Anonym skriver:
Hej alle.
Lang histore kort, så har mit liv ikke været nemt. Rigtig mange fejl både fra systemet, samt fra mine forældre, hvilket nu har resulteret i, at jeg ALRIG har haft et arbejde, uddannelse eller andre erfaringer fra et almindelig liv.
Jeg er 30 år, førtidspensionist (jeg argumenterede ret stærkt imod dette, da jeg vidste jeg bare ville blive ladt til mig selv, og dette blev det også)
i næsten 9 år, har jeg gået helt alene, uden nogle form for kontakt til omverden (udover min kæreste familie, som vi ikke ser tit)
Min familie er alle døde, så jeg har ikke den største opbakning i verden bag mig.
i de sidste 5 år, har jeg så prøvet at få noget staplet op med kommunen.
Jeg vil IKKE sidde som førtidspensionist resten af mit liv, og dette står også i min afgøreslepapire, at mit ønske var et “almindelig” liv og dette skulle der arbejdes hen mod, samt diagnoserne som der blev afgørelsen, viste sig var en fejldiagnose.
Kommune spænder ben.
Det eneste som de ønsker at hjælpe med, at en psykolog, deres egen psykolog.
Dette tilbud har jeg før benyttet, og det fik jeg ikke en fløjtende fis us af sidst.
Hvordan kommer jeg videre nu?
Jeg ved at pga jeg har isoleret mig de sidste 9 år, har jeg rigtigt svært at se mig selv i et almindelig arbejde, en udannaelse eller helt tredje, og samtidig er det noget som brænder indeni mig, at det det mål jeg skal have.
Jeg kan mærke på mig selv, at de sidste par måneder, har det påvirket mig mere, end hvad jeg regnede med, og idag vågnede jeg med følelsen “Jeg er jo ikke til gavn nogle steder, det hele ville bare være lettere hvis jeg ikke var her”
Den tanke skræmte mig, da jeg ikke og har aldrig været selvmordstruet, men at min bevidsthed nu begynder at fumle med de tanker, betyder kun at jeg ikke har det godt, i min situtation. Det må jeg til at lytte på!
Så mit spørgsmål er faktisk, er der nogle herinde som har arbejde i systemet, som evt ved hvad jeg kan gøre. Hvor skal jeg henvende mig, uden at få skæve smil og udelukkende bedømmelse fra parpire fra jeg var 17 år gammel.
Hvor folk hører hvad jeg har at sige, for jeg er ikke blevet hørt mange år, og jeg er træt af at blive fejet væk, fordi jeg ikke går ind for normen.
Jeg er snart ved at give op. HJÆP
Jeg ville faktisk kontakte mødrehjælpen for at høre om hjælp til at blive frivillig eller få en snak med nogen...
her i roskilde har de en telefonlinje til støtte og før nedlukning var der fast en dag om ugen hvor der var man kunne komme og snakke med sagsbehandlere eller advokater angående mere eller mindre alt i familielivet...
