Reaktion og svær indkøring

Hej, 

Min datter på 11 måneder startede i dagpleje sidste fredag den 29/1. Jeg vil starte med at skrive, at jeg godt ved der kommer reaktioner fra de små og at indkøring tager tid. De første fem dage var der intet. Hun var glad, legede og var fuldstændig ligeglad med mig. Fredag skete der noget, efter hun havde været der i en time. Hun brød fuldstændig sammen og var helt opløst da jeg kom. Efterfølgende og i weekenden var der intet. Mandag var den gal igen. Gråd fra start til slut. Det lykkedes dagplejemoren at putte hende i barnevognen som herhjemme, men med 50 minutters voldsom besvær og meget gråd. Hun var ked da hun vågnede igen. Da jeg senere skulle putte hende til en sen middagslur, vågnede hun i et skrig efter 20 min. 
Idag var en smule bedre, hun var ikke helt opløst, hun blev skiftet og spiste lidt uden gråd, og dagplejemoren kunne nemmere få hende til ro, og min datter puttede sig på et tidspunkt også ind til hende. Putningen lykkedes ikke, og hun blev hentet og der var intet hjemme, hun blev lagt til at sove kl. 11:30, til hvad jeg troede skulle være en god lang middagslur. Det samme skete igen - vågner i er skrig efter 15 min. Jeg måtte tage hende meget grædende op af barnevognen, og vi sov sammen inde i sengen. Igen gråd efter 20 min. Nu har hun så ikke sovet siden kl. 13 og resten af dagen har været forfærdelig. Jeg må ikke bevæge mig mindre end to meter væk, og hun er bare så pylret og ked af det. Træt selvfølgelig også... 

Jeg kan slet ikke kende min datter. Hun er altid glad og kan lege selv, sover gode lure og kan puttes i barnevognen. Det er som om de oplevelser i dagplejen har sat gang i noget træls herhjemme også. 
nå, men det er sikkert helt normalt med en reaktion på indlæring, gråd og alt det. 
Men hvad fanden gør jeg? Ser tiden an? Starte stille op i dagplejen igen med kun en times varighed? 
Det her er simpelthen så hårdt, jeg har ikke spist noget endnu idag og er fysisk og psykisk ved at kaste op. Puha. 

Noget der har prøvet noget lignende? Gode råd? Hvad skal det ende med? Someone... 

Kh 

En presset mor 

Øreproblemer?

Har selv tænkt det, men hun virker ikke generet af noget som sådan. Putningen om aftenen og natten er der ingenting, der sover hun bare (7-9-13). 

Anonym skriver:

Hej, 

Min datter på 11 måneder startede i dagpleje sidste fredag den 29/1. Jeg vil starte med at skrive, at jeg godt ved der kommer reaktioner fra de små og at indkøring tager tid. De første fem dage var der intet. Hun var glad, legede og var fuldstændig ligeglad med mig. Fredag skete der noget, efter hun havde været der i en time. Hun brød fuldstændig sammen og var helt opløst da jeg kom. Efterfølgende og i weekenden var der intet. Mandag var den gal igen. Gråd fra start til slut. Det lykkedes dagplejemoren at putte hende i barnevognen som herhjemme, men med 50 minutters voldsom besvær og meget gråd. Hun var ked da hun vågnede igen. Da jeg senere skulle putte hende til en sen middagslur, vågnede hun i et skrig efter 20 min. 
Idag var en smule bedre, hun var ikke helt opløst, hun blev skiftet og spiste lidt uden gråd, og dagplejemoren kunne nemmere få hende til ro, og min datter puttede sig på et tidspunkt også ind til hende. Putningen lykkedes ikke, og hun blev hentet og der var intet hjemme, hun blev lagt til at sove kl. 11:30, til hvad jeg troede skulle være en god lang middagslur. Det samme skete igen - vågner i er skrig efter 15 min. Jeg måtte tage hende meget grædende op af barnevognen, og vi sov sammen inde i sengen. Igen gråd efter 20 min. Nu har hun så ikke sovet siden kl. 13 og resten af dagen har været forfærdelig. Jeg må ikke bevæge mig mindre end to meter væk, og hun er bare så pylret og ked af det. Træt selvfølgelig også... 

Jeg kan slet ikke kende min datter. Hun er altid glad og kan lege selv, sover gode lure og kan puttes i barnevognen. Det er som om de oplevelser i dagplejen har sat gang i noget træls herhjemme også. 
nå, men det er sikkert helt normalt med en reaktion på indlæring, gråd og alt det. 
Men hvad fanden gør jeg? Ser tiden an? Starte stille op i dagplejen igen med kun en times varighed? 
Det her er simpelthen så hårdt, jeg har ikke spist noget endnu idag og er fysisk og psykisk ved at kaste op. Puha. 

Noget der har prøvet noget lignende? Gode råd? Hvad skal det ende med? Someone... 

 

Kh 

En presset mor 

Tænker måske det er der nye. Men tal med dagplejeren, hvad hun tænker vil være en god ide. Måske at din datter kommer tidligere og så bliver hentet til lur noget tid, og så en dag kan dagplejeren prøve at putte hende. Tage en dag af gangen. 

Er det kun middagsluren hun vågner op med et skrig? 

Åh det må være forfærdeligt. Nu kan jeg jo ikke svare på alles vegne, men jeg synes ikke det lyder som normal reaktion på dagpleje start. Så voldsomt har ingen af mine i hvert fald reageret. 
Har i mulighed for at starte indkøring forfra? være der sammen med hende og måske vente med at sove lur der? Hvis jeg overhovedet havde muligheden ville jeg ikke aflevere et så ulykkelig og utrygt barn.

Det kan sagtens være en reaktioner på dp start, det kan være sygdom, noget (fx øre) der driller hende, tigerspring/dårlig fase (det kan jo sagtens være at selvom hun ikke var startet i dp, at hun så alligevel var startet med dårlig søvn om dagen)

Nu ved jeg ikke hvor lang tid du har til indkøring og hvor længe hun er oppe på at være der.

Men jeg ville fortsætte og fortsætte med få timer om dagen, så længe så muligt (i hver fald til hun falder mere til ro).

Jeg ville under ingen omstændigheder gå tilbage til at du skulle være der, det tænker jeg ville være virkelig dumt, da hun så måske falder til ro i at mor er der og så starter det forfra igen når du så går videre i indkøringen, så det ville jeg ikke anbefale 

Vi startede mandag den 1/2 men at jeg gik 10 min. Dagen efter en halv time. Onsdag var hun der selv i 1,5 time, torsdag i 2 timer. Fredag knækkede filmen for min datter efter en time hos dagplejemoren. Igår skulle hun sove der, hun var der fra 8-11.30, men var ked af det hele tiden. Jeg formoder også at hun egentlig har grædt sig selv i søvn. I dag var lidt bedre, men jeg hentede hende da putningen ikke lykkedes. Og så har hun været voldsomt påvirket resten af dagen. Jeg har på fornemmelsen, at den putning har sat gang i noget skidt og jeg aner ikke hvad næste skridt er. Om hun skal skånes lidt eller vi skal fortsætte med at komme der i kort tid. 
og når jeg siger voldsomt påvirket, så mener jeg, at hun går fuldstændig i panik og opløsning når jeg fjerner mig fra hende. 

Stakkels jer, det gør så ondt, når ens lille pus er ked af det

Jeg har ikke prøvet noget lignende, da vi havde en nem men meget lang indkøring - lur først efter 2 mdr. - men tænker du skal starte indkøring forfra. Altså bliv der ½ time sammen med hende og så tager I hjem. Når det er ok, så går du en lille tur og udbygger, når hun er tryg ved det.

Jeg synes det lyder som en helt normal reaktion på at hendes verden forandrer sig. Det er super hårdt at være i, men helt forståeligt at hun reagere på den måde. Det gjorde min datter også, da hun startede i vuggestue, og indkøring tog over en måned med gråd og svære følelser for os alle. Som jeg husker det var det helt forfærdeligt at være i.

Vi startede forfra og havde tilbageslag undervejs, og det gik først bedre i en kombination af at faren tog over på afleveringer og at tiden arbejde for os. Vi havde heldigvis god tid til indkøring af var fleksible arbejdsmæssigt. Så vi aftalte også med vuggestuen at de ringede hende hjem når hun blev for ulykkelig, så det ikke skulle "sætte sig i kroppen" som en dårlig oplevelse.

Jeg tror at jeres første dage gik ok fordi det var nyt og spændende. Efter lidt tid og forsøgene på putning er det måske lige så stille ved at gå op for hende at det er hendes nye hverdag - og så kommer der selvfølgelig en reaktion på at skulle være adskilt fra dig. Og det reagerer hun på, fordi hun har en nær tilknytning til dig. Hun forstår det selvfølgelig ikke med sin bevidsthed, men jeg tror at hele hendes krop og system reagerer på adskillelsen fra dig og alt det hun kender. 

Det hjalp mig at acceptere det vanvittig hårde faktum at det er en stor sorg, som hun skal igennem, fordi hun ikke selv ønsker at løsrive sig fra dig endnu. Og så at indstille mig på at vi derhjemme skulle skrue helt op for nærheden - også selvom det var hårdt og betød at jeg ikke kunne gå fra hende eller gøre så meget andet end at være tæt med hende.

Hvis du har muligheden, så synes jeg at du skal prøve at starte forfra og få så mange små og korte succesoplevelser dernede som muligt inden I tager den videre til luren. Lad det tage så lang tid som du har mulighed for og forsøg at hvile i at du i en periode har et barn som kæmper med en svær og voldsom adskillelse, hvor det er naturligt og forventeligt at at hun søger dig endnu mere end før. 

Jeg er enig med dem der skrevet hun  reagere på at starte i dagpleje.

Spørger Dp hvad hun tænker i kan gør sammen. (da det at starte forfra for nogle giver større problemer end løsning) hun har oplevet det før og måske har en løsning. Ellers tænker jeg sådan her.

1. Tale positive om Dp med dit barn. (spørger om du kan få et billede af Dp og de andre børn, fællesbillede) som du kan tag frem og snakke om, i jeres hjem. (sådan du viser hende det ikke er 2 forskellige verdener, men en der skal flette sammen.(måske også et billede af Dp hus/lejlighed. Og barnevogn hun sover i og spisebord) så kan du snakke med hende om de hyggelige og sjove ting der sker der over. 

2. Havde go tid om morgen. Spørger igen Dp hvornår det er bedst at aflevere. Sådan hun har tid og hele opmærksomhed på jer/hende. Nogle børn kan på ingen måde lide at kom midt i tingene (min erfaring fra vuggestuen)

3.når i henter spørger Dp om i må blev lidt og lege. Sådan hun ikke er ked af det når i går der fra. Så det ikke bliver hendes sidste minde der fra "at være ked af" (vores Dp sprunget altid om jeg vil have en kop kaffe fx)

4. Have tiltror til at det skal nok gå. For vis du er ked af /nervøs afspejler barnet følelsen. Også. Det er svært for mange. Men det hjælper hvis du lærer Dp at kende. Så spørger og snakke med Dp. Så dit barn kan mærke det er en person du har tiltro til at passe dit barn.

Det er svært at skrive de her ting ned. For når jeg har indkøring med børn og forældre fortæller jeg tingene sådan løbende. De ting jeg nævner er få. Håber de hjælper dig måske lidt.

Det vil også være rigtig godt. Hvis i leger legen "botte tit" for i den leg. Lærer dit barn at selv om du forsvinder i noget tid (få sekunder i legen) kommer du igen. Du forsvinder ikke fra verden. Især den verden hun er i. Du kan starte med dine hænder, hvor du gemmer dig bage dem og kommer frem. Derefter kan det være en pude eller ud og ind i stuen. Ovs. også efter noget tid (kan være 1 dag til 4uger)at hun overfør. Det til at forstå selvom du tager af sted kommer du igen. Lisom i legen