Ny frisure

Anonym skriver:

Hvad gør I hvis I har været ved frisøren og er blevet klippet, men kommer hjem og manden/kæresten ikke kan lide jeres frisure??  

Det er desværre tilfældet her  Jeg er yderst tilfreds selv. 

Siger det er Mit hår og jeg kan li det. Jeg bliver ikke klippet for hans skyld, men for min egen. 

Anonym skriver:

Det kan også være min påklædning

 

Uh tror ikke jeg ville være sammen med sådan en, er modbydelig, negative kommentarer..

Jeg Havde talt med store ord, og fortalt ham nogen alvorsord. Mit hår og mit tøj.. 

Jeg var blevet stiktosset! Min kæreste har også prøvet at sige jeg ikke skulle klippe mig korthåret. Jeg er så ikke interesseret i at være korthåret lige nu, men fortalte ham at det skulle han da i hvert fald ikke bestemme. Jeg overvejede faktisk at klippe det kort, bare i trods (jeg blev lige 5 år gammel )

Min kæreste må selvfølgelig godt komme med forslag til både tøj og hår og jeg lytter gerne. Men i sidste ende beslutter jeg selv hvordan jeg skal se ud, det skal han absolut ikke bestemme! Og jeg ville nok ikke blive sammen med ham hvis han nedgjorde mig som du beskriver. 

Anonym skriver:

Han sidder og tager billeder af mig og sender dem til mig og spørger “hvad syntes du selv?? Og han syntes jeg ligner en dreng. Jeg har fået det klippet til lige under skuldrene og fået pandehår..... 

Så var jeg blevet ligeså barnlig og havde gjort det samme med noget han har kært. Så han kunne fatte pointen. Eller kommet med flabet kommentar.
Lyder ikke til en person du kan tale til fornuft på en pæn måde.

Min kæreste er typen der ikke kan se jeg er blevet klippet hvis jeg får taget 5cm af, men tilgengæld synes det er heeeeelt forfærdeligt hvis jeg klipper 10-15cm af og synes det er "korthåret" (lidt længere end skulder længde)..  han er bare skide konservativ og synes kvinder er pænest med laaaaaaangt hår. Jeg orker det bare ikke altid og får af og til klippet en god luns af når der skal ske lidt nyt  

Jeg er bare holdt op med at spørge hvad han synes. Jeg ved han er imod, og jeg gider faktisk ikke forholde mig til det, hvis det er noget jeg selv er glad for  

Hvis han gjorde som din kæreste, og nedgjorde mig på den måde, havde jeg været smuttet for længst. Ja det er drastisk, men jeg synes også det er voldsomt respektløst, nedladende og usympatisk. Det vidner om at han er fuldstændig ligeglad med dine følelser. 

Han må have ufattelig dårlig selvværd, når han skal rakke ned på dig. Sikke en klaphat! 
Aldrig om jeg nogensinde ville nedværdige mig til at et andet menneske skulle diktere hvilken frisure/tøj/bil/mad osv jeg købte. 
Jeg krummer tæer over hvorfor man vil finde sig i sådan noget.. 

Han lyder ikke rar overhoved! Øv

Jeg ville dog aldrig selv klippe mig selv korthåret hvis jeg havde lang hår - før det var vendt med manden. Eller noget andet drastisk mht. mit udseende. Jeg ville heller ikke ønske min mand fik skæg lige pludselig og sagde “lev med det”. Men jeg ville aldrig nedgøre. Man er jo trods alt sammen også fordi man tænder fysisk på hinanden.

Anonym skriver:

Ja. Men han er fuldstændig ligeglad. Han kommenterer også nyhedsværten på TV2. “Se hun har langt hår, det ser meget bedre ud”.

Jeg ville simpelthen ikke kunne få ind i mit hoved, hvorfor min mand følte behov for at gøre mig ked af det. Det ville gå over min forstand. Derfor tror jeg, jeg ville spørge ham. Helt åbent og undrende. Hvis det så ikke gik op for ham, at det var åbenlyst forkert og respektløst og besynderligt at gå målrettet efter at pille mig ned og såre mig, ville jeg nok begynde at undersøge, hvorfor han overhovedet var sammen med mig. Han har jo tilsyneladende fuldstændigt misset pointen med et parforhold - loyalitet, respekt, sammenhold, at gøre hinanden glade osv. Og kunne han ikke se dét, ville jeg i dit sted undersøge, hvorfor jeg egentlig var sammen med ham. 

- med mindre, han har haft en virkelig dårlig dag, eller I har en anden konflikt kørende, som kunne forklare - ikke forsvare - hans ønske om at såre dig. 

Anonym skriver:

Han lyder ikke rar overhoved! Øv

Jeg ville dog aldrig selv klippe mig selv korthåret hvis jeg havde lang hår - før det var vendt med manden. Eller noget andet drastisk mht. mit udseende. Jeg ville heller ikke ønske min mand fik skæg lige pludselig og sagde “lev med det”. Men jeg ville aldrig nedgøre. Man er jo trods alt sammen også fordi man tænder fysisk på hinanden.

Jeg forstår det der med at vende det med partneren hvis det er en permanent ændring. Større læber, plastik bryster eller lign. Men hår? Det gror ud igen. Det er vidst det mest harmløse man kan ændre. Det samme med skæg. Jeg synes ikke min kæreste er pæn uden skæg, men hvis han er træt af det pga hedebølge eller lign, så rager han det af. Og så er det jo tilbage igen i løbet af noget tid. Så kan jeg da heldigvis fokusere på noget andet hvis jeg skal tænde på ham. Det er jo ikke kun hans ansigt jeg tænder på. 

Jeg synes egentlig det er ret indskrænkende for ens personlige frihed hvis en partner kan/må diktere om man "må" få en ny frisure hvis man føler for at prøve dét.  

Anonym skriver:

Han lyder ikke rar overhoved! Øv

Jeg ville dog aldrig selv klippe mig selv korthåret hvis jeg havde lang hår - før det var vendt med manden. Eller noget andet drastisk mht. mit udseende. Jeg ville heller ikke ønske min mand fik skæg lige pludselig og sagde “lev med det”. Men jeg ville aldrig nedgøre. Man er jo trods alt sammen også fordi man tænder fysisk på hinanden.

Hm. For mig er det afsindigt vigtigt, at både min mand og jeg kan fungere og respektere hinanden som selvstændige individer, der frit kan træffe egne valg omkring overfladiske og foranderlige forhold som hårlængde og skægvækst. Jeg ville virkelig have langt sværere ved at tænde på min mand, hvis han skulle “spørge om lov” til at gro sig et skæg, eller hvis han forventede medinddragelse omkring min hårlængde. Jeg kan langt bedre lide tanken om, at han pludselig kom på at forsøge sig med et fuldskæg, om det så så jammerligt ud eller ej, og om at jeg kunne overraske ham ved at komme hjem med kortklippet hår. Uanset, om nogle af delene klædte os. Jeg synes, det er sexet at være mand eller kvinde “i egen krop” med egne valg. 
Men det er jo alligevel ikke sort/hvidt, for jeg kunne da godt have svært ved at sluge det, hvis han i en sen alder fandt på konsekvent at klæde sig som en 20-årig streetboy - nok mest, fordi jeg ville synes, det var lidt desperat og ynkeligt og i øvrigt slet ikke ham - ligesom han ville have det stramt med det, hvis jeg fik store tatoveringer på armene eller mærkelige øjenbryn. 

Den fysiske tiltrækning og lysten til sex med ham ville dog ikke ændres hverken af skæg eller ændret påklædning.