Sådan taler mit barn på 8

Anonym skriver:

Jeg ville helt klart vente med at snakke med ham om de grimme ting han siger til fredstid. Hvis det ikke er noget han gør normalt, altså taler så grimt, så ville jeg nok opfatte det som et udtryk for et meget presset barn. Alt for træt og ingenting vil lykkes for ham, og lilleSøster er så irriterende og mor forstår heller ingenting. Alt er øv!

Når det så er sagt, er det jo ikke en acceptabel måde at reagere på negative følelser på. Og det skal han selvfølgelig vide. Jeg ville fortælle ham om, at det gør mig ked af det, og også tydeligt sige, at det er uacceptabelt - men stille og roligt. Og så tænker jeg, at det vigtigste er, at han får nogle alternativer - hvad kan man gøre, når man har så mange vrede og frustrerede følelser? Kan man gå udenfor og sparke til et træ? Kan man gå ind på sit værelse og råbe i en pude? For følelserne er jo helt ok - jeg er selv typen, der kan flyde over. Men man må prøve at øve sig på, at følelserne ikke går ud over andre.

mht tivolituren, så tænker jeg, at hvis den er aflyst, så er den aflyst. Andet er inkonsekvent. Jeg ville nok ikke have givet den konsekvens - det er vigtigt, der er sammenhæng mellem forbrydelsen og straffen, ellers kan barnet opleve det uretfærdigt, og det er svært at lære af konsekvensen, når man ikke har nået en alder, hvor man kan tænke abstrakt. Men det er vigtigere at du står fast som forælder i denne situation, synes jeg.

Jeg håber, du kan bruge mine tanker til noget. Jeg er uddannet pædagogisk og arbejder med børn.

Når man er 8 forstår man udemærket den kobling - dårlig opførsel udløser en straf. Det ku også ha været en pc der var slukket resten af dagen. 
Det er man fint i stand til, at forstå når man er 8. 

Nu kommer jeg blot med et andet synspunkt.

Jeg er selvfølgelig helt enig i at det ikke er ok sprogbrug. Men jeg kan som psykolog ikke  frasige mig en nysgerrighed for, hvad den opførsel skyldes..? Og det er ikke kun mangel på respekt.

Det virker som en overreaktion på situationen fra hans side - der må ligge andet bag ved. ... at lillesøster er irriterende og tager al opmærksomhed, at man på andre områder er ked af det fx i skole eller andet.... 

I mine ører er det en trist dreng, der skal tales med. Han virker til at have nogle stærke følelser i klemme. Og det løser skæld ud eller straf ikke på.

Jeg har tit sat grænser for mine børn... uden st de har sagt noget der ligner det din søn sagde. Det er ikke normal opførsel eller blot hård sprogbrug - det lyder mere som et “skrig om hjælp”. Tal med ham i fredstid og forsøg st forstå hvad der fik ham derud.

Anonym skriver:

Jeg ville helt klart vente med at snakke med ham om de grimme ting han siger til fredstid. Hvis det ikke er noget han gør normalt, altså taler så grimt, så ville jeg nok opfatte det som et udtryk for et meget presset barn. Alt for træt og ingenting vil lykkes for ham, og lilleSøster er så irriterende og mor forstår heller ingenting. Alt er øv!

Når det så er sagt, er det jo ikke en acceptabel måde at reagere på negative følelser på. Og det skal han selvfølgelig vide. Jeg ville fortælle ham om, at det gør mig ked af det, og også tydeligt sige, at det er uacceptabelt - men stille og roligt. Og så tænker jeg, at det vigtigste er, at han får nogle alternativer - hvad kan man gøre, når man har så mange vrede og frustrerede følelser? Kan man gå udenfor og sparke til et træ? Kan man gå ind på sit værelse og råbe i en pude? For følelserne er jo helt ok - jeg er selv typen, der kan flyde over. Men man må prøve at øve sig på, at følelserne ikke går ud over andre.

mht tivolituren, så tænker jeg, at hvis den er aflyst, så er den aflyst. Andet er inkonsekvent. Jeg ville nok ikke have givet den konsekvens - det er vigtigt, der er sammenhæng mellem forbrydelsen og straffen, ellers kan barnet opleve det uretfærdigt, og det er svært at lære af konsekvensen, når man ikke har nået en alder, hvor man kan tænke abstrakt. Men det er vigtigere at du står fast som forælder i denne situation, synes jeg.

Jeg håber, du kan bruge mine tanker til noget. Jeg er uddannet pædagogisk og arbejder med børn.

Jeg vil også gerne vide hvad du ville have givet som "straf" for det sprog.. Og for at sparke sin mor...??

Hvad hvis han havde slået og sparket, skulle han så stadigvæk have lov til at tage i Tivoli??

hvad vis han lyver? 

Jeg er med på at de NOGLE gange skal passe sammen, som kaster du med ting, bliver de taget væk. Men det kan man bare ikke altid. 
Men at han snakker sådan der og sparker sin mor, så synes jeg da at det er fint at han så ikke kommer i tivoli. Hvis han fik af lov til at tage afsted, tror du så at han var holdt op med at snakke sådan der? nope.. 

Anonym skriver:

Godmorgen.

Håber i kan hjælpe og give mig råd som jeg virkelig har brug for!

Mine børn vågner i dag kl.05.

Og min søn på 8 år er død træt, han skynder sig at tage tøj på, han driller lillesøster, han stopper ikke når der bliver sagt stop.

min datter på 2 ligger og ser tegnefilm på tlf og slapper af  

Jeg siger så at enden skal han ligge sig ned at sove, se noget tv eller noget på tlf eller finde noget stille og roligt at lege med, da det er meget tidligt og weekend.

Han vil ingen af delene.

Det ender så ud i at min søn snakker sådan her til mig, i den rækkefølge og jeg har skrevet det hele ned Her:

 

“Fucking lorte mor”

“Fucking dumme kælling”

“Jeg ville ønske du var død”

“Jeg ville ønske du ikke var min mor”

“Jeg ville ønske du var død da du blev født”

“Jeg hader dig”

“Kæmpe store lorte løgner”

“Lille irriterende lorte lillesøster”

Han sparker til mig

“Nu gider jeg ikke at høre på den fucking kælling mere”

“Tarvelig lorte mor”

 

Da han sagde “fucking dumme kælling” røg jeg op og tog fat i armen på ham og sagde med vred stemme “sådan taler man ikke og sådan skal du ikke tale til mig” ellers har jeg intet sagt. For jeg ved faktisk ikke hvad jeg skal gøre.

Hvordan skal jeg forholde mig? Hvad ville du havde gjort i dette tilfælde?

Han skulle have været i Tivoli med en fra familien i dag og jeg har aflyst det. Da jeg synes der skal være en konsekvens ved den opførsel, og er jo så itvivl om at aflyse Tivoli er dumt, men nu har jeg gjort det.

 

Bukker og takke for hvis nogle vil hjælpe!!!

 

Mange kram!

Du snakker med ham, kun jer to i fred(nok hans værelse). Du forklarer ham hvorfor han ikke kunne komme i tivoli og at du ikke tolerer det sprog, eller at han sparker efter dig, det er bare IKKE ok. Og så spørg du ham, hvorfor han var så gal, sagde de ting. 
Lyt til ham. 
Han er så stor at han godt kan forstå at det ikke er en ok at snakke sådan der til folk.. 

MEF skriver:

Hold da op! 
Nu har jeg ikke så store børn, men er faktisk lidt chokeret over at børn kender sådanne ord og udtryk. Hvor lære han det henne? 
Er det første gang han siger sådan til dig? Jeg kan godt forstå at du blev lammet i situationen - det ville jeg nok også. Jeg synes det er en rigtig god ide at han mærker koncekvenser af at opføre sig sådan. Så jeg ville klart stå fast på at han ikke skal i Tivoli, men jeg tror samtalen omkring hvorfor han ikke kommer i Tivoli er vigtig. Det er vigtig at tale med ham om at man selvfølgelig ikke taler sådan til andre mennesker (ikke kun til dig, men til alle! Tænk hvis han taler så grimt til sine kammerater i skolen eller en lære osv).

 

Små børn kender virkelig nogle ting, de ikke burde..

Det er uhyggeligt hvad de siger, ikke kun som den her dreng, men også i andre afdelinger.. helt ned til start skolestarts alderen. 

Jeg er og har altid været imod straf/konsekvens, så jeg synes ikke aflysning af tivoli er fair, men nok om det, for alle opdrager forskelligt Jeg mener heller ikke at det er okay at han talte sådan til dig, og jeg forestiller mig det har været enormt ubehageligt for jer begge to. Jeg tænker, at der må ligge mere bag udover han bare var træt og lillesøster måske var irriterende, for det er en meget voldsom måde at reagere på, så jeg ville nok når han er faldet til ro, både tale med ham om at man ikke må tale sådan, og mor bliver ked af at blive kaldt sådanne ting, og så ville jeg spørge ham om der er en grund til, at han reagere sådan? Er der nogle der taler sådan til ham? hvordan går det i skolen? Hvis han har fritidsaktiviteter, hvordan går det så med den/dem? Så ville jeg også lige tale om hvordan man også kan håndtere sine følelser, for ingen følelser er forkerte, men man skal håndtere dem på en måde, så det ikke går ud over andre. Håber I får en god dag på trods<3

Jeg vil også gerne vide hvad du ville have givet som "straf" for det sprog.. Og for at sparke sin mor...??

 

Hvad hvis han havde slået og sparket, skulle han så stadigvæk have lov til at tage i Tivoli??

hvad vis han lyver? 

Jeg er med på at de NOGLE gange skal passe sammen, som kaster du med ting, bliver de taget væk. Men det kan man bare ikke altid. 
Men at han snakker sådan der og sparker sin mor, så synes jeg da at det er fint at han så ikke kommer i tivoli. Hvis han fik af lov til at tage afsted, tror du så at han var holdt op med at snakke sådan der? nope.. 

Jamen jeg siger da også, at når han har fået at vide, at han ikke kan komme i Tivoli, så skal han ikke afsted...? Og at jeg ellers ville lade en konsekvens være, at jeg ikke vil være sammen med ham, når han bruger sådan et sprog.

Jeg er generelt ikke så interesseret i, hvordan vi ‘straffer’ vores børn på den mest effektive måde.

Jeg mener, og mener også at have faglig baggrund for at mene, at en straf, som er uden sammenhæng med ‘forbrydelsen’ og som oven i købet falder tilfældigt - altså, han vidste næppe på forhånd, at Tivoli-turen var på spil - enten forbliver meningsløs for barnet eller også skaber frygt for straffen. Så kan det da godt være, at drengen lærer ikke at kalde sin mor en kælling mv, men han lærer ikke, at det er fordi det gør ondt at blive kaldt den slags, og det er hensynsløs opførsel. Han lærer i stedet at mors hånd falder og der sker noget ubehageligt... Altså, effekten er den samme, kan man sige, hvis altså afstraffelsen virker. Så på den måde kan man godt fortsætte den vej.

Men jeg vil bare hellere have, at mine børn - derhjemme såvel som på mit arbejde - stopper med at kalde mig en kælling, fordi de forstår, at det sårer mig og er grænseoverskridende og ikke sådan man behandler andre mennesker, og ikke fordi de er bange for, på hvilken måde jeg udøver min magt over dem, når de ikke følger reglerne. Derfor mener jeg, at det er afgørende, at den konsekvens man sætter ind med, har sammenhæng med ‘forbrydelsen’. Hver eneste gang!

Og så er jeg for øvrigt fuldstændig enig i, at den her adfærd ikke virker som et udtryk for almindelig dårlig opførsel, men som et barn der har brug for en form for hjælp. Måske bare i øjeblikket, måske noget der stikker dybere, det ved jeg ikke.
Jeg kom sådan til at tænke på det der citat man kan se på køleskabsmagneter og sådan noget: ‘Elsk mig mest, når jeg fortjener det mindst, for da behøver jeg det mest’.

Og så vil jeg gerne sige til trådstarter, at jeg slet ikke er ude på at dømme din håndtering af sagen, selvom jeg ville have handlet anderledes. Jeg forstår sagtens, at man føler at man skal reagere på sådan en opførsel, og jeg synes det er fedt du spørger til andres perspektiver på sagen. Det er egentlig også bare det, jeg gerne vil give...

Anonym skriver:

Jamen jeg siger da også, at når han har fået at vide, at han ikke kan komme i Tivoli, så skal han ikke afsted...? Og at jeg ellers ville lade en konsekvens være, at jeg ikke vil være sammen med ham, når han bruger sådan et sprog.

Jeg er generelt ikke så interesseret i, hvordan vi ‘straffer’ vores børn på den mest effektive måde.

Jeg mener, og mener også at have faglig baggrund for at mene, at en straf, som er uden sammenhæng med ‘forbrydelsen’ og som oven i købet falder tilfældigt - altså, han vidste næppe på forhånd, at Tivoli-turen var på spil - enten forbliver meningsløs for barnet eller også skaber frygt for straffen. Så kan det da godt være, at drengen lærer ikke at kalde sin mor en kælling mv, men han lærer ikke, at det er fordi det gør ondt at blive kaldt den slags, og det er hensynsløs opførsel. Han lærer i stedet at mors hånd falder og der sker noget ubehageligt... Altså, effekten er den samme, kan man sige, hvis altså afstraffelsen virker. Så på den måde kan man godt fortsætte den vej.

Men jeg vil bare hellere have, at mine børn - derhjemme såvel som på mit arbejde - stopper med at kalde mig en kælling, fordi de forstår, at det sårer mig og er grænseoverskridende og ikke sådan man behandler andre mennesker, og ikke fordi de er bange for, på hvilken måde jeg udøver min magt over dem, når de ikke følger reglerne. Derfor mener jeg, at det er afgørende, at den konsekvens man sætter ind med, har sammenhæng med ‘forbrydelsen’. Hver eneste gang!

Og så er jeg for øvrigt fuldstændig enig i, at den her adfærd ikke virker som et udtryk for almindelig dårlig opførsel, men som et barn der har brug for en form for hjælp. Måske bare i øjeblikket, måske noget der stikker dybere, det ved jeg ikke.
Jeg kom sådan til at tænke på det der citat man kan se på køleskabsmagneter og sådan noget: ‘Elsk mig mest, når jeg fortjener det mindst, for da behøver jeg det mest’.

Og så vil jeg gerne sige til trådstarter, at jeg slet ikke er ude på at dømme din håndtering af sagen, selvom jeg ville have handlet anderledes. Jeg forstår sagtens, at man føler at man skal reagere på sådan en opførsel, og jeg synes det er fedt du spørger til andres perspektiver på sagen. Det er egentlig også bare det, jeg gerne vil give...

Men jeg spørg hvad DU ville give som "straf", hvis du ikke synes at fratagelse af en tivoli tur er ok?

Og du ved jo at TS ikke snakker med sin søn bagefter? 
Man kan jo godt tage turen fra ham OG fortælle ham at den måde snakker man ikke til andre.. Så lære han at man mister noget, hvis man gør noget forkert.. Hvis han ikke skulle have været i tivoli, var der jo måske ikke noget der blev taget fra ham. Men lige her blev en mor chokereret og gal over sin søns opførsel/sprog, og tog en tivoli tur fra ham.. Det er fair, og det ville jeg også kunne gøre. 

Men det kan bare ikke ALTID have en sammenhæng, ja man snakker med børnene, men derfor kan "straffen" godt være at noget bliver taget fra ham... 
Man vælger hvad der sker, når man står i det.. Skal han ikke have lov til at se tv resten af dagen, eller andet... 
Han er så stor at han godt kan forstå hvorfor han mistede den her tur, som man forklarer ham, når han er kølet ned og på tomands hånd. 

BAE skriver:

Men jeg spørg hvad DU ville give som "straf", hvis du ikke synes at fratagelse af en tivoli tur er ok?

Og du ved jo at TS ikke snakker med sin søn bagefter? 
Man kan jo godt tage turen fra ham OG fortælle ham at den måde snakker man ikke til andre.. Så lære han at man mister noget, hvis man gør noget forkert.. Hvis han ikke skulle have været i tivoli, var der jo måske ikke noget der blev taget fra ham. Men lige her blev en mor chokereret og gal over sin søns opførsel/sprog, og tog en tivoli tur fra ham.. Det er fair, og det ville jeg også kunne gøre. 

Men det kan bare ikke ALTID have en sammenhæng, ja man snakker med børnene, men derfor kan "straffen" godt være at noget bliver taget fra ham... 
Man vælger hvad der sker, når man står i det.. Skal han ikke have lov til at se tv resten af dagen, eller andet... 
Han er så stor at han godt kan forstå hvorfor han mistede den her tur, som man forklarer ham, når han er kølet ned og på tomands hånd. 

Ja, jeg ville fjerne ham eller mig fra situationen, og gøre det klart, at hvis han taler på den måde, vil jeg ikke være sammen med ham. Det er mit bud på en konsekvens. Har øjeblikket forpasset sig, ville jeg ikke bekymre mig så meget om at han fik en passende ‘straf’ - jeg ville bekymre mig om at vi fik en god snak om, hvorfor man ikke siger den slags - og om hvorfor han sagde dem. Og hvis opførslen så gentager sig, ville jeg på forhånd have overvejet - måske aftalt med drengen - hvad konsekvensen er.

Fx: ‘Sådan et sprog vil jeg slet ikke have. En anden gang, så går jeg altså min vej/sender dig ind på dit værelse hvis du siger sådan noget’

Jeg mener virkelig ikke at den tivolitur har noget at gøre med hans grimme sprog. Men selvfølgelig kan man godt tage en snak om det - du får ikke lov at komme i Tivoli fordi... og det er meget alvorligt at du bruger den slags sprog og opfører dig sådan... 

Men for mig at se har de to ting som sagt ikke noget med hinanden at gøre, og jeg tænker, at en alvorlig snak er nok - også fordi tingene, som jeg tolker det, er sagt og gjort i affekt, og da trådstarter virker chokeret er det nok heller ikke noget, der sker på daglig basis.

Så for at opsummere: Jeg mener ikke at der sker noget ved, at man ikke straffer sit barn, når det har begået en fejl, så længe man sørger for, at barnet er klar over, at dets handlinger var forkerte og ikke bør gentages. Det mener jeg godt man kan opnå med en alvorlig snak, uden man mister privilegier. 

Anonym skriver:

Ja, jeg ville fjerne ham eller mig fra situationen, og gøre det klart, at hvis han taler på den måde, vil jeg ikke være sammen med ham. Det er mit bud på en konsekvens. Har øjeblikket forpasset sig, ville jeg ikke bekymre mig så meget om at han fik en passende ‘straf’ - jeg ville bekymre mig om at vi fik en god snak om, hvorfor man ikke siger den slags - og om hvorfor han sagde dem. Og hvis opførslen så gentager sig, ville jeg på forhånd have overvejet - måske aftalt med drengen - hvad konsekvensen er.

Fx: ‘Sådan et sprog vil jeg slet ikke have. En anden gang, så går jeg altså min vej/sender dig ind på dit værelse hvis du siger sådan noget’

Jeg mener virkelig ikke at den tivolitur har noget at gøre med hans grimme sprog. Men selvfølgelig kan man godt tage en snak om det - du får ikke lov at komme i Tivoli fordi... og det er meget alvorligt at du bruger den slags sprog og opfører dig sådan... 

Men for mig at se har de to ting som sagt ikke noget med hinanden at gøre, og jeg tænker, at en alvorlig snak er nok - også fordi tingene, som jeg tolker det, er sagt og gjort i affekt, og da trådstarter virker chokeret er det nok heller ikke noget, der sker på daglig basis.

Så for at opsummere: Jeg mener ikke at der sker noget ved, at man ikke straffer sit barn, når det har begået en fejl, så længe man sørger for, at barnet er klar over, at dets handlinger var forkerte og ikke bør gentages. Det mener jeg godt man kan opnå med en alvorlig snak, uden man mister privilegier. 

Nej selvfølgelig har turen intet at gøre med hans dårlige sprog, hvorfor skulle den have den?  Hvornår har en tur nogen sinde noget med dårlig opførsel eller andet at gøre? 

Men derfor kan man godt sige: Du kom ikke med på turen i dag, eller vi kom ikke af sted, fordi du ikke opførte dig ordentlig og derfor mente jeg ikke at du fortjente den tur. Det er EN enkel gang hun har taget en tur fra ham, fordi det præcis kom bag på hende. 

Nu er det så ikke alle der stopper bare ved snak.. Nogle gange er der nødt til at være en konsekvens.. Og det er der sket her.. Og man skal da altid snakke med børnene bagefter...