Introvert dreng

Kære medmødre, 

Jeg har den dejligste og mest omsorgsfulde og kærlige dreng på næsten 4 år. Herhjemme spreder han kærlighed og glæde men i børnehaven er han meget stille og tilbagetrukket. 

Vi er blevet kaldt ind til samtale hvor vi skal lave en plan for, hvordan vi hjælper ham. Jeg fik fortalt at han for det meste tilbringer dagen alene, og kan ikke finde ud af at opsøge andre for at lege. Når han bliver opsøgt til leg så bliver han utroligt glad og elsker at lege. Ellers opsøger han kun de voksne men de har jo ikke tid til at være sammen med ham hele dagen. 

Da jeg afleverede ham imorges sagde han at han glæder sig til børnehaven. Han vinkede smilende og gik over til hans legekammerat, som legede med en anden. Min dreng satte sig på en bænk tæt på.

Efter at have afleveret storebror, kom jeg forbi min drengs børnehave og kunne se at han stadig sad på bænken. Jeg sad i bilen og fulgte med i hvad han gjorde i 10 minutters tid. På et tidspunkt stod han op, fandt en cykel og cyklede rundt alene. 

Det gør så ondt i mit hjerte at se mit barn være alene. Jeg overvejede at tage ham med hjem igen men gjorde det ikke. Jeg henter ham tidligt idag...

Storebror er totalt modsætning, mega ekstrovert og lidt for meget nogle gange. Så det her er nyt for os. Det skal lige siges at både mor og far en introvert... Så det er nok generne og det er også helt okay...

Jeg er nok mest interesseret i at høre om andre har haft introverte børn og hvordan i har hjulpet dem?

Jeg frygter den dag han starter i skole og sikkert bliver mobbet fordi han er så stille og genert 

Kære du

Jeg synes, at du skal forsøge at huske det du ser: En glad og kærlig dreng, velfungerende, glad for sin børnehave. Det er jo virkelig godt!!

Og så skal du snakke med pædagogerne om, hvad de ser som udfordringer. For hvorfor er det nødvendigvis et problem at sidde på en bænk eller cykle lidt rundt alene? Var det fordi han var ked af det, eller snarere fordi de voksne gerne ville have at han var social?

Det er forskel på mennesker - herunder også børn - og hvis han trives ville jeg være tålmodig og forsøge at begrænse kravene om at han skulle være på en bestemt måde.

Jeg har en pige, som normalt er mega social og udadgående. Men lige for tiden orker hun slet ikke legeaftaler og hun er pludselig vildt genert når det kommer til andre voksne. Sidst på dagen i børnehaven gider hun ikke rigtig mere og går derfor helst lidt rundt for sig selv, men er sådan set i fint humør. Sådan en periode havde hun også ved 2-års alderen - så her kommer og går de sociale behov lidt.

ErDuHerIkkeSnart skriver:

Kære du

Jeg synes, at du skal forsøge at huske det du ser: En glad og kærlig dreng, velfungerende, glad for sin børnehave. Det er jo virkelig godt!!

Og så skal du snakke med pædagogerne om, hvad de ser som udfordringer. For hvorfor er det nødvendigvis et problem at sidde på en bænk eller cykle lidt rundt alene? Var det fordi han var ked af det, eller snarere fordi de voksne gerne ville have at han var social?

Det er forskel på mennesker - herunder også børn - og hvis han trives ville jeg være tålmodig og forsøge at begrænse kravene om at han skulle være på en bestemt måde.

Jeg har en pige, som normalt er mega social og udadgående. Men lige for tiden orker hun slet ikke legeaftaler og hun er pludselig vildt genert når det kommer til andre voksne. Sidst på dagen i børnehaven gider hun ikke rigtig mere og går derfor helst lidt rundt for sig selv, men er sådan set i fint humør. Sådan en periode havde hun også ved 2-års alderen - så her kommer og går de sociale behov lidt.

1000 tak for dit input og du har helt ret. Egentligt er han glad jo. Det er bare mit moderhjerte der reagerer. Også fordi de påpeger det... Så tænker jeg automatisk åh nej...

Og så den her Corona periode gør det ikke nemmere, da vi lige har været hjemsendt fordi der var to smittede børn på hans stue. Så det der med faste rammer (hvilket jeg tror han har brug for så han kan være tryg) er svært lige for tiden. Og selvom han ikke har været afsted i 14 dage så var han glad for at komme afsted her til.morgen.

Det kan være at det er mig der overdriver 

Kære du,

jeg tænker du skal passe på med at kalde ham introvert, en pædagog kaldte også engang min dreng det, men bare fordi man måske er genert eller har det lidt svært ved at være med socialt, så er man jo ikke nødvendigvis introvert. Introvert handler jo mere om hvad der giver/tager ens energi og det er derfor ikke som sådan sikkert at din søn er introvert. Min søn har langt hen af vejen været meget som du beskriver din søn, han vil gerne lege med de andre, men er bagud sprogligt og har derfor svært ved at være med i legene på lige fod med de andre. Han er "med", men ofte med på sidelinjen.

Jeg ved jo godt at der er "noget galt" med min søn, ifht at han ikke bare kan deltage på samme vilkår som de andre. Men jeg synes man skal tage de positive briller på og så tænke: Okay, hvordan kan vi gøre det her nemmere for ham. Din søn lyder som om han gerne vil lege med de andre, jamen så må pædagogerne altså lettet deres rumper og få ham igang. Planlæg aktiviteter i små grupper som han kan deltage i, så det ikke bliver overvældende med for mange børn og så han føler sig som en del af noget. Få pædagogerne til at lave en legegruppe så han fra morgenstunden er med i en social sammenhæng, det kan hjælpe meget at han ved hvem han skal lege med og omvendt. Og måske også hvad der skal leges. Bare det at pædagogerne ved at de skal have et øje på ham kan gøre meget, når han sidder der og kigger på en bænk, der skal de jo fange ham og sige "hey, sidder du og kigger fordi du gerne vil være med i legen?" - Hvis ja, så må de hjælpe ham igang. Jeg er selv pædagog og man kan sagtens lige sige til de andre "Hey, nu er X kommet, må han være med her hos jer, se nu finder vi lige en skovl til ham også...", så han ikke selv skal tage skridtet og spørge om lov til at være med. 

Og ja, af og til tuller ungerne jo også bare rundt selv. Og det skal de også have lov til, men det skal jo være et aktivt valg og ikke fordi de ikke kan komme med i en leg. Hvis han vitterligt gerne vil tulle rundt, så må han jo gerne det.. men derfor kan legegrupper eller aktivitetsgrupper stadig være med til at skubbe lidt til ham, så han udvider horisonten lidt. 

Det er pædagogernes opgave at få din søn med i gruppen.

At støtte ham i legerelationer , og få startet lege op hvor han hjælpes i at inv andre. 

At lade ham tulle rundt alene en hel dag er ikke godt - hverken for det sociale eller hans selvværd. 

Godt I skal til en samtale   for det viser de trods alt er obs på hans trivsel.

Nogen børn skal støttes , og guides , men dét vigtige er at han får den hjælp der skal til.

Ingen børn trives med at gå rundt alene .- ihvertfald ikke hele tiden.

I vores bh er der en dreng som din , og personalet gør meget ud af at sætte ham sammen med nogen han har det godt med. 

Og holder øje med at han bliver tilvalgt og kommer med i legene .

Timerne er lange hvis man bare sidder på en bænk og venter på mor kommer igen.

Carina:-) skriver:

Det er pædagogernes opgave at få din søn med i gruppen.

At støtte ham i legerelationer , og få startet lege op hvor han hjælpes i at inv andre. 

At lade ham tulle rundt alene en hel dag er ikke godt - hverken for det sociale eller hans selvværd. 

Godt I skal til en samtale   for det viser de trods alt er obs på hans trivsel.

Nogen børn skal støttes , og guides , men dét vigtige er at han får den hjælp der skal til.

Ingen børn trives med at gå rundt alene .- ihvertfald ikke hele tiden.

I vores bh er der en dreng som din , og personalet gør meget ud af at sætte ham sammen med nogen han har det godt med. 

Og holder øje med at han bliver tilvalgt og kommer med i legene .

Timerne er lange hvis man bare sidder på en bænk og venter på mor kommer igen.

Jeg kan sådan set sagtens se hvad du mener men, der er jo ingen der siger at drengen bare sidder og venter på mor kommer igen? Jeg mener det kan da sagtens være at han trives fint med at observere og ellers "tulle rundt" i sit eget selskab.?

Ikke alle børn eller voksne for den sags skyld er lige sociale, og det anser jeg personligt ikke som værende et problem - der skal være plads til begge dele

Men så ved du også som introvert, at man kan have det helt fint med at dimse med ting og være i som egen verden på en bænk... og det er helt ok. Alle voksne har jo heller ikke lyst til at snakke hele tinden eller spise sammen med hele teamet osv.

Introverthed er jo en tilgang og ikke noget der skal kureres. Hvis der mangler leg i løbet af dagen, må pædagogerne på banen og inddrage ham i lege og hjælpe ham. 

ErDuHerIkkeSnart skriver:

Kære du

Jeg synes, at du skal forsøge at huske det du ser: En glad og kærlig dreng, velfungerende, glad for sin børnehave. Det er jo virkelig godt!!

Og så skal du snakke med pædagogerne om, hvad de ser som udfordringer. For hvorfor er det nødvendigvis et problem at sidde på en bænk eller cykle lidt rundt alene? Var det fordi han var ked af det, eller snarere fordi de voksne gerne ville have at han var social?

Det er forskel på mennesker - herunder også børn - og hvis han trives ville jeg være tålmodig og forsøge at begrænse kravene om at han skulle være på en bestemt måde.

Jeg har en pige, som normalt er mega social og udadgående. Men lige for tiden orker hun slet ikke legeaftaler og hun er pludselig vildt genert når det kommer til andre voksne. Sidst på dagen i børnehaven gider hun ikke rigtig mere og går derfor helst lidt rundt for sig selv, men er sådan set i fint humør. Sådan en periode havde hun også ved 2-års alderen - så her kommer og går de sociale behov lidt.

Du har så meget ret. Egentligt er han en glad og velfungerende dreng... Jeg talte med en pædagog medhjælper og hun siger at han er én af de børn, som er observerende. Og hun sagde at han ikke var den eneste. 

Og ja, vi er alle forskellige og har brug for forskellige ting... Jeg skal måske bare lægge mere vægt på at han faktisk trives og er glad for at komme i børnehaven end at han sidder for sig selv når jeg afleverer ham. Tak for dit input. 

Øboen skriver:

 

Kære du,

jeg tænker du skal passe på med at kalde ham introvert, en pædagog kaldte også engang min dreng det, men bare fordi man måske er genert eller har det lidt svært ved at være med socialt, så er man jo ikke nødvendigvis introvert. Introvert handler jo mere om hvad der giver/tager ens energi og det er derfor ikke som sådan sikkert at din søn er introvert. Min søn har langt hen af vejen været meget som du beskriver din søn, han vil gerne lege med de andre, men er bagud sprogligt og har derfor svært ved at være med i legene på lige fod med de andre. Han er "med", men ofte med på sidelinjen.

Jeg ved jo godt at der er "noget galt" med min søn, ifht at han ikke bare kan deltage på samme vilkår som de andre. Men jeg synes man skal tage de positive briller på og så tænke: Okay, hvordan kan vi gøre det her nemmere for ham. Din søn lyder som om han gerne vil lege med de andre, jamen så må pædagogerne altså lettet deres rumper og få ham igang. Planlæg aktiviteter i små grupper som han kan deltage i, så det ikke bliver overvældende med for mange børn og så han føler sig som en del af noget. Få pædagogerne til at lave en legegruppe så han fra morgenstunden er med i en social sammenhæng, det kan hjælpe meget at han ved hvem han skal lege med og omvendt. Og måske også hvad der skal leges. Bare det at pædagogerne ved at de skal have et øje på ham kan gøre meget, når han sidder der og kigger på en bænk, der skal de jo fange ham og sige "hey, sidder du og kigger fordi du gerne vil være med i legen?" - Hvis ja, så må de hjælpe ham igang. Jeg er selv pædagog og man kan sagtens lige sige til de andre "Hey, nu er X kommet, må han være med her hos jer, se nu finder vi lige en skovl til ham også...", så han ikke selv skal tage skridtet og spørge om lov til at være med. 

Og ja, af og til tuller ungerne jo også bare rundt selv. Og det skal de også have lov til, men det skal jo være et aktivt valg og ikke fordi de ikke kan komme med i en leg. Hvis han vitterligt gerne vil tulle rundt, så må han jo gerne det.. men derfor kan legegrupper eller aktivitetsgrupper stadig være med til at skubbe lidt til ham, så han udvider horisonten lidt. 

Grunden til at jeg kaldte ham introvert er fordi både min mand og jeg er. Og det er også helt okay at være introvert som sagt. 

Vores pædagoger er desværre ikke så aktive. Jeg kom for at hente ham en dag hvor det regnede rigtig meget. To pædagoger stod under hver deres telt, mens min dreng sad på en træstamme udenfor i regn. Han havde godt nok regntøj på men kun en stofhue, som var drivvåd da jeg tog den af. DVS han har været ude i regnen længe uden at de har taget ham med under teltet. De havde travlt med at snakke som de så ofte har... Jeg er også ved at finde en anden børnehave for jeg føler ikke de involverer sig som de burde. 

Tak for dit input. Det bekræfter mig bare i at jeg skal have flyttet min søn til en anden børnehave.

Carina:-) skriver:

Det er pædagogernes opgave at få din søn med i gruppen.

At støtte ham i legerelationer , og få startet lege op hvor han hjælpes i at inv andre. 

At lade ham tulle rundt alene en hel dag er ikke godt - hverken for det sociale eller hans selvværd. 

Godt I skal til en samtale   for det viser de trods alt er obs på hans trivsel.

Nogen børn skal støttes , og guides , men dét vigtige er at han får den hjælp der skal til.

Ingen børn trives med at gå rundt alene .- ihvertfald ikke hele tiden.

I vores bh er der en dreng som din , og personalet gør meget ud af at sætte ham sammen med nogen han har det godt med. 

Og holder øje med at han bliver tilvalgt og kommer med i legene .

Timerne er lange hvis man bare sidder på en bænk og venter på mor kommer igen.

Som jeg skrev ovenover så er pædagogerne desværre ikke så aktive. Jeg oplever ofte at de står og snakker sammen mens børnene tuller rundt og passer sig selv. Jeg oplever at pædagogmedhjælperne og studerende involverer sig langt mere. 

Hver gang jeg afleverer min dreng får han lov til at sidde for sig selv mens pædagogerne sidder på en bænk og snakker sammen. Hvis pædagogmedhjælperen er der, så tager hun ham til sig og siger ordenligt godmorgen og hjælper ham med at komme i gang med leg. 

Det der med at tulle rundt alene en hel dag er netop noget som hans pædagog har påtalt ikke er godt for ham. Men jeg føler bare ikke hun gør nok men kan ikke være sikker, da jeg ikke er der hele dagen.