Ingen glæde - Vælge abort?

Jeg er blevet uplanlagt gravid, efter 10 år hvor jeg troede jeg ikke kunne blive gravid på egen hånd efter lægens ord.

Kæresten og jeg har kun været sammen i 6 måneder. Er ca 8 uger henne. 

Føler ikke rigtigt den store glæde og jeg er allerede møgtræt af tætheden, kvalme og det skaber allerede lidt konflikter derhjemme, fordi jeg føler mig lidt tilsidesat når kæresten hygger med vennerne og jeg ikke rigtigt kan være med. Jeg overvejer abort, men ved også godt at jeg måske ikke får chancen igen..

Andre der har stået i lignende situation og hvad valgte I? 

Lav en liste med for og imod. Det er vitterligt surt mens kvalme og træthed står på, men regn med at det går over efter første trimester. En meget vigtigere overvejelse er, drømmer du om at være mor? Er din kæreste en du vil have en barn med og dermed skulle have en relation med resten af dit liv? Og er han indforstået med at blive far? Det er så meget bedre hvis man er to om opgaver og oplevelser  

Helt og lykke, uanset hvad du vælger

Jeg tænker at det er normalt at man har det dårligere end kæresten i starten af en graviditet. Og ikke kan det samme. 
Ville selv synes det var for dumt at afbryde når,  det er svært at blive gravid. Det er måske 2 mnd af dit liv med ubehag kontra et liv uden børn (hvis du ønsker børn). Jeg ville bide tænderne sammen. 

Køb en tidlig scanning. Tag afsted sammen og se hjertet blinke, så tror jeg det er lettere at få følelser for det liv I har skabt sammen

De fleste plejer at få det godt igen ved 12 uger, så mon ikke du klarer 4 uger mere med kvalme.

Jeg ville ikke turde gå en abort. Der er en meget stor risiko for at du kommer til at fortryde det og jeg synes ikke dine argumenter for en abort opvejer for det.

Tak for jeres svar ��

Vi skal til scanning i morgen, så jeg håber det hjælper på det hele. Og så har vi snakket lidt om at jeg skal have noget hjælp og få snakket omkring det hele, da det selvfølgelig er kommet som noget af en chok og det påvirker vores forhold rigtigt meget, fordi jeg løbende står med det ene ben på vej ud af forholdet.

Anonym skriver:

Tak for jeres svar ��

Vi skal til scanning i morgen, så jeg håber det hjælper på det hele. Og så har vi snakket lidt om at jeg skal have noget hjælp og få snakket omkring det hele, da det selvfølgelig er kommet som noget af en chok og det påvirker vores forhold rigtigt meget, fordi jeg løbende står med det ene ben på vej ud af forholdet.

Det lyder svært. Ved din kæreste at du er usikker på forholdet? Og hvordan ville du selv have det med evt at blive alenemor?

Håber du føler dig mere afklaret efter scanningen

I skal vist en tur i parterapi. Så er chancen for at I enten bliver sammen og/eller bliver gode forældre sammen meget større.

Det er en kæmpe investering i parforholdet.

Hvis du ikke ønsker et barn, skal du vælge en abort. Hvis det er pga. kvalmen, og I faktisk kan give barnet et godt liv, så er det godt nok et tyndt grundlag at afbryde en graviditet på og udsætte sig selv på den oplevelse, efter min mening.

Hvor længe man har været sammen er aldrig nogen garanti for, om man bliver sammen - eller om man bliver gode forældre sammen. Så det skal du ikke tænke så meget over.

Jeg synes egentlig, at det giver god mening, at ens ønsker ændrer sig med tiden, især hvis man tror, at man ikke kan blive gravid, så at ønsket om børn ikke er der længere. Jeg ville nok selv få en abort, hvis jeg både havde manglende glædesfølelse ved graviditeten og heller ikke følte mig sikker på kæresten. Men det er fordi, at jeg ikke for noget i verden ville være enlig mor. Du kan jo have det på en anden måde og det er dig, der skal træffe valget. 

Vi er rigtigt gode sammen, og er meget lykkelige. Jeg er bare super hormonel og føler mig riiigtigt meget udenfor lige for tiden hvilket så ender med at jeg bliver sur og ked af det, på ham. Men den ligger mere hos mig end min kæreste, så den del skal jeg have arbejdet med. Han gør ikke noget forkert, det er bare mig der er hys. Han er heldigvis super god til at snakke om tingene, så tænker vi kommer på rette vej igen.

Lige nu fylder det bare rigtigt meget pludseligt at skulle omstille sig fra aldrig at skulle være andet end bonus mor til hans 11 årige datter (som jo også er ret nyt), pludseligt til at vi skal have et barn sammen.

Og mange bekymringer omkring, om alt nu er i orden med baby og sådan nogle ting. Jeg tror scanningen I morgen, kommer til at give et skub i den rigtige retning.

Vi kan tilbyde et helt fantastisk liv til et barn. Han er en fantastisk far og barnet får den bedste og mest omsorgsfulde storesøster

Min kæreste glæder sig, men har det selvfølgelig rigtigt svært med at jeg er så usikker på baby og vores forhold.