The plot thickens

Hvad faen ville I gøre her?

Min mand er far til en dejlig dreng på 12 år. Min mand har en lidt kompliceret familiehistorie, hvor hans mor var hans far utro, og der altid har været tvivl om min mands storebror i virkeligheden har en anden far. Han ligner slet ikke resten af familien af udseende eller sind, men det er ikke noget, men har gravet mere i.

For 12 år siden blev min mand far til sin søn. Hans x var utro i perioden (min mand tog hende på sengen, bogstavelig talt, kom ind imens hun var midt i akten med en anden) , graviditeten var ikke planlagt, og i en periode var der tvivl om, hvem der var faren, men udregninger gjorde det klart, at det måtte være min mand. Min mand har været engageret hele vejen igennem, og ham og xen har et fint samarbejde (selvom han har det meget anstrengt med hende rent personligt) og en god fordeling af samvær, min mand har ham i en 5/9 ordning, og vi er en stor del af hans liv.

Så er det bare, at der er noget, der altid har naget min mand, og jo ældre hans søn bliver, jo mere trænger det sig på. Min mands storebror, som jeg nævnte i indledningen, flirtede enormt meget med min bonusdrengs mor, da min mand var sammen med hende. Lagde ikke skjul på, han ville have hende, og i perioder fornemmede min mand, at flirten blev gengældt, men han ved ikke, om det er blevet mere end det. 

Og min mand er mere og mere bange for, at hans bror (lad os kalde ham Y) er far til min bonusdreng og ikke ham selv. Min bonusdreng har en kløft i hagen, den eneste der har det i min mands og hans x's familie er Y. Bonus har nogle ret fremtrædende poser/rynker under øjnene, øjnene vender sådan lidh nedad i den ydre kant og er relativt smalle. Det er også kun Y der har det. Bonus er ordblind. Det er også kun Y, der er det. Og I det hele taget ligner han overhovedet ikke min mand af udseende eller sind, til gengæld spot on Y.

Det er tanker der plager min mand en del, men på samme tid er det ikke noget han tør undersøge eller afdække, for i 12 år har han været far til sin søn, tanken om at finde ud af, at sønnen ikke rent faktisk er hans, er ubærlig. Men med hendes utroskab i perioden, flirten mellem de to og de enorme ligheder, så gør det min mand bange.

Hvad ville i tænke i den situation? 

Anonym skriver:

Hvad faen ville I gøre her?

Min mand er far til en dejlig dreng på 12 år. Min mand har en lidt kompliceret familiehistorie, hvor hans mor var hans far utro, og der altid har været tvivl om min mands storebror i virkeligheden har en anden far. Han ligner slet ikke resten af familien af udseende eller sind, men det er ikke noget, men har gravet mere i.

For 12 år siden blev min mand far til sin søn. Hans x var utro i perioden (min mand tog hende på sengen, bogstavelig talt, kom ind imens hun var midt i akten med en anden) , graviditeten var ikke planlagt, og i en periode var der tvivl om, hvem der var faren, men udregninger gjorde det klart, at det måtte være min mand. Min mand har været engageret hele vejen igennem, og ham og xen har et fint samarbejde (selvom han har det meget anstrengt med hende rent personligt) og en god fordeling af samvær, min mand har ham i en 5/9 ordning, og vi er en stor del af hans liv.

Så er det bare, at der er noget, der altid har naget min mand, og jo ældre hans søn bliver, jo mere trænger det sig på. Min mands storebror, som jeg nævnte i indledningen, flirtede enormt meget med min bonusdrengs mor, da min mand var sammen med hende. Lagde ikke skjul på, han ville have hende, og i perioder fornemmede min mand, at flirten blev gengældt, men han ved ikke, om det er blevet mere end det. 

Og min mand er mere og mere bange for, at hans bror (lad os kalde ham Y) er far til min bonusdreng og ikke ham selv. Min bonusdreng har en kløft i hagen, den eneste der har det i min mands og hans x's familie er Y. Bonus har nogle ret fremtrædende poser/rynker under øjnene, øjnene vender sådan lidh nedad i den ydre kant og er relativt smalle. Det er også kun Y der har det. Bonus er ordblind. Det er også kun Y, der er det. Og I det hele taget ligner han overhovedet ikke min mand af udseende eller sind, til gengæld spot on Y.

Det er tanker der plager min mand en del, men på samme tid er det ikke noget han tør undersøge eller afdække, for i 12 år har han været far til sin søn, tanken om at finde ud af, at sønnen ikke rent faktisk er hans, er ubærlig. Men med hendes utroskab i perioden, flirten mellem de to og de enorme ligheder, så gør det min mand bange.

Hvad ville i tænke i den situation? 

Min mands store dreng ligner sin farbror og er med sikkerhed min mands søn.

Der er vel meget normalt, at en nevø eller niece kan ligne en  man er jo ligesom i familie. Ja ordblindhed løber i familier, men din mand er jo netop i familie med sin bror. 

En kløft i hagen handler også om gener, men igen din mand og hans bror deler gener.

Så hvad I skal gøre. Din mand og især også dit skal smide alle de tanker langt langt langt langt væk og være får og papmor for en skøn dreng yden at tolke på et hvert lille dreng især når e tegn jo sådan set bare fortæller, at din mands bror er i familie med din mands søn - ville da faktisk være mere skummel hvis ikke der var nogle ligheder.

Jeg ville få det testet. 
Hvis først tanken nager, skal det afklares. Det kan jo iøvrigt gøres uden at involvere myndigheder mm. 

Anonym skriver:

Hvad faen ville I gøre her?

Min mand er far til en dejlig dreng på 12 år. Min mand har en lidt kompliceret familiehistorie, hvor hans mor var hans far utro, og der altid har været tvivl om min mands storebror i virkeligheden har en anden far. Han ligner slet ikke resten af familien af udseende eller sind, men det er ikke noget, men har gravet mere i.

For 12 år siden blev min mand far til sin søn. Hans x var utro i perioden (min mand tog hende på sengen, bogstavelig talt, kom ind imens hun var midt i akten med en anden) , graviditeten var ikke planlagt, og i en periode var der tvivl om, hvem der var faren, men udregninger gjorde det klart, at det måtte være min mand. Min mand har været engageret hele vejen igennem, og ham og xen har et fint samarbejde (selvom han har det meget anstrengt med hende rent personligt) og en god fordeling af samvær, min mand har ham i en 5/9 ordning, og vi er en stor del af hans liv.

Så er det bare, at der er noget, der altid har naget min mand, og jo ældre hans søn bliver, jo mere trænger det sig på. Min mands storebror, som jeg nævnte i indledningen, flirtede enormt meget med min bonusdrengs mor, da min mand var sammen med hende. Lagde ikke skjul på, han ville have hende, og i perioder fornemmede min mand, at flirten blev gengældt, men han ved ikke, om det er blevet mere end det. 

Og min mand er mere og mere bange for, at hans bror (lad os kalde ham Y) er far til min bonusdreng og ikke ham selv. Min bonusdreng har en kløft i hagen, den eneste der har det i min mands og hans x's familie er Y. Bonus har nogle ret fremtrædende poser/rynker under øjnene, øjnene vender sådan lidh nedad i den ydre kant og er relativt smalle. Det er også kun Y der har det. Bonus er ordblind. Det er også kun Y, der er det. Og I det hele taget ligner han overhovedet ikke min mand af udseende eller sind, til gengæld spot on Y.

Det er tanker der plager min mand en del, men på samme tid er det ikke noget han tør undersøge eller afdække, for i 12 år har han været far til sin søn, tanken om at finde ud af, at sønnen ikke rent faktisk er hans, er ubærlig. Men med hendes utroskab i perioden, flirten mellem de to og de enorme ligheder, så gør det min mand bange.

Hvad ville i tænke i den situation? 

Bare fordi et barn ligner en onkel, en faster eller moster betyder jo ikke at de er mor eller far til dem. Man kan sagtens ligne sin onkel mere end sin far. De har jo samme gener, sønnen har 50% fra sin far, som deler gener med sin bror, så de forskellige træk fra deres forældre går igennem hos drengen. Ligesom at drengen kunne blive rødhåret eller få et barn med brune øjne, selvom begge forældre har blå.

Jeg hører da ofte at børn ligner deres forældres søskende. 

Så enten skal I slipper det eller også må I finde ud af det.. 

jeg ville få det testet for at få tvivlen ud af verden. Selvom det er ubærligt hvis det skulle vise sig at han ikke er biologisk far. Så skal han huske at det ikke er dna’en der gør en til en god forældre. Det er hjertet. 

Så hvis i ikke kan slippe tankerne om det så få det afklaret. Det kan gøres udenom myndighederne. 

men vil dog sige. Min nevø og niece ligner der morbror, min nevø ligner hans fætter og kusine. Man kan ikke måle udfra udseende. 
prøv og se programmet penalty court. Der vises det også tydeligt at det ikke er udseendet man skal sammenligne med. 
Og slet ikke når man er i tvivl. For så ser man de ting man “vil” se eller dem man frygter. 

Kløft i hagen nedarves dominant, dvs at hvis onkel har kløft i hagen og ingen af din mands forfædre har kløft i hagen, taler det for, at onkels far ikke er din svigerfar. Det taler samtidig for, at din mands søn biologisk ikke er din mands - altså hvis ingen af hans forfædre har kløft i hagen. 

Der er dog den mulighed, at din mands familie HAR kløft i hagen, men så uendelig diskret, at det ikke ses. 

Men hvis alle familiefotos er uden hagekløft både på din mands og din mands ekskones side, taler det for, at hagekløften hos bonusbarnet er importeret udefra - fx hos din svoger. 

Får I lavet genetik på din mand og bonusbarnet, vil man i øvrigt kunne fastslå, om barnet har halvdelen af generne til fælles med din mand (=han er din mands biologiske barn) eller en fjerdel (=han er din mands helbrors) eller en ottendedel (=han er din mands halvbrors). Sådan lidt groft sagt...

Er I klar på at vide SÅ meget?

Det kan være rent tilfældighed med ordblindheden og kløften i hagen - men få det da testet - MEN husk at det kan skabe enormt meget ravage, hvis svaret ikke lige er som i håber på ... 

Før i tænker på test osv - så overvej - hvad vil i gøre hvis det viser sønnen ikke er din mands?

Altså ændrer det noget? Hvis din mand ikke vil agere på det - så lad være med at gøre mere smid tankerne væk. 

Men nøj hvor ville jeg som 12-årig blive såret over at min far havde brug for at vide han helt sikkert var min far - det skal helt sikkert tackles rigtigt med drengen. Og hvorfor fylder det pludselig nu - tænker hvorfor fik han ikke testet for faderskab i sin tid - hvad er det som har ændret sig siden det nu pludselig fylder så meget med om hans bror skulle være faderen?

Men altså søskende ligner ikke nødvendigvis hinanden hverken af udseende eller temperament - og ja ordblindhed er delvist arveligt - men der er også masser af ordblinde, hvis forældre ikke er ordblinde

Jeg havde fået det testet, uden tvivl. 

Jeg læst en del om det at ligne hinanden (forældre og barn)

Jeg slev er nemligd mørk med mørk hår ovs. Er fra østen og min mand er dansk. Med blå øjne og lyst hår. 

Vores datter er en kopi af hendes far. Men kan ikke se hun er min datter. Kun i øjnene lysebrun med blå ring omkring. 

Jeg blev nemlige ked af hører fra alle flere gang. Hun ligner dig slet ikke. Nøhj hun ligner hendes far. (dejligt i starten. Men fik nok på et tidspunkt)

Så var der en (psykolog) der havde skrevet noget. At man ser på det man fokuserer på. Fra den person man kender bedste. Så ser man automatisk det ved barnet.

Fx far's venner vil oftest synes barnet linger ham/hans side af familien fordi de har kendt ham længst og husker mere detaljer der fra iforhold til moren.

Jeg synes det gav mening. Kan desværre ikke huske hvad artikelen hed. Måske kan du Google det. 

Der var flere ting. Nemlige