Min første fødsel var et kejsersnit, som blev planlagt dagen inden. Anden fødsel var vaginalt hvor jeg bristede svarende til 3A. Jeg havde også vældig ondt og lå ned i lang tid og kan huske hvordan jeg græd bare jeg skulle på toilettet 5 meter væk og vaklede derud. Jeg måtte kun amme liggende i et par uger og ja, der gik tid inden jeg kunne gå længere.
Med tiden er jeg dog helet godt op, selvom jeg stadig ikke føler mig som den samme dernede.
Jeg gik på et hold på hospitalet for kvinder med bristninger. Der mindes jeg, at der blev sagt, at der ikke var større sandsynlighed for at briste anden gang, blot fordi man havde gjort det første gang. Men at risikoen er lige stor for hver fødsel.
Jeg havde også en veninde som bristede voldsomt første gang, men ved anden fødsel gik det så nemt og hun sagde at de alle var så opmærksomme på at støtte hende, så det ikke skete igen. Hun fødte altså en dreng på knap fem kilo og hun er selv meget spinkel og 160 cm høj.
Men en ting er selvfølgelig fakta og anekdoter, noget andet er hvordan du føler.
Jeg synes du skal snakke med din læge og jordemoder om risiko for samme forløb og hvad de evt kan gøre, for at det ikke sker igen. Og selvfølgelig muligheden for at få kejsersnit.
Jeg havde et ok kejsersnit, men det var en lidt tam følelse synes jeg og jeg var ikke rigtig 'med' i det. Og der havde jeg nu også godt ondt i et stykke tid.
Anmeld
Citér