Jeg vil da også gerne bidrage med lidt til det, hvis det kan bruges ....?!?
Jeg er 28 år og mor til Bianca på 2 år og Celina på 5 måneder.
Begge piger er kommet til verden ret hurtigt ved normal fødsel - og uden smertelindring. De er begge blevet født 1 time og 45 minutter efter min ankomst til sygehuset. Nummer to kom efter kun 8 minutter med presseveer .....så jeg laver "turbo-fødsler" 
Jeg blev gravid som 25-årig hvor jeg desværre fik en ufrivillig abort i 8énde graviditetsuge.
Men jeg blev heldigvis alligevel allerede mor som 26-årig, første gang, og så igen som 27-årig. Der er kun 20 måneder til aldersforskel på mine to piger.
Min førstfødte, Bianca, blev indlagt på Neonatalt afd. 1 uge gammel, fordi hun havde tabt sig alt for meget. Jeg kunne ikke få amningen ordentligt igang, og hun endte med at blive flaskebarn ....jeg ammede hende dog den smule jeg kunne også.
Med Celina var jeg nok derfor også ENDNU MERE opsat på at få amningen til at fungere, da det jo ikke lykkedes helt med min første. Og pisse-stædig som jeg er (trods tårer, smerter og frustrationer) lykkedes det mig også efter 6 UGERS KAMP med blodige sår på begge brystvorter, som 8-12 gange om dagen blev revet op igen af næste amning 

Idag er hun godt 5 måneder gammel, og jeg ammer hende stadig 100%
Jeg synes måske godt der kunne komme mere frem i lyset, at amning altså ikke altid er så utrolig nemt, som man måske let kan komme til at tro, inden man bliver mor.
Det SER så nemt ud når andre mødre gør det, og det er desværre ikke ofte nok, at der bliver talt særlig højt og åbent om amning når det er svært - om efterveerne der på ledeste vis river i underlivet, når babyen sutter i de første dage, om usikkerheden der følger i kølvandet for om man nu har mælk nok og om det ernærer barnet nok, om at der kan komme mælkeknuder som spænder og kan gøre HAMRENDE ONDT, om sår på brystvorterne (jeg selv manglede bogstaveligt talt et stykke af min brystvorte) ......Om ja, alle de ting som kan gøre amning til et kompliceret projekt.
Jeg tror desværre, at der er rigtigt mange, som må opgive amningen - af den ene eller anden grund.
Jeg kender selv til flere eksempler, og har selv været een af dém som måtte opgive.
Og ja, flasken er da et super alternativ - intet dårligt om det - heller ikke de som VÆLGER at give flaske fremfor at amme. Men jeg tror da stadig, at langt størstedelen af nybagte mødre inderst inde ønsker at amme deres baby.
Og der er sikkert en del nybagte mødre, der får et mindre chok over, at det altså ikke nødvendigvis bare er "piece of cake" at få amning til at fungere......