Sådan taler mit barn på 8

Godmorgen.

Håber i kan hjælpe og give mig råd som jeg virkelig har brug for!

Mine børn vågner i dag kl.05.

Og min søn på 8 år er død træt, han skynder sig at tage tøj på, han driller lillesøster, han stopper ikke når der bliver sagt stop.

min datter på 2 ligger og ser tegnefilm på tlf og slapper af  

Jeg siger så at enden skal han ligge sig ned at sove, se noget tv eller noget på tlf eller finde noget stille og roligt at lege med, da det er meget tidligt og weekend.

Han vil ingen af delene.

Det ender så ud i at min søn snakker sådan her til mig, i den rækkefølge og jeg har skrevet det hele ned Her:

“Fucking lorte mor”

“Fucking dumme kælling”

“Jeg ville ønske du var død”

“Jeg ville ønske du ikke var min mor”

“Jeg ville ønske du var død da du blev født”

“Jeg hader dig”

“Kæmpe store lorte løgner”

“Lille irriterende lorte lillesøster”

Han sparker til mig

“Nu gider jeg ikke at høre på den fucking kælling mere”

“Tarvelig lorte mor”

Da han sagde “fucking dumme kælling” røg jeg op og tog fat i armen på ham og sagde med vred stemme “sådan taler man ikke og sådan skal du ikke tale til mig” ellers har jeg intet sagt. For jeg ved faktisk ikke hvad jeg skal gøre.

Hvordan skal jeg forholde mig? Hvad ville du havde gjort i dette tilfælde?

Han skulle have været i Tivoli med en fra familien i dag og jeg har aflyst det. Da jeg synes der skal være en konsekvens ved den opførsel, og er jo så itvivl om at aflyse Tivoli er dumt, men nu har jeg gjort det.

Bukker og takke for hvis nogle vil hjælpe!!!

Mange kram!

Hold da ferie et sprog. Er det første gang? 

Herhjemme er vi løse med bandeord. Vi bander forholdsvist meget, men det sprog havde jeg heller ikke godkendt. 

Tag en snak med drengen. Hvorfor han siger sådan? Om det at være sur er okay ,.men at man taler pænt til hinanden.  

Jeg havde ikkr givet tivoli turen tilbage, men det skyldes COVID

Hold da op! 
Nu har jeg ikke så store børn, men er faktisk lidt chokeret over at børn kender sådanne ord og udtryk. Hvor lære han det henne? 
Er det første gang han siger sådan til dig? Jeg kan godt forstå at du blev lammet i situationen - det ville jeg nok også. Jeg synes det er en rigtig god ide at han mærker koncekvenser af at opføre sig sådan. Så jeg ville klart stå fast på at han ikke skal i Tivoli, men jeg tror samtalen omkring hvorfor han ikke kommer i Tivoli er vigtig. Det er vigtig at tale med ham om at man selvfølgelig ikke taler sådan til andre mennesker (ikke kun til dig, men til alle! Tænk hvis han taler så grimt til sine kammerater i skolen eller en lære osv).

Jeg ville helt klart vente med at snakke med ham om de grimme ting han siger til fredstid. Hvis det ikke er noget han gør normalt, altså taler så grimt, så ville jeg nok opfatte det som et udtryk for et meget presset barn. Alt for træt og ingenting vil lykkes for ham, og lilleSøster er så irriterende og mor forstår heller ingenting. Alt er øv!

Når det så er sagt, er det jo ikke en acceptabel måde at reagere på negative følelser på. Og det skal han selvfølgelig vide. Jeg ville fortælle ham om, at det gør mig ked af det, og også tydeligt sige, at det er uacceptabelt - men stille og roligt. Og så tænker jeg, at det vigtigste er, at han får nogle alternativer - hvad kan man gøre, når man har så mange vrede og frustrerede følelser? Kan man gå udenfor og sparke til et træ? Kan man gå ind på sit værelse og råbe i en pude? For følelserne er jo helt ok - jeg er selv typen, der kan flyde over. Men man må prøve at øve sig på, at følelserne ikke går ud over andre.

mht tivolituren, så tænker jeg, at hvis den er aflyst, så er den aflyst. Andet er inkonsekvent. Jeg ville nok ikke have givet den konsekvens - det er vigtigt, der er sammenhæng mellem forbrydelsen og straffen, ellers kan barnet opleve det uretfærdigt, og det er svært at lære af konsekvensen, når man ikke har nået en alder, hvor man kan tænke abstrakt. Men det er vigtigere at du står fast som forælder i denne situation, synes jeg.

Jeg håber, du kan bruge mine tanker til noget. Jeg er uddannet pædagogisk og arbejder med børn.

Anonym skriver:

Jeg ville helt klart vente med at snakke med ham om de grimme ting han siger til fredstid. Hvis det ikke er noget han gør normalt, altså taler så grimt, så ville jeg nok opfatte det som et udtryk for et meget presset barn. Alt for træt og ingenting vil lykkes for ham, og lilleSøster er så irriterende og mor forstår heller ingenting. Alt er øv!

Når det så er sagt, er det jo ikke en acceptabel måde at reagere på negative følelser på. Og det skal han selvfølgelig vide. Jeg ville fortælle ham om, at det gør mig ked af det, og også tydeligt sige, at det er uacceptabelt - men stille og roligt. Og så tænker jeg, at det vigtigste er, at han får nogle alternativer - hvad kan man gøre, når man har så mange vrede og frustrerede følelser? Kan man gå udenfor og sparke til et træ? Kan man gå ind på sit værelse og råbe i en pude? For følelserne er jo helt ok - jeg er selv typen, der kan flyde over. Men man må prøve at øve sig på, at følelserne ikke går ud over andre.

mht tivolituren, så tænker jeg, at hvis den er aflyst, så er den aflyst. Andet er inkonsekvent. Jeg ville nok ikke have givet den konsekvens - det er vigtigt, der er sammenhæng mellem forbrydelsen og straffen, ellers kan barnet opleve det uretfærdigt, og det er svært at lære af konsekvensen, når man ikke har nået en alder, hvor man kan tænke abstrakt. Men det er vigtigere at du står fast som forælder i denne situation, synes jeg.

Jeg håber, du kan bruge mine tanker til noget. Jeg er uddannet pædagogisk og arbejder med børn.

Men hvilken konsekvens/straf HAR sammenhæng med at tale så grimt? At man ikke må få pålægschokolade på sin morgenbolle, fordi den mund, der har talt surt ikke må smage sødt? At skulle sige ‘mor er sød’ 100 gange?

Jeg synes, at den aktuelle straf er fin og passende. Og det er ikke altid, at man kan finde en pædagogisk straf til en handling - men vigtigt er det, at barnet oplever, at forældrene sætter tydelige rammer om opførsel, og at børnene hjemme oplever, at uacceptabel opførsel har trælse konsekvenser. 

Abracadabra skriver:

Men hvilken konsekvens/straf HAR sammenhæng med at tale så grimt? At man ikke må få pålægschokolade på sin morgenbolle, fordi den mund, der har talt surt ikke må smage sødt? At skulle sige ‘mor er sød’ 100 gange?

Jeg synes, at den aktuelle straf er fin og passende. Og det er ikke altid, at man kan finde en pædagogisk straf til en handling - men vigtigt er det, at barnet oplever, at forældrene sætter tydelige rammer om opførsel, og at børnene hjemme oplever, at uacceptabel opførsel har trælse konsekvenser. 

Jeg synes du har ret i, at det er svært at finde en konsekvens, der passer til situationen. Jeg tror, jeg ville fjerne ham fra situationen, mens han var rasende, og give ham en besked om, at jeg ikke vil være sammen med ham, når han bruger sådan et sprog. 

Hvis vi siger, at jeg har ret i, at en konsekvens, der ikke har sammenhæng med ‘forbrydelsen’ ofte er uforståelig for et barn, så tænker jeg ikke, at en mistet Tivoli-tur har en lærerig effekt for barnet. Så bliver det en konsekvens som er for forælderens skyld, fordi man ikke vil finde sig i sådan en opførsel. Barnet får ikke andet ud af det, end at nu må jeg så ikke komme i Tivoli, jeg forstår ikke helt hvorfor... 

Man kan jo godt være uenig med mig i, at barnet ikke forstår en konsekvens der er uden sammenhæng med ‘forbrydelsen’. Men hvis jeg har ret (og det mener jeg selvfølgelig selv jeg har ��), så tænker jeg ikke, at det er en konsekvens der giver mening... 

Og hvad gør man så, når øjeblikket for at give en passende konsekvens forpassede sig? Jamen, så mener jeg, at man taler med barnet om det han har gjort og fortæller ham, at det vil man ikke have der sker igen. Sker det så igen, så ved man det kan ske, og så har man haft tid til at overveje, hvad konsekvensen kan være. Fx at man ikke vil være sammen med ham før han er kølet ned.

Jeg syntes klart du har gjort det rigtige jeg har store børn opdraget en som i dag er 21 (ikke bio) men har en på 14 og 10. De har så snart de har snakket det mindste grimt til mig fået kæmpe skideballe. Men det der var på ingen måde acceptabelt og ville få en klar konsekvens. Syntes det er ganske passende det du har gjort og jeg ville fortælle ham hvorfor han ikke komi tivoli samt at hvis han blev sur over det eller lign. Så vankede der flere konsekvenser.

Det sprog er på ingen måde acceptabelt også selvom man er træt. 

Anonym skriver:

Jeg synes du har ret i, at det er svært at finde en konsekvens, der passer til situationen. Jeg tror, jeg ville fjerne ham fra situationen, mens han var rasende, og give ham en besked om, at jeg ikke vil være sammen med ham, når han bruger sådan et sprog. 

Hvis vi siger, at jeg har ret i, at en konsekvens, der ikke har sammenhæng med ‘forbrydelsen’ ofte er uforståelig for et barn, så tænker jeg ikke, at en mistet Tivoli-tur har en lærerig effekt for barnet. Så bliver det en konsekvens som er for forælderens skyld, fordi man ikke vil finde sig i sådan en opførsel. Barnet får ikke andet ud af det, end at nu må jeg så ikke komme i Tivoli, jeg forstår ikke helt hvorfor... 

Man kan jo godt være uenig med mig i, at barnet ikke forstår en konsekvens der er uden sammenhæng med ‘forbrydelsen’. Men hvis jeg har ret (og det mener jeg selvfølgelig selv jeg har ��), så tænker jeg ikke, at det er en konsekvens der giver mening... 

Og hvad gør man så, når øjeblikket for at give en passende konsekvens forpassede sig? Jamen, så mener jeg, at man taler med barnet om det han har gjort og fortæller ham, at det vil man ikke have der sker igen. Sker det så igen, så ved man det kan ske, og så har man haft tid til at overveje, hvad konsekvensen kan være. Fx at man ikke vil være sammen med ham før han er kølet ned.

Lige en lille kommentar er barn på 8 forstår udmærket en konsekvens i den alder. 

Anonym skriver:

Godmorgen.

Håber i kan hjælpe og give mig råd som jeg virkelig har brug for!

Mine børn vågner i dag kl.05.

Og min søn på 8 år er død træt, han skynder sig at tage tøj på, han driller lillesøster, han stopper ikke når der bliver sagt stop.

min datter på 2 ligger og ser tegnefilm på tlf og slapper af  

Jeg siger så at enden skal han ligge sig ned at sove, se noget tv eller noget på tlf eller finde noget stille og roligt at lege med, da det er meget tidligt og weekend.

Han vil ingen af delene.

Det ender så ud i at min søn snakker sådan her til mig, i den rækkefølge og jeg har skrevet det hele ned Her:

 

“Fucking lorte mor”

“Fucking dumme kælling”

“Jeg ville ønske du var død”

“Jeg ville ønske du ikke var min mor”

“Jeg ville ønske du var død da du blev født”

“Jeg hader dig”

“Kæmpe store lorte løgner”

“Lille irriterende lorte lillesøster”

Han sparker til mig

“Nu gider jeg ikke at høre på den fucking kælling mere”

“Tarvelig lorte mor”

 

Da han sagde “fucking dumme kælling” røg jeg op og tog fat i armen på ham og sagde med vred stemme “sådan taler man ikke og sådan skal du ikke tale til mig” ellers har jeg intet sagt. For jeg ved faktisk ikke hvad jeg skal gøre.

Hvordan skal jeg forholde mig? Hvad ville du havde gjort i dette tilfælde?

Han skulle have været i Tivoli med en fra familien i dag og jeg har aflyst det. Da jeg synes der skal være en konsekvens ved den opførsel, og er jo så itvivl om at aflyse Tivoli er dumt, men nu har jeg gjort det.

 

Bukker og takke for hvis nogle vil hjælpe!!!

 

Mange kram!

Okay....det der er mangel på respekt, og jeg er ligeglad med, hvor træt, han er, eller hvad der ellers er af undskyldninger.

Jeg kan anbefale straf over proportioner. Det betyder, at hvis man opfører sig på den måde, så er der fratagelse af telefon i 1 uge, der er ingen fritidsinteresser i 1 uge eller hvad der nu sættes pris på. DET virker. "Jamen, hvad straffer man så med, hvis de gør noget værre?". Pointen er, at det gør de ikke, for allerede der er respekten skabt. Som du påpeger er det vigtigt med konsekvens, så uanset hvad de siger eller lover, ændrer man ikke på straffen.

Anonym skriver:

Godmorgen.

Håber i kan hjælpe og give mig råd som jeg virkelig har brug for!

Mine børn vågner i dag kl.05.

Og min søn på 8 år er død træt, han skynder sig at tage tøj på, han driller lillesøster, han stopper ikke når der bliver sagt stop.

min datter på 2 ligger og ser tegnefilm på tlf og slapper af  

Jeg siger så at enden skal han ligge sig ned at sove, se noget tv eller noget på tlf eller finde noget stille og roligt at lege med, da det er meget tidligt og weekend.

Han vil ingen af delene.

Det ender så ud i at min søn snakker sådan her til mig, i den rækkefølge og jeg har skrevet det hele ned Her:

 

“Fucking lorte mor”

“Fucking dumme kælling”

“Jeg ville ønske du var død”

“Jeg ville ønske du ikke var min mor”

“Jeg ville ønske du var død da du blev født”

“Jeg hader dig”

“Kæmpe store lorte løgner”

“Lille irriterende lorte lillesøster”

Han sparker til mig

“Nu gider jeg ikke at høre på den fucking kælling mere”

“Tarvelig lorte mor”

 

Da han sagde “fucking dumme kælling” røg jeg op og tog fat i armen på ham og sagde med vred stemme “sådan taler man ikke og sådan skal du ikke tale til mig” ellers har jeg intet sagt. For jeg ved faktisk ikke hvad jeg skal gøre.

Hvordan skal jeg forholde mig? Hvad ville du havde gjort i dette tilfælde?

Han skulle have været i Tivoli med en fra familien i dag og jeg har aflyst det. Da jeg synes der skal være en konsekvens ved den opførsel, og er jo så itvivl om at aflyse Tivoli er dumt, men nu har jeg gjort det.

 

Bukker og takke for hvis nogle vil hjælpe!!!

 

Mange kram!

Jeg ville undersøge hvor det sprogbrug kommer fra. Jer selv, skolen youtube/net? Ville klart sætte ind der. Det skal stoppes! I situationen ville jeg sende ham på værelset eller lignende, gå væk med lillesøster og sætte mig og lege med hende. Fortælle tydeligt, at han ikke skal komme tæt på jer så længe han har det sprog.

når der er ro på, ville jeg fortælle hvad sprog gør ved en, undersøge hvor det kommer fra. Er der nogle der taler sådan til ham? Tivoliaflysning er fuldkommen fair og hvis du forklarer ham hvorfor er jeg sikker på han forstår det. Børn forstår sagtens konsekvenser og higer ofte efter faste rammer og regler, det skaber tryghed. Hovedreglen er bare, at de skal føle, at det er fair.

i virkeligheden har han nok haft brug for dig, din nærhed og omsorg. Ikke en skærm eller leg isoleret fra dig. Han er super træt og har brug for sin mor. Så måske noget med at putte i sengen, i sofaen med en bog eller med en film sammen.