Åh jeg er så stresset, og vi er kun få dage inde.
Jeg er gravid I tredje trimester, og er sygemeldt pga helbredsproblemer. Både nogen relateret til graviditet, også nogle urelateret dertil. Bækkenet er forbandet dumt, jeg døjer med opkast, mavesmerter og vægttab og er overall slet ikke på toppen.
Alligevel har jeg givet mine børn på 4,8,10 fuld sommerferie, dvs 5 uger. Min mand har kun ferie i to uger, da vi begge ønsker han kan blive hjemme 4 uger efter fødslen i stedet for to.
Det vil sige, at jeg er alene med tre børn i tre uger. Min mand har endda fået en lorte arbejdsplan, hvor han fx den ene af de uger skal arbejde 6/7 dage.
Vi har et begrænset netværk. Min mor vil gerne lave noget med børnene ind i mellem, men pga sygdom hos hende er det begrænset, hvad hun kan.
Jeg ved ikke, hvad jeg tænkte på. Jo.. At jeg gerne vil leve op til samfundets ide om hvad en god mor er. Min far, som er pædagog, har udtalt, at de i hans børnehave ofte taler om, hvor skævt det er med de barslende mødre, der sender deres store børn afsted i pasning. En usympatisk og snæversynet holdning fra deres side, synes jeg (forestiller mig da min første havde kolik, skreg døgnet rundt i tre måneder, jeg var svært depressiv og hverken hun eller jeg fik søvn. Prøver forestille mig, hvordan jeg skulle have været noget for et barn mere i den periode). Når den tid kommer, vil jeg ikke sende min søn i børnehave fra 7-16, men afsted kommer han altså.
Anyway, den slags udtalelser har gjort jeg har følt mig presset til at give fuld ferie. Jeg fornemmer det forventes af mig, for jeg går jo derhjemme.
Men jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre i de tre uger alene med dem. Jeg er ikke meget bevendt med mit helbred og mit bækken. Jeg er stor fan af tøffetid, men tre ugers tøffetid tror jeg, at alle blive bims af.
Jeg ved godt nogen vil sige, hvorfor ikke spørge om de kan komme afsted den sidste uge, selvom det ikke var meningen. Men jeg vil ikke skuffe nogen..
Ved ikke hvad jeg skal gøre og føler mig som den værste mor...