Hvordan kommer jeg igang...

Hej alle. 

Lang histore kort, så har mit liv ikke været nemt. Rigtig mange fejl både fra systemet, samt fra mine forældre, hvilket nu har resulteret i, at jeg ALRIG har haft et arbejde, uddannelse eller andre erfaringer fra et almindelig liv. 
Jeg er 30 år, førtidspensionist (jeg argumenterede ret stærkt imod dette, da jeg vidste jeg bare ville blive ladt til mig selv, og dette blev det også) 

i næsten 9 år, har jeg gået helt alene, uden nogle form for kontakt til omverden (udover min kæreste familie, som vi ikke ser tit) 

Min familie er alle døde, så jeg har ikke den største opbakning i verden bag mig. 

i de sidste 5 år, har jeg så prøvet at få noget staplet op med kommunen. 
Jeg vil IKKE sidde som førtidspensionist resten af mit liv, og dette står også i min afgøreslepapire, at mit ønske var et “almindelig” liv og dette skulle der arbejdes hen mod, samt diagnoserne som der blev afgørelsen, viste sig var en fejldiagnose. 
Kommune spænder ben. 
Det eneste som de ønsker at hjælpe med, at en psykolog, deres egen psykolog. 
Dette tilbud har jeg før benyttet, og det fik jeg ikke en fløjtende fis us af sidst. 

Hvordan kommer jeg videre nu? 
Jeg ved at pga jeg har isoleret mig de sidste 9 år, har jeg rigtigt svært at se mig selv i et almindelig arbejde, en udannaelse eller helt tredje, og samtidig er det noget som brænder indeni mig, at det det mål jeg skal have. 
Jeg kan mærke på mig selv, at de sidste par måneder, har det påvirket mig mere, end hvad jeg regnede med, og idag vågnede jeg med følelsen “Jeg er jo ikke til gavn nogle steder, det hele ville bare være lettere hvis jeg ikke var her” 

Den tanke skræmte mig, da jeg ikke og har aldrig været selvmordstruet, men at min bevidsthed nu begynder at fumle med de tanker, betyder kun at jeg ikke har det godt, i min situtation. Det må jeg til at lytte på! 

Så mit spørgsmål er faktisk, er der nogle herinde som har arbejde i systemet, som evt ved hvad jeg kan gøre. Hvor skal jeg henvende mig, uden at få skæve smil og udelukkende bedømmelse fra parpire fra jeg var 17 år gammel. 
Hvor folk hører hvad jeg har at sige, for jeg er ikke blevet hørt  mange år, og jeg er træt af at blive fejet væk, fordi jeg ikke går ind for normen. 

Jeg er snart ved at give op. HJÆP

Hatten af for dig, du er sej!

Har du været til vurdering i psykiatrisk regi, altså om du har personlighedsforstyrrelse, PTSD eller lignende? Tænker, at der alligevel skal være nogle voldsomme udfordringer for at få førtidspension i så tidlig en alder.

Altså du bliver jo nødt til at henvende dig til din sagsbehandler i kommunen og forklare hende hvordan du synes din situation ser ud nu. At du faktisk ønsker en form for beskæftigelse i din hverdag. Jeg tænker lidt om du kunne blive bevilliget flexjob? Men det er jo en længere process. 

Derudover er din indstilling til hjælp, en indstilling som nok ikke ligefrem vil hjælpe dig på vejen gennem systemet. Og jeg tænker rent faktisk at hvis du finder en psykolog som du har kemi med, vil denne også kunne hjælpe dig med nogle ting. Du lyder lidt ensom, og det er jo helt forståeligt i din situation og verdens situation i det hele taget. Rigtig mange af os, har snuset til den følelse i større eller mindre grad det seneste år og den er ikke rar. Jeg kan godt forstå at du gerne vil noget. Og held og lykke

Kære dig 

Jeg tænker at du måske kunne starte med at kontakte en organisation fx sind eller klapjob. De kan hjælpe dig med at komme i gang med et skånejob. 
Det kunne måske være startskuddet til det ordinære arbejdsmarked. 

Som en anden skriver, så kan du tale med din sagsbehandler om muligheden for at komme i fleksjob i stedet for førtidspension. Evt. et ressourceforløb (det fandtes ikke før reformen i 2013).

Men det er vigtigt, at du kommer ud af isolationen. Det kan du også komme på andre måder. Og du er nødt til selv at tage et iniviativ (kan være noget nemmere sagt end gjort).

Det er jo rigtig svært lige nu p.gr.a. coronaen, men du kan begynde at tænke over, hvad du gerne vil, når det engang bliver muligt igen. 

Hvad med noget frivilligt arbejde ? - en genbrugsbutik eller noget helt andet.

Har du slet ikke noget, du interesserer dig for ? - sport, korsang, strikkeklub, bogklub, eller hvad det nu kan være. Det kan give et fællesskab med andre, og måske kan du involvere dig i noget bestyrelsesarbejde, hvis der er tale om en forening. 

Og så synes jeg, du skal tale med din kæreste og din familie om de tanker, der er begyndt at dukke op. Du ER noget værd. Bliver tankerne ved, så tag en snak med din læge.

Der er flere veje at gå, som kan bringe dig tættere på arbejdsmarkedet uden at du i første omgang behøver at forlade førtidspension - så du kan få lov ammt prøve det men have noget at falde tilbage på. For det første så er kommunen forpligtiget til at tilbyde dig enten beskyttet beskæftigelse eller aktivitets og samværstilbud efter servicelovens paragraf 103 og 104. Det kan hjælpe dig igang med at passe en hverdag og få nogle rutiner, samt bidrage med din kunnen og finde dine styrker. Det er din sagsbehandler i voksen afdelingen der skal tilbyde det. Hvis du ikke har en sagsbehandler så har de fleste kommuner en åben rådgivning du kan benytte. Finder du dine ben i det og kan se at det fungerer så kan du henvende dig hos klap job og får hjælp til at finde et job med løntilskud til førtidspensionister https://www.borger.dk/arbejde-dagpenge-ferie/Fleksjob-loentilskud-for-foertidspensionister-revalidering/Loentilskud-for-foertidspensionister.

det er meget lidt man tjener, men det er et reelt arbejde på en arbejdsplads, hvor et paragraf 103/104 typisk er på et beskyttet værksted.

Går det godt med job med løntilskud til førtidspensionister, kan du anmode kommunen om at tage stilling til om du er i målgruppen for et fleksjob. Hvis du er i målgruppen så kan din pension gøres hvilende, og så genoptages hvis det viser sig at fleksjob ikke er en holdbar løsning på sigt.

Der er flere veje at gå, som kan bringe dig tættere på arbejdsmarkedet uden at du i første omgang behøver at forlade førtidspension - så du kan få lov ammt prøve det men have noget at falde tilbage på. For det første så er kommunen forpligtiget til at tilbyde dig enten beskyttet beskæftigelse eller aktivitets og samværstilbud efter servicelovens paragraf 103 og 104. Det kan hjælpe dig igang med at passe en hverdag og få nogle rutiner, samt bidrage med din kunnen og finde dine styrker. Det er din sagsbehandler i voksen afdelingen der skal tilbyde det. Hvis du ikke har en sagsbehandler så har de fleste kommuner en åben rådgivning du kan benytte. Finder du dine ben i det og kan se at det fungerer så kan du henvende dig hos klap job og får hjælp til at finde et job med løntilskud til førtidspensionister https://www.borger.dk/arbejde-dagpenge-ferie/Fleksjob-loentilskud-for-foertidspensionister-revalidering/Loentilskud-for-foertidspensionister.

det er meget lidt man tjener, men det er et reelt arbejde på en arbejdsplads, hvor et paragraf 103/104 typisk er på et beskyttet værksted.

Går det godt med job med løntilskud til førtidspensionister, kan du anmode kommunen om at tage stilling til om du er i målgruppen for et fleksjob. Hvis du er i målgruppen så kan din pension gøres hvilende, og så genoptages hvis det viser sig at fleksjob ikke er en holdbar løsning på sigt.

 

https://klapjob.dk/jobsoegende/klapjob-konsulenter/

her kan du se hvem du kan kontakte i klapjob alt efter hvor du bor. 

Anonym skriver:

Altså du bliver jo nødt til at henvende dig til din sagsbehandler i kommunen og forklare hende hvordan du synes din situation ser ud nu. At du faktisk ønsker en form for beskæftigelse i din hverdag. Jeg tænker lidt om du kunne blive bevilliget flexjob? Men det er jo en længere process. 

Derudover er din indstilling til hjælp, en indstilling som nok ikke ligefrem vil hjælpe dig på vejen gennem systemet. Og jeg tænker rent faktisk at hvis du finder en psykolog som du har kemi med, vil denne også kunne hjælpe dig med nogle ting. Du lyder lidt ensom, og det er jo helt forståeligt i din situation og verdens situation i det hele taget. Rigtig mange af os, har snuset til den følelse i større eller mindre grad det seneste år og den er ikke rar. Jeg kan godt forstå at du gerne vil noget. Og held og lykke

Jeg har henvendt mig omkring 73 gange nu, efter en sagsbehandler. Jeg har ikke en, og mår de endelig tilskriver en til mig, bliver personen skiftet ud efter en uge eller 2. De ved ikke hvor de vil placere mig. 
Jeg har nævnt flexjob for dem, og dette var de ikke afvisende for, men når jeg rykkede for noget igangsættelse, blev det altid rykket flere måneder frem og når vi så endelig kom til det, så var det en nu sagsbehandler som nu lige skulle læse tingene igennem først.. 

Jeg var ved min egen læge for en månede siden, og fortalte hende min situtation, og hun har også skrevet til kommunen og henviser mig til valgfri psykolog. 
Jeg er ikke afvisende for et psykolog arbejde, da jeg helt sikkert kunne have godt at snakke med en. 
men dette skal være som sagt, en som jeg har kemi med. De tilbyder kun deres egen psykolog (en udredning) . Altså den som laver udredninger for dem på jobcenteret. 
Udredninger har jeg nok af �� 

Jep! Ensomheden er helt klart en kæmpe faktor, da jeg jo har mistet alle mine venner og bekendte, efter de kom videre i livet, og jeg ligesom sad fast  
Det er jo ret normalt, men det er også normalt at finde nye, hvilket jeg har haft ret svært ved. 

Tommelise skriver:

Som en anden skriver, så kan du tale med din sagsbehandler om muligheden for at komme i fleksjob i stedet for førtidspension. Evt. et ressourceforløb (det fandtes ikke før reformen i 2013).

Men det er vigtigt, at du kommer ud af isolationen. Det kan du også komme på andre måder. Og du er nødt til selv at tage et iniviativ (kan være noget nemmere sagt end gjort).

Det er jo rigtig svært lige nu p.gr.a. coronaen, men du kan begynde at tænke over, hvad du gerne vil, når det engang bliver muligt igen. 

Hvad med noget frivilligt arbejde ? - en genbrugsbutik eller noget helt andet.

Har du slet ikke noget, du interesserer dig for ? - sport, korsang, strikkeklub, bogklub, eller hvad det nu kan være. Det kan give et fællesskab med andre, og måske kan du involvere dig i noget bestyrelsesarbejde, hvis der er tale om en forening. 

Og så synes jeg, du skal tale med din kæreste og din familie om de tanker, der er begyndt at dukke op. Du ER noget værd. Bliver tankerne ved, så tag en snak med din læge.

Jo vist har jeg interesser �� 

Jeg er helt nørdet med fotografering, redigering og video. Jeg har endda ret meget udstyr �� 

Jeg har prøvet at være i sådan nogle foto grupper (folk der samles og lærer hinanden tips og fif omkring indstilling af kamera ect) Dette var meget sjovt, men føltes lidt som en skoletime, da dem som er på mit stadie i fotos (avanceret) er primært mænd i alderen 40-70 år, og jeg følte mig lidt som skolepigen, selvom eer kun var 10 år imellem jeg og den anden yngste på holdet. 
Jeg har også selv prøvet at lave sådan en gruppe, så folk på min alder ville komme, men der var geografien et problem desværre. 
Vi skal dog flytte inden for 1 år, så forhåbentlig er der nogle lidt tættere med min interesse �� 

Jeg er også ret fix på et spille instrument (klaver, guitar, trommer og bas) 

Men det nyder jeg mest alene, hvor jeg sidder lidt i mit eget unvivers. Det har hjulpet mig igennem rigtig meget, at jeg har kunne være kreativ, og det spiller sig ud i musik og fotografering. 

Jeg lavede noget frivillig arbejde for nogle år siden, så et Kattehjem. Det var faktisk okay, men grundet økonomiske problemer på stedet, blev det lukket ned. Derefter var det ret svært for en ung som mig, at komme ind i de frivillige steder i min omegn. 

Jeg aner ikke, hvordan reglerne er, når du er førtidspensionist.. Men tænker at når nu, du ingen erfaring eller uddannelse har, så kunne du måske starte op på nogle enkelthold ala VUC? Det kan give dig lidt erfaring, lidt alsidig hverdag og gode relationer, nemmere for at komme ind på uddannelse og kan også give dig selv og kommunen er overblik over hvor meget du kan holde til..

Og så ved siden af snakke med en selvvalgt psykolog (med en henvisning koster det kun omkring 360 kr. pr. Gang, og så får du nogle penge tilbage fra sygeforsikringen Danmark, hvis du er medlem af dem)