The plot thickens

drabo skriver:

Før i tænker på test osv - så overvej - hvad vil i gøre hvis det viser sønnen ikke er din mands?

 

Altså ændrer det noget? Hvis din mand ikke vil agere på det - så lad være med at gøre mere smid tankerne væk. 

 

Men nøj hvor ville jeg som 12-årig blive såret over at min far havde brug for at vide han helt sikkert var min far - det skal helt sikkert tackles rigtigt med drengen. Og hvorfor fylder det pludselig nu - tænker hvorfor fik han ikke testet for faderskab i sin tid - hvad er det som har ændret sig siden det nu pludselig fylder så meget med om hans bror skulle være faderen?

 

Men altså søskende ligner ikke nødvendigvis hinanden hverken af udseende eller temperament - og ja ordblindhed er delvist arveligt - men der er også masser af ordblinde, hvis forældre ikke er ordblinde

 

 

Jeg syntes de skal teste, så netop drengen kender hans ophav. Sundhedshistorie osv. Specielt hvis det viser sig at farfar heller ikke er farfar 

Hvis Han afslører ex’en i gang med lagengymnastik forstår jeg slet ikke hvorfor han ikke har testet barnet før..? Det gør da bare mere ondt nu på ham og sønnen, hvis han ikke er faren..?

Sprit25 skriver:

Jeg syntes de skal teste, så netop drengen kender hans ophav. Sundhedshistorie osv. Specielt hvis det viser sig at farfar heller ikke er farfar 

Der er helt sikkert noget omkring familiens arvelige sygdomme.

Men at teste drengen siger jo ikke nødvendigvis noget omkring farfar - alt efter hvad udfaldet bliver. Det er jo heller ikke sikkert at mandens far er hans far - altså det kan vel lige så godt være den ene som den anden bror som ikke er farfarens.

Men tænker stadig man skal gøre sig meget klart hvad man vil med resultatet - viser det sig far er far er alting jo godt (bortset fra at barnet skal leve med at hans far ikke har troet han var faren) - men viser det sig nu at manden ikke er faren - hvad så? og skal broren tages med på råd - man kunne jo starte der - altså spørge broren om han havde noget kørende med konen for 12-13 år siden.

Men igen hvorfor er det nu pludselig 13 år efter - det er kommet til at fylde så meget. Det lyder jo til at det havde været meget fornuftigt at have fået foretaget testen dengang drengen blev født - altså der er jo ikke som det lyder kommet nyt frem. Men nu risikerer man at rode op i rigtigt meget og tænker egentlig allermest på den stakkels dreng, som nok kommer til at opleve det som et stort svigt at forældre har løjet for ham hele hans liv og kommer ud i en masse følelser omkring hvem der egentlig er hans forældre - og det skylder man altså at have en god plan for hvordan man vil håndtere - før man stiller sin egen nysgerrighed - hvis man er en ansvarlig forælder.

drabo skriver:

Der er helt sikkert noget omkring familiens arvelige sygdomme.

 

Men at teste drengen siger jo ikke nødvendigvis noget omkring farfar - alt efter hvad udfaldet bliver. Det er jo heller ikke sikkert at mandens far er hans far - altså det kan vel lige så godt være den ene som den anden bror som ikke er farfarens.

 

Men tænker stadig man skal gøre sig meget klart hvad man vil med resultatet - viser det sig far er far er alting jo godt (bortset fra at barnet skal leve med at hans far ikke har troet han var faren) - men viser det sig nu at manden ikke er faren - hvad så? og skal broren tages med på råd - man kunne jo starte der - altså spørge broren om han havde noget kørende med konen for 12-13 år siden.

 

Men igen hvorfor er det nu pludselig 13 år efter - det er kommet til at fylde så meget. Det lyder jo til at det havde været meget fornuftigt at have fået foretaget testen dengang drengen blev født - altså der er jo ikke som det lyder kommet nyt frem. Men nu risikerer man at rode op i rigtigt meget og tænker egentlig allermest på den stakkels dreng, som nok kommer til at opleve det som et stort svigt at forældre har løjet for ham hele hans liv og kommer ud i en masse følelser omkring hvem der egentlig er hans forældre - og det skylder man altså at have en god plan for hvordan man vil håndtere - før man stiller sin egen nysgerrighed - hvis man er en ansvarlig forælder.

Hvorfor i alverden skulle barnet have noget af vide, hvis faren rent faktisk ER faren? 

Unicorn1 skriver:

Hvorfor i alverden skulle barnet have noget af vide, hvis faren rent faktisk ER faren? 

Man er jo nødt til at have DNA prøve fra sønnen for at kunne teste, om TSs mand rent faktist er faderen, så sønnen skal jo med ind til teststedet og have lavet prøven. 

Jeg kender ikke juraen på det her område, men jeg tænker, om det er muligt at få lavet testen uden moderens accept? Jeg går ud fra, at der er fælles forældremyndighed.

drabo skriver:

Der er helt sikkert noget omkring familiens arvelige sygdomme.

 

Men at teste drengen siger jo ikke nødvendigvis noget omkring farfar - alt efter hvad udfaldet bliver. Det er jo heller ikke sikkert at mandens far er hans far - altså det kan vel lige så godt være den ene som den anden bror som ikke er farfarens.

 

Men tænker stadig man skal gøre sig meget klart hvad man vil med resultatet - viser det sig far er far er alting jo godt (bortset fra at barnet skal leve med at hans far ikke har troet han var faren) - men viser det sig nu at manden ikke er faren - hvad så? og skal broren tages med på råd - man kunne jo starte der - altså spørge broren om han havde noget kørende med konen for 12-13 år siden.

 

Men igen hvorfor er det nu pludselig 13 år efter - det er kommet til at fylde så meget. Det lyder jo til at det havde været meget fornuftigt at have fået foretaget testen dengang drengen blev født - altså der er jo ikke som det lyder kommet nyt frem. Men nu risikerer man at rode op i rigtigt meget og tænker egentlig allermest på den stakkels dreng, som nok kommer til at opleve det som et stort svigt at forældre har løjet for ham hele hans liv og kommer ud i en masse følelser omkring hvem der egentlig er hans forældre - og det skylder man altså at have en god plan for hvordan man vil håndtere - før man stiller sin egen nysgerrighed - hvis man er en ansvarlig forælder.

Jeg tænker også at der skal tages nogle samtaler internt 

Der er helt sikkert noget omkring familiens arvelige sygdomme.

 

Men at teste drengen siger jo ikke nødvendigvis noget omkring farfar - alt efter hvad udfaldet bliver. Det er jo heller ikke sikkert at mandens far er hans far - altså det kan vel lige så godt være den ene som den anden bror som ikke er farfarens.

 

Men tænker stadig man skal gøre sig meget klart hvad man vil med resultatet - viser det sig far er far er alting jo godt (bortset fra at barnet skal leve med at hans far ikke har troet han var faren) - men viser det sig nu at manden ikke er faren - hvad så? og skal broren tages med på råd - man kunne jo starte der - altså spørge broren om han havde noget kørende med konen for 12-13 år siden.

 

Men igen hvorfor er det nu pludselig 13 år efter - det er kommet til at fylde så meget. Det lyder jo til at det havde været meget fornuftigt at have fået foretaget testen dengang drengen blev født - altså der er jo ikke som det lyder kommet nyt frem. Men nu risikerer man at rode op i rigtigt meget og tænker egentlig allermest på den stakkels dreng, som nok kommer til at opleve det som et stort svigt at forældre har løjet for ham hele hans liv og kommer ud i en masse følelser omkring hvem der egentlig er hans forældre - og det skylder man altså at have en god plan for hvordan man vil håndtere - før man stiller sin egen nysgerrighed - hvis man er en ansvarlig forælder.

enig han burde være testet den gang, for hvad hvis onklen er hans far?? 

Janey skriver:

Man er jo nødt til at have DNA prøve fra sønnen for at kunne teste, om TSs mand rent faktist er faderen, så sønnen skal jo med ind til teststedet og have lavet prøven. 

Jeg kender ikke juraen på det her område, men jeg tænker, om det er muligt at få lavet testen uden moderens accept? Jeg går ud fra, at der er fælles forældremyndighed.

Det er en vatpind i munden. Hjemme i køkkenet. Børn i coronatiden får HELE tiden vatpinde i munden. Så sender man de to vatpinde til et laboratorium, hvor de testes. 
(Altså hvis man gør det udenom myndighederne.)

Jeg ville klart få det testet. Hvis drengen en dag fatter mistanke, står han selv med lorten. Det er synd at lægge på hans skuldre, når I kan afdække det for ham.

Janey skriver:

Man er jo nødt til at have DNA prøve fra sønnen for at kunne teste, om TSs mand rent faktist er faderen, så sønnen skal jo med ind til teststedet og have lavet prøven. 

Jeg kender ikke juraen på det her område, men jeg tænker, om det er muligt at få lavet testen uden moderens accept? Jeg går ud fra, at der er fælles forældremyndighed.

Er ret sikker på, at man godt kan få lavet det uden drengens viden.. Altså lyve omkring det..