Hej alle.
Jeg er gravid ca 21 uger henne, og jeg er så træt af det. Jeg har slet ikke noget overskud, og når jeg kommer hjem fra arbejde, kan jeg tit slet ikke hænge sammen og ligger bare i sengen resten af dagen. Min mand står for alt det praktiske i huset.
Det ville være ok, hvis ikke det var fordi jeg har to børn i forvejen, og jeg kan snart ikke holde ud til at være sådan en lortemor længere. Jeg er altid væk fordi jeg prøver at sove, og når jeg endelig er der, er min lunte så kort, jeg er støjfølsom og kommer til at skælde ud over små bitte ting. Så får jeg megadårlig samvittighed, for det er jo ikke deres skyld.
Jeg har været ved lægen for at få tjekket min blodprocent i håb om, at der var noget at gøre ved min konstante træthed og manglende overskud. Alt så ‘desværre’ helt normalt ud, hun sagde, at jeg måtte forsøge at acceptere tingenes tilstand, og så lytte til mig selv.
Og det forstår jeg også godt, der er jo ikke andet at gøre, men jeg kan bare næsten ikke være i, at jeg ikke har mere at give især mine børn - men også min mand for den sags skyld, som også bliver mere og mere presset af at stå med så meget. Vi har desværre ikke familie, der lige kan hjælpe os i en snæver vending, da de bor langt væk. Alle vores venner er selv børnefamilier. Jeg har flere gange tænkt, at havde jeg vidst, denne graviditet ville blive sådan her, havde jeg aldrig gået ind i den. Men nu er der jo ikke noget at gøre. Og selvfølgelig bliver vi glade for barnet. Men lige nu virker det til, at der er uendelig lang tid til terminen.
Jeg ved ikke, om der er nogle af jer, der har nogle gode råd. Jeg har svært ved selv at se, hvad der kan hjælpe, men måske andres øjne på situationen?
