Testvanvid

Jeg er blevet helt skør i hovedet af det her graviditetshejs, så hjælp mig lige med at se hvor ulogisk jeg er! 

Jeg testede positiv i går, da jeg var 4+0, men da jeg teater i dag, synes jeg stregen er en lille smule mindre tydelig, og nu er jeg overbevist om at den er på vej mod en SA. Jeg har testet samme tidspunkt på dagen, minus 30 minutter

Det er jo helt irrationelt, for det er en meget lille forskel og det kan jo lige så godt være fordi testene bare trækker farve lidt forskelligt, men min hjerne vil ikke samarbejde. 

Det skal siges at jeg i marts i år havde en graviditet uden for livmoderen, og at jeg måneden efter jeg havde fået fjernet min æggeleder, testede positiv igen, men denne endte i en MA og en dertilhørende kirurgisk abort. Så det er jo kun naturligt at jeg er hyper opmærksom men det er slet ikke til at være i. Jeg kan jo hverken gøre fra eller til! 

Fortæl mig at jeg er tosset og skal slappe af.

Her er testene for en god ordens skyld - første billede er fra i dag, det andet fra i går

De er mega gravide begge to og stregen er ikke lige tydelige men det er jo forskelligt dem jeg tog var også forskellige har desværre ingen billede men kan godt forstå din frygt

Anonym skriver:

Jeg er blevet helt skør i hovedet af det her graviditetshejs, så hjælp mig lige med at se hvor ulogisk jeg er! 

Jeg testede positiv i går, da jeg var 4+0, men da jeg teater i dag, synes jeg stregen er en lille smule mindre tydelig, og nu er jeg overbevist om at den er på vej mod en SA. Jeg har testet samme tidspunkt på dagen, minus 30 minutter

Det er jo helt irrationelt, for det er en meget lille forskel og det kan jo lige så godt være fordi testene bare trækker farve lidt forskelligt, men min hjerne vil ikke samarbejde. 

Det skal siges at jeg i marts i år havde en graviditet uden for livmoderen, og at jeg måneden efter jeg havde fået fjernet min æggeleder, testede positiv igen, men denne endte i en MA og en dertilhørende kirurgisk abort. Så det er jo kun naturligt at jeg er hyper opmærksom men det er slet ikke til at være i. Jeg kan jo hverken gøre fra eller til! 

 

Fortæl mig at jeg er tosset og skal slappe af.

 

Her er testene for en god ordens skyld - første billede er fra i dag, det andet fra i går

 

 

Du er tosset og skal bare slappe af

Der er ingen grund til panik eller tvivl! Nyd du bare de flotte streger (på begge teste) 

Prøv at sammenligne de to streger med hinanden, de er lige tydelige på begge billeder. Dvs der er bare mindre tis eller mindre farve generelt i testen fra i dag. Det ser da så flot ud

De er så fine begge to stort tillykke. 3. gang er lykkens gang

Du kan ikke bruge testene til at sammenligne på den måde. Det kan sagtens være forskel på testene, tismængde, koncentration......

Jeg håber du bliver fulgt ekstra af din læge og kan få ro derigennem

Tak til jer der har taget jer tid til at svare

I er så søde! Og det virker underligt, men det hjælper at en flok remmede fortæller mig at jeg skal slappe af. 

Jeg kan ikke helt slippe at forskellen i testene er for markant, og jeg synes mine symptomer kommer og går, men altså, uanset kan jeg ikke gøre hverken det ene eller det andet. 

Jeg trækker vejret dybt og ringer til lægen i morgen. 

Nå, lægen mener den er god nok og vil ikke foretage sig mere, medmindre jeg får ondt. Fair nok, for det er selvfølgelig samfundets ressourcer, men det er også lidt svært. 

Jeg synes jeg har lidt "ondt", lidt som menstruationssmerter, og så har jeg sådan en underlig tyngdefornemmelse, men ellers er der ikke rigtig nogen symptomer. Jeg tror stadig ikke på det, men jeg vil ikke teste mere - det giver kun forvirring. 

Vi har bestilt tid til en tidlig scanning d. 23. august bare for at få be -eller afkræftet at der er noget i livmoderen. Så krydser jeg fingre for at der ikke sker noget dramatisk i mellemtiden.

Først Tillykke

så kæmpe kram herfra

Kunne ikke lade være med at smile over kommentaren "men min hjerne vil ikke samarbejde"

Det lyder som mig. Dog tester jeg ikke. 

Jeg har lidt samme historie som du. Gravid for 1,5 år siden endte I en MA med 3 udskrabninger til følge plus perforering af livmoderen som forårsagede en byld som blev fejl diagnosticeret og derfor ikke behandlet før jeg blev syg og havde kæmpe infektionstal. Det endte med en ødelagt æggeleder og sammenvoksning i livmoderen(og omkring)- sammenvoksning i livmoderen  og æggeleder er nu fjernet.

Vi vidste ikke om en ny graviditet var mulig ad naturlig vej (hvis overhovedet) og nu er jeg så 4+4 og min hjerne vil heller ikke samarbejde.

"Yes du har stadig murren I underlivet, så er det fordi der stadig er gang i graviditeten"

"Fuck nu gør det mere ondt i højre side end venstre, er det fordi graviditeten sidder i æggelederen"

"Ej nu har jeg ikke ondt i babserne mere..oh jo der var stadig lidt...pyha".

"Hov! Nu glædede du dig lige over at du er gravid- lad venligst være med det! Du ved jo ikke om den bliver der"

"Ej var dét en sort kat, der løb over vejen dér- det betyder nok uheld"

"Mon jeg har dårlig ægkvalitet siden jeg fik en MA- jeg er jo oppe i alderen. Bare jeg ikke er en af dem som skal igennem 117 MA/SA før jeg får en baby"

Og jeg kunne blive ved.

Det er jo ikke super godt at gå der og stresse over det og jeg prøver virkelig at lade være at tænke på det og bare lade som ingenting, men det er p.... svært. Specielt når man har oplevet at det ikke gik som det skulle. Så der er bare så spot on, når du siger at hjernen ikke vil samarbejde. Men som du ka se er du ikke alene

Dream skriver:

Først Tillykke

så kæmpe kram herfra

Kunne ikke lade være med at smile over kommentaren "men min hjerne vil ikke samarbejde"

Det lyder som mig. Dog tester jeg ikke. 

Jeg har lidt samme historie som du. Gravid for 1,5 år siden endte I en MA med 3 udskrabninger til følge plus perforering af livmoderen som forårsagede en byld som blev fejl diagnosticeret og derfor ikke behandlet før jeg blev syg og havde kæmpe infektionstal. Det endte med en ødelagt æggeleder og sammenvoksning i livmoderen(og omkring)- sammenvoksning i livmoderen  og æggeleder er nu fjernet.

Vi vidste ikke om en ny graviditet var mulig ad naturlig vej (hvis overhovedet) og nu er jeg så 4+4 og min hjerne vil heller ikke samarbejde.

"Yes du har stadig murren I underlivet, så er det fordi der stadig er gang i graviditeten"

"Fuck nu gør det mere ondt i højre side end venstre, er det fordi graviditeten sidder i æggelederen"

"Ej nu har jeg ikke ondt i babserne mere..oh jo der var stadig lidt...pyha".

"Hov! Nu glædede du dig lige over at du er gravid- lad venligst være med det! Du ved jo ikke om den bliver der"

"Ej var dét en sort kat, der løb over vejen dér- det betyder nok uheld"

"Mon jeg har dårlig ægkvalitet siden jeg fik en MA- jeg er jo oppe i alderen. Bare jeg ikke er en af dem som skal igennem 117 MA/SA før jeg får en baby"

 

Og jeg kunne blive ved.

Det er jo ikke super godt at gå der og stresse over det og jeg prøver virkelig at lade være at tænke på det og bare lade som ingenting, men det er p.... svært. Specielt når man har oplevet at det ikke gik som det skulle. Så der er bare så spot on, når du siger at hjernen ikke vil samarbejde. Men som du ka se er du ikke alene

Tak tak tak!!!

Hvor er det dejligt at vide jeg ikke er alene. 

Jeg kan især relatere til alle "nu-har-jeg-ikke-ømme-bryster-mere-så-der-er-ingen-baby" tankerne. Jeg var unaturligt træt og havde ømme bryster lørdag og lidt af søndag, for så at forsvinde, så nu siger min hjerne "når du aborterer/skal opereres igen"... Den er så svær at tale til ro, men jeg forsøger. Og ja, så synes jeg jo netop også jeg har ondt, men ikke ondt ondt, og det er vist også ret normalt med mens smerter, og det er også fint at være lidt oppustet, eller vent, den her ene tråd på det her obskure internetforum siger at det helt sikkert er lig med en spontan abort, så nu er løbet kørt. For pokker hjerne  

Jeg er virkelig ked af alt det I har været igennem - det er helt umenneskeligt. Jeg krydser for os begge (og alle andre)

Tak tak tak!!!

Hvor er det dejligt at vide jeg ikke er alene. 

Jeg kan især relatere til alle "nu-har-jeg-ikke-ømme-bryster-mere-så-der-er-ingen-baby" tankerne. Jeg var unaturligt træt og havde ømme bryster lørdag og lidt af søndag, for så at forsvinde, så nu siger min hjerne "når du aborterer/skal opereres igen"... Den er så svær at tale til ro, men jeg forsøger. Og ja, så synes jeg jo netop også jeg har ondt, men ikke ondt ondt, og det er vist også ret normalt med mens smerter, og det er også fint at være lidt oppustet, eller vent, den her ene tråd på det her obskure internetforum siger at det helt sikkert er lig med en spontan abort, så nu er løbet kørt. For pokker hjerne  

Jeg er virkelig ked af alt det I har været igennem - det er helt umenneskeligt. Jeg krydser for os begge (og alle andre)

Men det er jo også utroligt at verden kan være overbefolket, når man læser herinde, hvor mange der oplever at miste! Og ja vi har også begge prøvet det på egen krop. For ikke at tale om hvor svært det kan være overhovedet at nå så langt som til overhovedet at kunne blive gravid for nogle. Der er ikke noget at sige til at man bliver lidt bims. Det føles jo some tider som om chancen for at vinde i lotto er større end at få et barn, med alt det der kan gå galt. Omvendt er der også bare mega mange der får børn.

Mht. Murren, så har jeg jo som sagt sammenvoksninger omkring livmoderen og pga det var jeg så begyndt at få menssmerter 3 dage før mens kom. Denne gang, gik jeg for en gangs skyld og ventede den og gerne lidt tidligt (cyklus svinger med 3 dage) fordi jeg så kunne nå at få taget blodprøver til fertilitetsudredning inden min ferie sluttede (det skal være på dag 2,3 eller 4 i cyklus) men den kom ikke. Og da jeg så var gået en dag over tid ifht. Længste cykluslængde, blev jeg simpelthen SÅ tosset. "Skal jeg nu til også at have en længere cyklus" og "så kan jeg jo for f.... få lov at gå med mens smerter 5 dage før mens, det er sgu ikke okay" eller "det er sikkert pga corona vaccinen at der er rod i det . Rykker ægløsningen sig så også?" Jeg troede ikke på jeg var gravid, på trods af jeg faktisk også havde haft lidt kvalme og været utilpas, haft mega humørsvingninger og ømme bryster. Til sidst tænkte jeg så at jeg jo hellere måtte tage en test, så fik et chok af den anden verden, da der var to streger. Og som du, tænker hjernen også på at skulle igennem endnu et tab. Så jeg er begyndt bare at PRØVE slet ikke at tænke på at jeg er gravid, for jeg er ved at blive sindssyg af alle de tanker.

Heldigvis havde vi jo en tid hos en gynækolog med henblik på fertilitetsudredning inden henvisning til fertilitetsklinik. Den tid ligger samme dag som jeg er 6+0 og hun har heldigvis tilbudt at lave tiden om til en tidlig scanning. Det er så ikke sikkert at de kan se noget så tidligt, men i så fald får jeg en ny.

Jeg ville bede din læge om en tidlig scanning også. Ved godt han/hun har sagt at de ikke vil foretage sig mere pga testene. Men nu HAR du jo været igennem en, så synes da det er helt fair og relevant at give dig en tidlig scanning