Fødsel efter stor bristning

KmLarsen1 skriver:

Min første fødsel var et kejsersnit, som blev planlagt dagen inden. Anden fødsel var vaginalt hvor jeg bristede svarende til 3A. Jeg havde også vældig ondt og lå ned i lang tid og kan huske hvordan jeg græd bare jeg skulle på toilettet 5 meter væk og vaklede derud. Jeg måtte kun amme liggende i et par uger og ja, der gik tid inden jeg kunne gå længere.

Med tiden er jeg dog helet godt op, selvom jeg stadig ikke føler mig som den samme dernede.

Jeg gik på et hold på hospitalet for kvinder med bristninger. Der mindes jeg, at der blev sagt, at der ikke var større sandsynlighed for at briste anden gang, blot fordi man havde gjort det første gang. Men at risikoen er lige stor for hver fødsel.

Jeg havde også en veninde som bristede voldsomt første gang, men ved anden fødsel gik det så nemt og hun sagde at de alle var så opmærksomme på at støtte hende, så det ikke skete igen. Hun fødte altså en dreng på knap fem kilo og hun er selv meget spinkel og 160 cm høj.

Men en ting er selvfølgelig fakta og anekdoter, noget andet er hvordan du føler.

Jeg synes du skal snakke med din læge og jordemoder om risiko for samme forløb og hvad de evt kan gøre, for at det ikke sker igen. Og selvfølgelig muligheden for at få kejsersnit.

Jeg havde et ok kejsersnit, men det var en lidt tam følelse synes jeg og jeg var ikke rigtig 'med' i det. Og der havde jeg nu også godt ondt i et stykke tid.

Det er netop også det jeg frygter, at det bliver en tam følelse. Eller endnu værre at det bliver sværere følelsesmæssigt at knytte sig til babyen eller lign. Men jeg prøver at holde mig til det helt konkrete at det skal være den mindst risikable måde at føde på. 

Men jeg må snakke med dem. Dog har jeg en fornemmelse af at der skal virkelig meget til for at de anbefaler ks pga økonomi og den almene holdning til ks

Jeg tror primært jeg bristede så meget fordi baby kom forkert ud. Jeg tror ikke det var så meget jm eller jeg kunne gøre. Jeg har åbenbart et meget bredt bækken så baby kunne dreje sig lige inden hun kom ud. Men jeg er også ret sikker på at det drejer sig om hvor mange elastiske fibre man har i sit væv - efter alle de gange jeg er gået i stykker og vokset sammen igen tror jeg ikke jeg er godt stillet på det punkt 

Anonym skriver:

Da jeg fødte mit første barn fik jeg også en ret stor bristning. Halvanden time på operationsbordet efterfølgende med en delvist bristet ringmuskel. Langt efterforløb med smerter og infektion i operationssåret og genoptræning ved fysioterapeut. Jeg var efterfølgende til samtale med en fødselslæge der sagde at man sjældent brister så meget to gange. Så da jeg blev gravid med nr 2 fødte vaginalt igen. Jeg fik en lille overfladisk bristning, men intet af betydning. Jeg har efterfølgende fået to børn mere, begge gange også meget ukompliceret og med meget små overfladiske bristninger. Jeg ville nok få en samtale med en fødselslæge der kan vurdere dig og om der er risiko for det sker ingen. At den første fødsel har medført vildsomme bristninger behøver ikke at betyde at efterfølgende fødsler ender på samme mådeå. 

Åh hvor lyder det godt at det er lykkes dig at føde to gange mere uden store bristninger. Og selvfølgelig kan det lade sig gøre, spørgsmålet er bare om man tør tage chancen

Anonym skriver:

Vi var indlagt i 2 dage på en enestue. Der var også en sovesofa som far kunne sove på. Man betalte bare for at far også kunne bestille mad til måltiderne. Tror det var 200kr i alt. Det var virkelig en god oplevelse og jeg er så glad for forløbet. Jeg har ikke haft nogle komplikationer efterfølgende, så jeg kan kun snakke godt om det. Jeg var så lykkelig for at det blev et planlagt KS istedet for at satse og evt ende med akut. Den ro der var på operationsstuen, og at baby kom op det var så dejligt. Hun blev liggende hos mig helt til vi kom på opvågning, hvor vi fik gang i ammingen. 

Hvor er jeg bare glad for dit indlæg, det får mig virkelig til at tro på at ks også kan være en fantastisk fødselsoplevelse. Jeg tror hvis jeg vælger vaginal fødsel, så vil jeg have ondt i maven hele graviditeten. Ks kræver nok at jeg indstiller mig lidt på at sådan skal det være, men det lyder virkelig til at kunne blive godt og inderst inde tror jeg også det er den rette løsning for mig

Jeg er så desværre i øget risiko for at føde for tidligt, så jeg håber ikke at det bliver til et aks 

Anonym skriver:

Hvor er jeg bare glad for dit indlæg, det får mig virkelig til at tro på at ks også kan være en fantastisk fødselsoplevelse. Jeg tror hvis jeg vælger vaginal fødsel, så vil jeg have ondt i maven hele graviditeten. Ks kræver nok at jeg indstiller mig lidt på at sådan skal det være, men det lyder virkelig til at kunne blive godt og inderst inde tror jeg også det er den rette løsning for mig

Jeg er så desværre i øget risiko for at føde for tidligt, så jeg håber ikke at det bliver til et aks 

Et grad 3 aks ligner meget et pks. Der er forskellen mest i hvad man kalder det. Og det er som regl faktisk på en måde lidt hyggeligt . Jeg har været med til et par pks og enklte grad 3 aks forbindelse med min uddannelse. Der snakkes med forældrene om alt muligt imens der gøres klar. Jeg mindes især et forældrepar hvor de ikke kendte kønnet på forhånd. Der endte alle på op stuen med at give deres bud om det blev en dreng eller pige. 

Langt de fleste pks hvor moren går fødsel før pks datoen er grad 3.

Et grad 2 er også som oftes forholdsvis roligt.  Her er det mere psykken som kan have svært ved at følge med da der må gå  30min fra beslutningen om ks til barnet er ude.

En grad 1 er der hvor det er kritisk for mor eller barn. Der skal det gå stærkt og lægen skal ikke engang gå i vask fordi de haster så meget. Men det er sjældent at pks ender ud i et grad 1 aks. Så er det noget uforudsigeligt som der ikke kan tages højde for eller det er en kompliceret graviditet hvor behov for hurtigt handling hele tiden har været en risiko

Anonym skriver:

Det er netop også det jeg frygter, at det bliver en tam følelse. Eller endnu værre at det bliver sværere følelsesmæssigt at knytte sig til babyen eller lign. Men jeg prøver at holde mig til det helt konkrete at det skal være den mindst risikable måde at føde på. 

Men jeg må snakke med dem. Dog har jeg en fornemmelse af at der skal virkelig meget til for at de anbefaler ks pga økonomi og den almene holdning til ks

Jeg tror primært jeg bristede så meget fordi baby kom forkert ud. Jeg tror ikke det var så meget jm eller jeg kunne gøre. Jeg har åbenbart et meget bredt bækken så baby kunne dreje sig lige inden hun kom ud. Men jeg er også ret sikker på at det drejer sig om hvor mange elastiske fibre man har i sit væv - efter alle de gange jeg er gået i stykker og vokset sammen igen tror jeg ikke jeg er godt stillet på det punkt 

 

Det var lidt en tam oplevelse, men alle på stuen var super søde og lægen sagde 'så skal vi holde fødselsdag i dag!' og da vi ikke kendte kønnet på forhånd, var de sådan 'uha, så er det jo ekstra spændende! Så skal far have lov at se det først!' barnet blev holdt op for min kæreste, som tøvende svarede 'en... Pige...?' og resten af stuen gentog 'en PIGE!!'

Men da lægen sagde 'så har du født', tænkte jeg bare 'nej... I har født for mig', men derfor var det jo en stor oplevelse alligevel.