Jeg bliver altid lidt trist, når jeg læser disse debatter.
Jeg ved godt, at det kommer af kærlighed til børnene. Men synes det er ærgerligt, at børnene ikke selv må bestemme, hvad de vil interessere sig for.
Herhjemme leger vores ældste datter enormt meget med brio og playmobil. Hendes yndlingsleg er politi og røvere. Med håndjern og kasket.
Da hun var ca 2 var biler et hit.
Sideløbende har hun haft perioder med Barbie, Lego friends, og elsker alt med perler og hopper gerne i den største kjole hun kan finde i skabet.
Paw patrol har i kortere perioder været et hit. Præcis som gurli gris og Ronja Røverdatter og filmen Cars.
Jeg bryder mig ikke om ord som drengepige osv. Personligt synes jeg, det er langt mere fordrende at tale om et barn med en interesse i XXXX som man ikke har konstateret ud fra køn.
Man er med til at gøre verden mindre for både drenge og piger.
Man ved jo ikke, hvilke interesser børn har, før man har præsenteret dem for muligheden for at se/røre eller snuse til det. :-)
Vil lige påpege at dette ikke er en kritik af at ville sælge sit legetøj og tænke økonomisk osv.
Det er mere et indspark til debatten om hvad børn kan :-)
Anmeld
Citér