3 årig har ikke lyst til at have en tyk mave

Min pige på tre år bliver hjemmepasset og har været hjemme i et års tid nu. Hun er rigtig glad for Gurli Gris og har flere gange sagt at "far har en tyk mave, ligesom far gris." Vi har rettet hende og sagt det ikke er pænt at sige folk har tykke maver. 

Nu har jeg så oplevet et par nedsmeltninger, hvor hun har sagt "jeg har ikke lyst til at have en tyk mave", "må jeg få noget af det der giver en tyk mave?", "får man så en flad mave?" osv. 

Vi har ALDRIG talt om tykke maver eller tykke mennesker herhjemme og ligeledes taler hverken far eller jeg negativt om vores kroppe. Vi er ikke tykke heller.

Lægger jeg, som tidligere spiseforstyrret, for meget i hendes ord eller skal jeg være obs? Og hvad svarer jeg hende egentlig? Pt har jeg sagt "nej, xx giver ikke en tyk mave. Og heller ikke en flad mave"

HJÆLP!

Jeg tænker umiddelbart, uden at kende hende, at hun måske ligger noget andet i tyk end du gør. Altså måske forbinder hun det med noget andet, og ikke fordi hun tænker at det er en mave der har for meget fedt.

Det kan være hun tænker ondt i maven eller måske er far gris til forpustet og dårlig til at løbe pga. maven, og det er derfor hun ikke vil have en tyk mave. Det er bare eksempler på hvad det kan være. 

Kan du prøve at snakke med hende om, hvad hun mener med tyk mave?

Spørger hende hvad hun mener med tyk og snakke om det. Du kan blev overrasket over svar. 

Vores datter på 5 år var sygt ked af det og bange for at ører hals og næse læge skulle undersøge hende i halsen. Med sådan hals ting (den de fleste læger bruger i træ) hendes var i metal. Spurgt min datter på vej hjem hvor for hun var so. Hun (på en anden måde det jeg skriver) hun svaret mor min krop er lavet af knogler og den der ting var lavet af metal er meget stærkere. Den kan ødelægge min knogler

Spørger hende. Kan være hun har en logisk bage det 

Anonym skriver:

Min pige på tre år bliver hjemmepasset og har været hjemme i et års tid nu. Hun er rigtig glad for Gurli Gris og har flere gange sagt at "far har en tyk mave, ligesom far gris." Vi har rettet hende og sagt det ikke er pænt at sige folk har tykke maver. 

Nu har jeg så oplevet et par nedsmeltninger, hvor hun har sagt "jeg har ikke lyst til at have en tyk mave", "må jeg få noget af det der giver en tyk mave?", "får man så en flad mave?" osv. 

Vi har ALDRIG talt om tykke maver eller tykke mennesker herhjemme og ligeledes taler hverken far eller jeg negativt om vores kroppe. Vi er ikke tykke heller.

Lægger jeg, som tidligere spiseforstyrret, for meget i hendes ord eller skal jeg være obs? Og hvad svarer jeg hende egentlig? Pt har jeg sagt "nej, xx giver ikke en tyk mave. Og heller ikke en flad mave"

HJÆLP!

Det undrer mig virkelig, at du ikke selv kan se det:

For det første tænker en 3-årig ikke vægt, når der tales tyk mave, det er dig, der konkluderer det.

For det andet har du NETOP gjort det til en negativ ting for hende og et tabu, at man ikke må sige, at man har en tyk mave. Hvad er der galt i at have en tyk mave? Det har julemanden da også? 

Det kan godt være, at du/I ikke snakker om store maver, men du hjælper heller ikke ved IKKE at tale om det.

Anonym skriver:

Min pige på tre år bliver hjemmepasset og har været hjemme i et års tid nu. Hun er rigtig glad for Gurli Gris og har flere gange sagt at "far har en tyk mave, ligesom far gris." Vi har rettet hende og sagt det ikke er pænt at sige folk har tykke maver. 

Nu har jeg så oplevet et par nedsmeltninger, hvor hun har sagt "jeg har ikke lyst til at have en tyk mave", "må jeg få noget af det der giver en tyk mave?", "får man så en flad mave?" osv. 

Vi har ALDRIG talt om tykke maver eller tykke mennesker herhjemme og ligeledes taler hverken far eller jeg negativt om vores kroppe. Vi er ikke tykke heller.

Lægger jeg, som tidligere spiseforstyrret, for meget i hendes ord eller skal jeg være obs? Og hvad svarer jeg hende egentlig? Pt har jeg sagt "nej, xx giver ikke en tyk mave. Og heller ikke en flad mave"

HJÆLP!

Jeg tænker det samme, at i og med i har sagt sådan, er det blevet en negativ ting. 

Hun lægger nok ikke sundhedsproblemer en ind over, eller det burde hun i hvertfald ikke vide noget om i den alder. 

Som forælder kan man uden at tænke over det komme til farve børnene syn på verden. Det er, det jeg tænker der er set her. 

Min pige på tre år bliver hjemmepasset og har været hjemme i et års tid nu. Hun er rigtig glad for Gurli Gris og har flere gange sagt at "far har en tyk mave, ligesom far gris." Vi har rettet hende og sagt det ikke er pænt at sige folk har tykke maver. 

Nu har jeg så oplevet et par nedsmeltninger, hvor hun har sagt "jeg har ikke lyst til at have en tyk mave", "må jeg få noget af det der giver en tyk mave?", "får man så en flad mave?" osv. 

Vi har ALDRIG talt om tykke maver eller tykke mennesker herhjemme og ligeledes taler hverken far eller jeg negativt om vores kroppe. Vi er ikke tykke heller.

Lægger jeg, som tidligere spiseforstyrret, for meget i hendes ord eller skal jeg være obs? Og hvad svarer jeg hende egentlig? Pt har jeg sagt "nej, xx giver ikke en tyk mave. Og heller ikke en flad mave"

HJÆLP!

Hvorfor må man ikke have tykke maver? Hvorfor må man ikke sige at man har tyk mave? 

Som jeg ser det har Du gjort det til at man ikke må have tyk mave���� 

Hvad med at lære at vi er forskellige? Jeg siger da også til min nevø på 3 at jeg har tyk mave, eller har du tyk mave? 

Jeg vil sige som de andre at det nok desværre er dig der har gjort det til noget negativt ved at sige gun ikke må sige andre har en tyk mave. Hvorfor må hun ikke det?

i vores by bor en overvægtig mand.. nok omkring 200kg- meget af det sidder på maven. Min 5-årige søn sagde da han så ham den anden dag- se han har en tyk mave. Vores relation var “ja det har han” og så var der ikke mere i det. Hvad skulle vi få ud af at tysse på ham eller gøre det forbudt? Det er jo bare en konstatering, og barnet siger det jo ikke af ond mening, det kunne ligeså godt være de havde set en med lyserødt hår, så havde de også kommenterer det. Havde du så også sagt det var forbudt at nævne?

Jeg er meget enig i mange af de kommentarer der kommet.

“Det er ikke pænt at sige” - det er jo en direkte udskamning af din datters nysgerrighed og at hun taler om fars tykke mave. 

Når børn taler om kroppe, skal vi ikke forsøge at give dem et “godt eller dårligt” svar. Men mere et “vi er alle forskellige. Og sådan se  XX ud” 

Det er mega positivt, at du (TS) er så obs på, at det påvirker jeres barn negativt og du er bange for dette. 

Til din datter ville jeg sige “jeg elsker din mave. Præcis som den ser ud” og gentage det mange gange. 

læs evt bogen “madro” om mad og hvordan man kan tale om det uden at det bliver til flad/tyk mave

Min pige på tre år bliver hjemmepasset og har været hjemme i et års tid nu. Hun er rigtig glad for Gurli Gris og har flere gange sagt at "far har en tyk mave, ligesom far gris." Vi har rettet hende og sagt det ikke er pænt at sige folk har tykke maver. 

Nu har jeg så oplevet et par nedsmeltninger, hvor hun har sagt "jeg har ikke lyst til at have en tyk mave", "må jeg få noget af det der giver en tyk mave?", "får man så en flad mave?" osv. 

Vi har ALDRIG talt om tykke maver eller tykke mennesker herhjemme og ligeledes taler hverken far eller jeg negativt om vores kroppe. Vi er ikke tykke heller.

Lægger jeg, som tidligere spiseforstyrret, for meget i hendes ord eller skal jeg være obs? Og hvad svarer jeg hende egentlig? Pt har jeg sagt "nej, xx giver ikke en tyk mave. Og heller ikke en flad mave"

HJÆLP!

Jeg tænker måske netop at du er kommet til at gøre tyk til en negativ ting, ved at sige at man ikke må sig tyk og det ikke er pænt at sige. 
Min datter siger nogen gange at jeg har en tyk mave. Så siger jeg bare noget ala “ja hold da op en dejlig blød tyk mave jeg har. Den kan jeg rigtig spille tromme på”. Eller noget i den stil. Så viser hun mig tit hendes mave og vil også spille tromme på hendes “tykke mave”.

Jeg er rent faktisk tyk. Jeg har lige født nr 2 for 8 uger siden, så min mave hænger også lidt. Jeg har altid været tyk og er helt vildt godt tilpas i min egen krop. og jeg synes ikke tyk er et negativt udtryk og man skal ikke være bange for at bruge det udtryk. Det er er beskrivende ord, lige som mørkhåret eller høj. 

Jeg tror i har gjort det i bedste mening, men jeg tror faktisk selv i kan have skabt det, ved at skabe distance til det at være tyk og gøre det til noget negativt som man ikke må sige.

Av en medfart jeg fik, det havde jeg ikke regnet med. 
Når jeg skriver at vi ikke snakker om tykke maver, så er det ikke fordi det er tys-tys, det var mere for at forklare at far eller jeg ikke går og siger "ej, min mave er godt nok stor", "ih jeg burde tabe mig" og på anden måde taler grimt om vores kroppe. 

Der er intet galt med tykke maver eller tykke mennesker, vores bedste venner er overvægtige, vi har et vennepar hvor hun har enorme bryster (jeg er fladbrystet), vi har venner der er 2 meter høje og venner, der er 160 cm høje. Og jeg synes vi omfavner alle. Jeg har nok, i bedste mening, tænkt at det ikke er sødt at kalde andre for tykke (eller tynde). Vi har sågar set én med et meget udtalt handicap og da hun spurgte, hvorfor han sad med åben mund så forklarede jeg det for hende. Så jeg prøver slet ikke at dæmpe hendes nysgerrighed (med vilje).

Men jeg vil helt klart tage det til mig og tale det op. Tak for alle jeres input