben bog omkring dette emne.

Jannie

heaven skriver:

Hej igen

jo, man bruger det ved meget lav sædkvalitet - men om det KUN er ved det, ved jeg ikke?? - men jeg tænker bare at der ikke ville ske noget ved at spørge lægerne, og forklare dem det psykiske aspekt ved det i gennemgår nu?? Men selvfølgelig, - når der ikk er noget med nogen af jer, så er ivf nok første skridt.... egentlig er forskellen på ivf og icsi "bare" processen i lab.... Selve behandlingen med hormoner og ægudtagningen osv er den samme.  Du lavede selv et IVF-indlæg for noget tid siden, hvor en Brams forklarede forløbe rigtig flot, så det er der ingen grund til at gentage...jeg synes i hvert fald at i skal nævne, at det er svært at blive ved, med det i er ved nu.... Det gør så ondt - ved det godt og søde dig - jeg synes KLART at i skal vente til efter jul og nytår, psyke og graviditet hænger SÅ meget sammen. Tag en pause, de få mdr betyder ingenting... lad din krop få lidt ro, og nyd din mand her i julen.... det skal nok komme, vi er så mange der krydser for jer... og husk på - når du først har været gravid, så siger de kloge at chancerne er større.... men det ved jeg godt du ikke kan bruge lige i dag....

Spørg endelig hvis det er, jeg er som en åben bog omkring dette emne.

Jannie

tusind tak det er jo det der er så skide godt ved baby.dk, der er så mange lykkelige historier herinde vedr. behandling, og I er allesammen så åbne omkring det.

ja, vi har netop aftalt, at vi tager den sidste runde IUI i november, både for ligesom at gøre noget og så fordi min medicin regning starter forfra til december , og så har jeg meldt ud, at jeg tidligst vil i behandling igen i februar, og det er Søren helt med på. Ja, han syntes jo, at det er mig der bestemmer hvornår og sådan, fordi det er mig der skal igennem selve behandlingen, men når jeg siger, at NU vil jeg ikke mere, så er han rigtig fin til at sige, at det er for tidligt at give op.

Uha jeg synes virkelig barnloshed fylder rigtig, rigtig meget for en del herinde paa baby.dk. det gor mig virkelig ondt at saa mange kaemper med det. det er svaert at saette sig ind i hvis man ikke selv har provet det, saa det kan jeg ikke. jeg har ogsaa altid vist at jeg ville have born men hvordan jeg fik dem har altid vaeret ligegyldigt og ikke det vigtigeste for mig. Men det undrer mig en del hvorfor der ikke er flere der vaelger at bruge disse krafter paa at soge om adoption.ikke at du burde adoptere, hvis du ikke synes det er det rette for lige praecis dig, men det undrer mig generelt, naar der er saa mange herinde med samme problemer, som slet ikke taenker i de baner. Ja, jeg er den eneste adoptiv mor paa baby.dk og det er pudsigt, synes jeg.

Hvordan har din mand det med alt det her? Er han også ved at være fed up psykisk? Tænker det må være benhårdt for jer begge