Anonym skriver:
Åh jeg er så stresset, og vi er kun få dage inde.
Jeg er gravid I tredje trimester, og er sygemeldt pga helbredsproblemer. Både nogen relateret til graviditet, også nogle urelateret dertil. Bækkenet er forbandet dumt, jeg døjer med opkast, mavesmerter og vægttab og er overall slet ikke på toppen.
Alligevel har jeg givet mine børn på 4,8,10 fuld sommerferie, dvs 5 uger. Min mand har kun ferie i to uger, da vi begge ønsker han kan blive hjemme 4 uger efter fødslen i stedet for to.
Det vil sige, at jeg er alene med tre børn i tre uger. Min mand har endda fået en lorte arbejdsplan, hvor han fx den ene af de uger skal arbejde 6/7 dage.
Vi har et begrænset netværk. Min mor vil gerne lave noget med børnene ind i mellem, men pga sygdom hos hende er det begrænset, hvad hun kan.
Jeg ved ikke, hvad jeg tænkte på. Jo.. At jeg gerne vil leve op til samfundets ide om hvad en god mor er. Min far, som er pædagog, har udtalt, at de i hans børnehave ofte taler om, hvor skævt det er med de barslende mødre, der sender deres store børn afsted i pasning. En usympatisk og snæversynet holdning fra deres side, synes jeg (forestiller mig da min første havde kolik, skreg døgnet rundt i tre måneder, jeg var svært depressiv og hverken hun eller jeg fik søvn. Prøver forestille mig, hvordan jeg skulle have været noget for et barn mere i den periode). Når den tid kommer, vil jeg ikke sende min søn i børnehave fra 7-16, men afsted kommer han altså.
Anyway, den slags udtalelser har gjort jeg har følt mig presset til at give fuld ferie. Jeg fornemmer det forventes af mig, for jeg går jo derhjemme.
Men jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre i de tre uger alene med dem. Jeg er ikke meget bevendt med mit helbred og mit bækken. Jeg er stor fan af tøffetid, men tre ugers tøffetid tror jeg, at alle blive bims af.
Jeg ved godt nogen vil sige, hvorfor ikke spørge om de kan komme afsted den sidste uge, selvom det ikke var meningen. Men jeg vil ikke skuffe nogen..
Ved ikke hvad jeg skal gøre og føler mig som den værste mor...
Ked af du føler dig presset til en fuld sommerferie, når du ikke føler du har overskuddet - jeg tænker nu godt du kan høre SFO om de eventuelt kan komme et par dage, hvis det brænder på der hjemme (hos os er de I hvert fald meget forstående) - meb samtidig også huske at de køre skolebørn har brug for en pause i sammenhæng (det behøver absolut ikke være mere end 2-3 uger sådan er det jo for de fleste der ikke er på barsel eller lignende).
Når det så er skrevet, så ville jeg ikke være så bange for tøffe tid med de store, ved fra mine egne og mine elever er de er godt brugt op og egentlig har mest brug for fri tid, altså tid uden tonsvis af planer, tidspunkter osv.
Jeg ville selv tænke, hvad kan jeg overskue - kan jeg fx klare en tur til en legeplads med madpakke? Kan jeg overskue en tur i svømmehallen? Har jeg brug for et hvil midt på dagen, jamen så er det da bare at lege biograf med popcorn og tæpper og blinde lidt til filmen. Lave skovtur med alle planterne på gulvet, bygge en hule med alle dynerne, få de store til at lave en skattejagt for den lille osv. Og når far så er hjemme, så bliver de luftet lidt mere - hårdt for fqr, men sådan er det.
Mange gange er det os voksne, der har store forventninger til Tivoli, zoo, stranden, biograf og hvad ved jeg, mens de små endelig helst bare vil have tøffen og nærvær - og det får man lige så godt fra en sofa som i rutschebanen på bakken.
Pøj pøj med det - jeg havde selv termin i start juli oh havde troet de så absolut skullw afsted, meb de endte med at være hjemme hele sommerferien, fordi de egentlig bare nød roen og nuet, og vores tøffwn rundt (skal så lige siges, at jeg overhovedet ikke var besværet, jeg var en af de der virkelig irriterende 3. Gangs gravide, der var i bon bon land alene med 2 børn 2 dage før fødslen og op i alle forlystelser der var tilladt, så jeg kan ikke sætte mig ind i hvordan det er som besværet og syg, men jeg ved bærn især skolebørn sagtens kan klare ro og pause fra en hverdag hvor alt er i skemaer, det tager bare lige 3t par dage til akklimatisering).