Anonym skriver:
Jeg ved i hvert fald, at han ikke har kunnet høre os. Han har altid en blæser tændt på værelset. Så skal han have stået og lyttet ved døren... jeg tænker bare, han så ville ha nævnt det? Oveni al den anden snak. Men jeg ved det selvfølgelig ikke.
min det er en god ide, at sige vi har sex? Jeg ved det bare ikke! Har du noget evidens grundlag for at sige det? Fordi i mit hoved, (og som jeg husker som barn!) var det da det mest forfærdelige jeg kunne forestille mig, hvis mine forældre havde! Og jeg troede at alle voksne mennesker var stoppet med den slags, når de nu havde fået børn.
men jeg ved ikke hvad som er det rigtige at gøre
Jeg synes helt klart, det ville være MERE forkert at tabuisere sex allerede nu, han bliver snart teenager og har en naturlig spirende nysgerrighed, som det er vigtigt at tackle på en åben og ordentlig måde. Alternativet er, at han tror og føler sex er noget forkert og noget man ikke taler om, og så kommer han ikke til jer med vigtige tvivl og spørgsmål, når han bliver ældre.
Selvfølgelig skal i ikke fortælle, hvordan I har sex, hvor ofte osv. Men det er ikke forkert at tale med ham om, hvad sex er. At det er noget voksne dyrker med hinanden både for at lave børn, men også noget de dyrker når de ikke vil have børn, fordi det er dejligt. På den måde åbner i lige så stille samtalen for at støtte ham i hans nysgerrighed, frem for det bliver noget skamfuldt og angstpræget for ham. Fortæl ham, at han altid gerne må komme til jer med hans spørgsmål, og så vil i svare så ærligt som muligt.
Selvfølgelig er det ikke fedt at tænke på, ens forældre har sex. Omvendt tænker jeg, at hvis man bliver direkte traumatiseret af det, så er det nok NETOP fordi sex er gjort til noget hemmeligt og tabuiseret, frem for noget naturligt. Den kan du stoppe allerede nu ved at møde ham i hans spørgsmål, frem for at lukke den ned og egentlig benægte, for så vil han bare blive endnu mere forvirret og bange, skulle han høre eller fange jer i at have sex på et tidspunkt.
Anmeld
Citér