sparre skriver:
Var bare lige nødt til at kommentere dit indlæg!
TAK for at der findes andre der har kæmpet hårdt for amning! 49 dage! Så lang tid tog det før det ikke længere gjorde ondt at amme David. Var ved at give op SÅ mange gange - men var stædig fordi jeg vidste det var det bedste for ham.
Men OH MY GOD jeg håber det bliver nemmere denne gang...
Det KAN nemlig være rigtigt befriende og rart, at høre fra andre ligesindede, så man ikke sidder med sit bøvl og føler sig ret alene om det. Som om det hele er så "rosenrødt nemt" for andre, og så sidder man der og føler sig så håbløs med smerter, frustrationener og tårer der drypper ned på ens lille nye barn.
Jeg er selv meget i tvivl om, hvordan det vil gå, hvis/når jeg engang skal være mor igen ....vil og kan jeg amme ....JA jeg KAN (det beviste jeg jo efter 6 ugers kamp og en kommentar fra svigermor om, at "ikke alle kan amme" ....."fandme jo jeg kan så!!", tænkte jeg så, og kæmpede stædigt videre...) og JA jeg VIL.
Men jeg er samtidig usikker på om jeg kan stå det igennem een gang til, hvis det også næste gang vil være så hårdt at få igang. Det tager mange kræfter og ressourser fra den øvrige familie (min ældste datter var kun 1½ år, og jeg brugte MEGET energi og tid på det amning.
Det var virkelig sådan at jeg nogle gange tænkte "åh nej, ikke igen", når min datter vågnede og var sulten.
Jeg tog nærmest tilløb og skulle virkelig overvinde mig selv, for at få hende lagt til brystet. Og hvis hun mistede taget, så blev jeg helt ulykkelig, fordi jeg så på ny skulle have hende til brystet.
Det var virkelig frygteligt!
Men ligeså stolt var jeg sidenhen over at det endte med at lykkes, at jeg gennemførte det og ikke gav p, selvom jeg dagligt græd og bare havde lyst til at skrige "STOOP, jeg vil ikke mere!"
Jeg har været i mødregruppe med begge mine piger, og der igennem ikke mødt een eneste af de 9 andre mødre, som har prøvet det samme. men jeg VED at der er flere som sidder og kæmper en kamp med det, ligesom jeg gjorde. Og det kan virkelig opmuntre een at høre at det nok skal gå, når man sidder midt i det, og ikke kan se at det bliver bedre.
Og ja 6 uger - eller 49 dage - ER virkelig lang tid, når det er så mange gange hver eneste dag at en baby skal ammes, og man hver dag bare håber og venter på at "imorgen bliver det sikkert bedre" 
Jeg aner ikke om mit næste barn bliver flaske eller amme-barn.
Jeg HÅBER ammebarn - selvfølgelig.
Men samtidig skal det ikke være for enhver pris. Og med den viden at det kan tage op til flere uger inden det kører som det skal, så er jeg da blevet mere usikker på om jeg kan/vil igen en anden gang, hvis jeg får det ligeså svært igen.
Jeg håber for dig, at du er hærdet og kan få godt gang i amningen med det samme med din kommende baby 
....det er ikke rimeligt at nogle mødre skal kæmpe så hårdt for det (mens andre som måske godt kunne amme uden besvær, så vælger at give flaske i stedet, fordi de ikke vil have hængepatter af amningen 
....)
