Aftensmad

Hos os, ska man altid smage. 

Og ellers er det rugbrød med smør, eller havregryn med mælk. 

Vores store er nærmest alt spisende. 

Den mindste har altid haft lidt udfordringer, i følge konsistens. Hun ka overhovedet ik li sovs, svampe, kødsovs og en del andre ting.  Men hun smager også spiser hun ellers bare alt det andet

Og en sjælden gang i mellem, er de blevet sendt i seng, uden aftensmad. Vh Stine 

Her hedder den rugbrød med smør eller leverpostej hvis man ikke kan lide maden. Og det er ikke efter aftensmaden, det er imens vi andre spiser. Den ældste er noget selektiv i hvad hun kan "lide" men hun smager altid på det, også selvom vi har fået samme ret for 3 dage siden. Det er egentlig ikke noget vi har lært hende, sådan har hun bare altid gjort. Vi er ikke strikse med at de skal spise alle elementer der er på tallerkenen. nogle dage er det kun kød hun spiser, andre dage kun grøntsager osv. og det er helt fint. Vi ligger ikke madplan efter ungernes livretter men sørger altid for at der er nogle dage hvor vi ved hun kan lide maden så hun ikke lever af rugbrød en hel uge. Den lille spiser ALT. medmindre det er meget stærkt.

Efter aftensmaden er køkkenet lukket, med mindre vi har spist meget tidlig og de kommer sent I seng. En gang imellem får de dog en banan inden sengetid. 

Børnene skal vente på hinanden ved bordet men når de begge er færdige må de gerne bære deres tallerkener ud og gå i gang med at lege eller se tv. 

De er 3 og 5

Anonym skriver:

Hvad gør I, når jeres børn ikke vil spise den aftensmad, der er lavet? 
Må de få noget andet? Skal de smage? Går de sulten fra bordet? 
Min dreng er knap 6 år. Hvad ville I forvente i den alder?

Min på 6 år smager på maden, og kan hun ikke lide det får hun rugbrød med smør. Nogle gange smager hun bare fra min tallerken hvis jeg ved hun egentlig ikke kan lide det. 

Nu er mine efterhånden så store, så bliver de sultende så finder de selv noget mad i køkkenet, så den med sulten i seng er jo ikke aktuel 

Men da de var mindre og egentlig også nu, så laves der aftensmad mere flere elementer, så der formodentlig er noget de kan lide. 

Der er ikke et decideret krav om, ar de skal smage, men en stor opfordring. Tænker jeg selv ville være at skulle smage på tomater hver dag, når jeg nu ved, at jeg absolut ikke kan lide konsistensen og smagen. 

Bliver de ikke mætte af det på bordet som de kan lide må de hjertens gerne få et rugbrød eller hvad vi nu kan diske op med fra køleskabet.

Min datter på 17 har besluttet hun ikke spiser gris eller okse/kalv, og hun må også gerne få noget andet, når det serveres (ja ofte laver jeg et alternativ fx beluga bolognese eller nogle kyllingebryster).

Og forresten, mine tre børn på 10, 13 og 17 er vildt forskellige. Den yngste smager på alt og spiser stort set alt på undtagelse af ris og tomater, tilgengæld elsker han gorgonzola, muslinger, røget laks  og spidskål. Den mellemste kan åbenbart vokse og leve af rugbrød og indtalt nuddles og lidt pasta (og tro mig han vokser som ukrudt), jeg glæder mig til den dag han tør kaste sig ud i flere udgaver af mad. Hende på 17 har altid været underlig med mad, har spist ting så andre roste og sagde: ej hvor er I heldige, at hun spiser så godt. Hvad de bare ikke vidste var, at hun nægtede kartofler og det man forbinder med almindelig mad. Nu er hun helt og aldeles teenager og spiser hellere en plade chokolade end en skive rugbrød, men hun smager på stort set alt med mindre hun er teenagersur, hu  har en idé om sig selv som sund og klimavenlig, men har mest lyst til chili Cheese fra køledisken i Føtex og nachos  tro mig det er en balancegang som mor... 

Så alt i alt tre helt forskellige børn og heldigvis fik jeg også lov at opleve en, der bare spiser. Så.min konklusion er, at mennesker er forskellige og jeg vil ikke lade middagsmaden være en krigsarena. Så eneste krav: vi sidder til alle børn har spist, vi snakker og hygger.... 

Anonym skriver:

Hvad gør I, når jeres børn ikke vil spise den aftensmad, der er lavet? 
Må de få noget andet? Skal de smage? Går de sulten fra bordet? 
Min dreng er knap 6 år. Hvad ville I forvente i den alder?

Jeg har en meget løs holdning til det med aftensmad, det indrømmer jeg gerne, og det kommer helt sikkert af, at jeg som barn ikke havde valgmuligheder. Enten spiste jeg det som blev serveret eller også spiste jeg ikke. Indimellem skulle jeg også spise op, selvom jeg ikke kunne lide det eller var mere sulten.

Så, derfor er det sådan herhjemme hos os, at man skal smage, og kan man ikke lide det, så har man altid den mulighed at tage rugbrød eller havregryn. Er man slet og ret ikke sulten, så springer man bare måltidet over. 

Nu er mine børn 12, 15 og 18 år, og de spiser aftensmad stort set hver dag, og de spiser det som der bliver lavet, om ikke andet, så dele af det tilberedte. Men sådan har det ikke altid været, de har også været meget selektive/ kræsne da de var mindre.

Selvfølgelig tilbereder vi heller ikke retter som vi ved er fuldstændig fejlslagne. Dog kan resten af familien godt lide lasagne imens jeg ikke bryder mig om det, så derfor snupper jeg de gange rugbrød. Og det er fuldstændig tilladt hjemme hos os

Mine børn har ikke gået sulten fra bordet, det er en opdragelses teknik jeg personligt ikke forstår.

Jeg er meget streng.. og har været det siden de begyndte på almindeligt mad. Så længe jeg kan mærke og se på dem, at de ikke sulter er det ens eget valg ikke at spise maden. Her får man ikke andet bagefter. 

Men mine spiser alt. Og ellers piller de det fra salaten de ikke bryder sig om. Og jeg har endda en 10 årlig autist. 

Jeg tror på at man som udgangspunkt kan lide alt. Og jo mere man bliver tilbudt, des mindre trods online mad kommer der senere. Min datter på nu 7 har brugt de sidste to år på at prøve mig af med maden, men hun ender altid med at spise det der er blevet serveret til sidst. 

Så her hedder det altså, man skal smage.. hvis man ikke gider spise det, er det ærgerligt. Også sidder man til alle er færdige.. den sidste regel har gjort at de spiser mad hver gang! 

Held og lykke. Jeg er jo også klar over alle børn ikke er ens. Min måde at gøre dette på, komme udfra den måde min lillesøster fik lov til at kører et spil da vi var børn. Det skulle mine børn aldrig... 

Jeg er også meget streng. Jeg kan se på mit barn at hun ikke sulter. Så er det hendes eget valg ikke at spise. Jeg har så os en pige som spiser alt, tror endnu ikke vi har fundet noget hun slet ikke kan lide trods hun er 5 år nu. 

Hos os er køkkenet lukker efter spisetid og åbner først morgnen efter.  

Selvfølgelig kan der ske undtagelser, hvis jeg virkelig kan mærke hun er sulten får hun rugbrød med leverpostej hvis det er uden for køkkenets åbningstider. Dette gælder også hvis hun står op kl 5 og er sulten. Vi spiser normalt jo 6.30-7.00 om morgnen  

Man skal smage, og der er altid mere end én ting på bordet, så hvis man ikke kan lide en ting kan man spise resten. Jeg var vegetar i en meget kødglad familie, og sådan gjorde jeg selv uden problemer.

Hvis vi skal have noget helt nyt og de ser skeptiske ud, så fortæller jeg den ældste hvor meget hun elskede det da hun var baby, og så er hun meget mere modig på at prøve det, og lillesøster kopierer. De er 3 og 5 og der er kun få ting jeg ved de virkelig ikke kan lide.

Hos os er vi meget afslappede omkring det med mad. Bare mine børn vokser og er sunde - så er mor og far glade. 

Vores store søn (knap 14 år) spiser stort set alt og har altid gjort det. Det samme gør min mand og jeg, og vi er en familie, som virkelig prioriterer at købe god mad og gør rigtig meget ud af måltiderne.

Lillebror på 8 er helt anderledes og spiser meget få ting. Han får to forskellige vitaminpiller dagligt for at rette op på det og han er nærmest aldrig syg.

Hos os er måltiderne = hygge og snak, så det med hvad den enkelte har lyst til at spise lader vi ikke fylde - bare vi alle spiser noget.

Både min mand og jeg var i øvrigt helt utrolig kræsne indtil 12-14 års alderen, så vi satser på lillebror følger trop