Deprimeret over at skulle have en dreng, hjælp mig

Det er noget rigtig møg, har siden sidste uge hvor vi fik af vide at det blev en dreng været meget ked af det og grædt. Jeg var helt sikker på det blev en pige både fordi nubben ikke stirrede til nf. Og min datter på 3 var også sten sikker på en pige . men nej, og havde ikke regnet med at jeg ville været helt i sorg, nogen af dagene har jeg været lidt glad fordi min datter glæder sig selvom det er en dreng, men andre dage har jeg mens lyst til ikke at være gravid og har endda Googlet mig til at der var fri abort i Sverige til uge 18, men tør selvfølgelig ikke. Og ville ikke være rart at skulle igennem og sikkert fortryde og min datter der glæder sig. Men hvordan finder jeg glæden igen. 

For jeg simpelthen ikke se det sjove i at have en dreng selvom jeg har en lille bror selv, jeg hader Spiderman, badman, pistoler, cars og alt det der. Og drenge tøj er så kedeligt ingen flotte print eller pynt. Tuder helt når jeg ser på tøj.  Prøver virkelig at finde noget positivt. Og er bange for at blive en lorte mor til en dreng eller gøre forskel for kan ikke forestille mig at jeg kan elske nogen ligeså højt som min datter  har læst at der faktisk er nogen som hader deres ene barn og det er da ikke noget jeg ønsker.  Har forsøgt at snakke med min kæreste, men han bare helt sur på mig og min mor kan heller ikke helt forstå det. Og tror heller ikke min læge ville forstå noget.

Jeg kan sagtens forstå, at man kan blive ked af, ikke at få det køn, man havde forestillet sig eller drømt om. Men helt ærligt - så virker dit opslag en smule barnligt. Ingen flotte print og Batman.... der er så meget mere i børn end materielle ting. Drenge kan lige så vel have præferencer for alle mulige andre lege - og du kan jo også sagtens lege det DU synes er sjovt sammen med ham. Tøjet kan jeg SLET ikke sætte mig ind i, kan være en vigtig del at få et barn. Så hellere køb en dukke. 

Anonym skriver:

Det er noget rigtig møg, har siden sidste uge hvor vi fik af vide at det blev en dreng været meget ked af det og grædt. Jeg var helt sikker på det blev en pige både fordi nubben ikke stirrede til nf. Og min datter på 3 var også sten sikker på en pige . men nej, og havde ikke regnet med at jeg ville været helt i sorg, nogen af dagene har jeg været lidt glad fordi min datter glæder sig selvom det er en dreng, men andre dage har jeg mens lyst til ikke at være gravid og har endda Googlet mig til at der var fri abort i Sverige til uge 18, men tør selvfølgelig ikke. Og ville ikke være rart at skulle igennem og sikkert fortryde og min datter der glæder sig. Men hvordan finder jeg glæden igen. 

For jeg simpelthen ikke se det sjove i at have en dreng selvom jeg har en lille bror selv, jeg hader Spiderman, badman, pistoler, cars og alt det der. Og drenge tøj er så kedeligt ingen flotte print eller pynt. Tuder helt når jeg ser på tøj.  Prøver virkelig at finde noget positivt. Og er bange for at blive en lorte mor til en dreng eller gøre forskel for kan ikke forestille mig at jeg kan elske nogen ligeså højt som min datter  har læst at der faktisk er nogen som hader deres ene barn og det er da ikke noget jeg ønsker.  Har forsøgt at snakke med min kæreste, men han bare helt sur på mig og min mor kan heller ikke helt forstå det. Og tror heller ikke min læge ville forstå noget.

 

Enig med ovenstående.. At du forbinder det at elske et barn med hvilke lege og hvilket tøj, det leger/går i, er virkelig uforstående for mig, og jeg vil ærligt mene, at du burde få noget professionel hjælp til at håndtere dine følelser og prioriteter.. Det kom ud hårdere, end jeg mener.. Men synes virkelig, at det er mærkeligt, at lege og tøj er dit "problem" 

Det lyder fuldstændig vanvittigt i mine øre. Du overvejer helt seriøst en abort i Sverige  Alle de ting du er træt af ved at få en dreng er materialistisk og måske kun gældende de første 3 år. Hvem siger han elsker cars og spiderman? Jeg kender da flere drenge der elsker Frost og gurli gris. Og piger der elsker dinosaurer, maskiner og spiderman. Jeg må ærligt indrømme at jeg synes det lyder så forkert, forkælet og barnligt i mine øre. Jeg kan sagtens forstå man drømmer om et bestemt køn. Men når først man har et barn og kender den kærlighed man har til barnet. Så ved man jo også godt hvad det handler om. Jeg elsker bestemt ikke mine børn for deres køn jeg elsker dem for dem de er. Hvis jeg skal fortælle andre om mine børn så siger jeg ikke “hun elsker Batman” nej jeg siger min mindste pige er virkelig en pige med ben i næsen, hun elsker at lege ude og opdager ikke hun bliver beskidt, min mellemste er følsom, kærlig, observant osv. det er det der definere mine børn. Ikke deres køn eller hvad de kan lide at lege med eller hvilket tøj jeg kan købe til dem. 
Har du overvejet hjælp fra måske en psykolog til at komme igennem de her svære følelser du står i lige nu? Så du kan nyde din graviditet mere? 

Hjælper ikke noget at nedgøre har det dårligt nok i forvejen  og med at skrive dette indlæg og kan heller ikke selv forstå.  Nej det er ikke bare de materiale ting, det er først kommet i mine tanker i dag hvor jeg forsøger at se på baby ting og så kommer en masse negative tanker. Ved ikke hvad det er og har ikke lyst til at have det sådan. Og måske misforståer i mig. Har tidligere haft en depression så måske er det den der er tilbage PGA. uvisheden om noget nyt som jeg er bange for.  

Anonym skriver:

Det er noget rigtig møg, har siden sidste uge hvor vi fik af vide at det blev en dreng været meget ked af det og grædt. Jeg var helt sikker på det blev en pige både fordi nubben ikke stirrede til nf. Og min datter på 3 var også sten sikker på en pige . men nej, og havde ikke regnet med at jeg ville været helt i sorg, nogen af dagene har jeg været lidt glad fordi min datter glæder sig selvom det er en dreng, men andre dage har jeg mens lyst til ikke at være gravid og har endda Googlet mig til at der var fri abort i Sverige til uge 18, men tør selvfølgelig ikke. Og ville ikke være rart at skulle igennem og sikkert fortryde og min datter der glæder sig. Men hvordan finder jeg glæden igen. 

For jeg simpelthen ikke se det sjove i at have en dreng selvom jeg har en lille bror selv, jeg hader Spiderman, badman, pistoler, cars og alt det der. Og drenge tøj er så kedeligt ingen flotte print eller pynt. Tuder helt når jeg ser på tøj.  Prøver virkelig at finde noget positivt. Og er bange for at blive en lorte mor til en dreng eller gøre forskel for kan ikke forestille mig at jeg kan elske nogen ligeså højt som min datter  har læst at der faktisk er nogen som hader deres ene barn og det er da ikke noget jeg ønsker.  Har forsøgt at snakke med min kæreste, men han bare helt sur på mig og min mor kan heller ikke helt forstå det. Og tror heller ikke min læge ville forstå noget.

 

Selvfølgelig må man gerne være ked af det, når man troede det var det andet.. 

Men at se på abort og at tænke på tøj.. Der er skam meget fint tøj til drenge der ikke har alle de ting på som du hader. Og det samme med legetøj. Lad vær med at lade tøj afgøre tingene. 

Du skriver til sidst at du ikke kan forestille dig at elske nogen højere end din datter, heller ikke hvis den næste var en pige? For det modsætter jo lidt  starten.

Jeg tænker du skal trække vejret dybt, lade vær med at tænke på de basale ting og hvad der er på tøj.. Du sætter for mange tanke i gang i det hovedet. Og har nærmest allerede bestemt for dig at du ikke vil elske det her barn.

Jeg forstår godt din mand og mor

Anonym skriver:

Det er noget rigtig møg, har siden sidste uge hvor vi fik af vide at det blev en dreng været meget ked af det og grædt. Jeg var helt sikker på det blev en pige både fordi nubben ikke stirrede til nf. Og min datter på 3 var også sten sikker på en pige . men nej, og havde ikke regnet med at jeg ville været helt i sorg, nogen af dagene har jeg været lidt glad fordi min datter glæder sig selvom det er en dreng, men andre dage har jeg mens lyst til ikke at være gravid og har endda Googlet mig til at der var fri abort i Sverige til uge 18, men tør selvfølgelig ikke. Og ville ikke være rart at skulle igennem og sikkert fortryde og min datter der glæder sig. Men hvordan finder jeg glæden igen. 

For jeg simpelthen ikke se det sjove i at have en dreng selvom jeg har en lille bror selv, jeg hader Spiderman, badman, pistoler, cars og alt det der. Og drenge tøj er så kedeligt ingen flotte print eller pynt. Tuder helt når jeg ser på tøj.  Prøver virkelig at finde noget positivt. Og er bange for at blive en lorte mor til en dreng eller gøre forskel for kan ikke forestille mig at jeg kan elske nogen ligeså højt som min datter  har læst at der faktisk er nogen som hader deres ene barn og det er da ikke noget jeg ønsker.  Har forsøgt at snakke med min kæreste, men han bare helt sur på mig og min mor kan heller ikke helt forstå det. Og tror heller ikke min læge ville forstå noget.

 

Og hvad vil du gøre hvis din datter pludselig sagde: mor jeg vil gerne have en spiderman trøje, batman sko eller en pistol. Vil du så sige nej fordi du hader det?

Du laver stereotyper på dine børn, men du aner jo ikke hvad din søn vokser op og kan li.. 

Anonym skriver:

Hjælper ikke noget at nedgøre har det dårligt nok i forvejen  og med at skrive dette indlæg og kan heller ikke selv forstå.  Nej det er ikke bare de materiale ting, det er først kommet i mine tanker i dag hvor jeg forsøger at se på baby ting og så kommer en masse negative tanker. Ved ikke hvad det er og har ikke lyst til at have det sådan. Og måske misforståer i mig. Har tidligere haft en depression så måske er det den der er tilbage PGA. uvisheden om noget nyt som jeg er bange for.  

Tænker du skal snakke med nogen. 

Og hvad vil du gøre hvis din datter pludselig sagde: mor jeg vil gerne have en spiderman trøje, batman sko eller en pistol. Vil du så sige nej fordi du hader det?

Du laver stereotyper på dine børn, men du aner jo ikke hvad din søn vokser op og kan li.. 

Altså hun får en dem der fjernstyret brølende dinosaur fra Bilka i julegave og hun må gerne på Spiderman tøj det står faktisk på hendes ønske liste.. så nej laver ikke stereotyper på mine børn, men bange for at faren ville gøre det for han er opdraget med at drenge ikke græder og hans mor og far mente at bleskift var kvinde arbejde og måske derfor hader jeg Batman fordi jeg frygter at min søn ville blive en stereotype fordi faren måske er lidt selvom han er blevet bedre til at lave "kvinde arbejde". Men altså det med Batman osv. er jo bare dumme tanker som vælter ind i hovedet. 

Altså det er et barn du skal have og ikke en påklædningsdukke? Der er da mange piger som helst vil have joggingtøj og dinosaur og lege med biler, så det er da en noget steotypisk og upersonlig holdning du har.

Jeg tænker også du skal have en form for hjælp?