Hvor meget "må" et barn snakke?

Hej herinde

Jeg har en pige på 2 år og 8 måneder, som bliver hjemmepasset. Hun snakker HELE tiden og hvis hun ikke snakker, så synger hun. Hun tier aldrig stille. Ikke så meget som et sekund. 

Min mand og jeg sørger for at snakke MED hende og giver hende en hel masse opmærksomhed, men det er som om hun mangler sin indre stemme. 

Hvis vi sætter fjernsynet på for at få en kort pause fra hendes snakkeri, så stiller hun bare 10.000 spørgsmål til det hun ser. Dét uanset om jeg ser det med hende eller jeg sidder med min mobil. Hvis jeg prøver at "ignorere" hendes snakkeri fordi jeg vurderer at samtalen er slut eller at hun snakker med sig selv, så gentager hun bare sig selv indtil hun får svar eller bliver distraheret.

Jeg ELSKER at hun snakker, jeg ELSKER at bruge tid med hende, jeg ELSKER at vi kan have dialoger. Men jeg er så træt i mit hoved når dagen er slut, for hun knævrer fra hun vågner til hun falder i søvn. 
SÅ: hvor meget snakker jeres børn på ca samme alder? Kan man på nogen måde begrænse hende uden at begrænse hende? For hun gør jo i princippet ikke noget forkert, men shit hvor er jeg udkørt i hovedet. 

Min søn er ligeledes og han er snart 5. 
Ser det egentlig som en styrke for han involverer mig/far i alt, fra svære følelser, venskaber, ting der har gjort han ked af det osv - så hans snakkeri betyder her enorm åbenhed.

Men nu er han så stor så jeg sætter krav til ham. Fx afbryder man ikke andre, og nogle gange siger jeg at munden skal have en pause mens han fx spiser/far snakker/ han sidder på wc etc. Han har også en lillebror så vi øver rigtig meget at alle skal have taletid. 

Men jeg kender godt det med at være træt i hovedet - men det bliver kun værre jo bedre sprog de får og mere interesseret de bliver i omverden. Men se det som en styrke men man må gerne sætte krav og sige “ mor har lige brug for en pause” - bare man selvfølglig ikke angriber barnet eller dets snakken, men det er okay at hun lige leger selv uden at have kontakt konstant. 
Men tro mig, jeg kender det! 

Anonym skriver:

Hej herinde

Jeg har en pige på 2 år og 8 måneder, som bliver hjemmepasset. Hun snakker HELE tiden og hvis hun ikke snakker, så synger hun. Hun tier aldrig stille. Ikke så meget som et sekund. 

Min mand og jeg sørger for at snakke MED hende og giver hende en hel masse opmærksomhed, men det er som om hun mangler sin indre stemme. 

Hvis vi sætter fjernsynet på for at få en kort pause fra hendes snakkeri, så stiller hun bare 10.000 spørgsmål til det hun ser. Dét uanset om jeg ser det med hende eller jeg sidder med min mobil. Hvis jeg prøver at "ignorere" hendes snakkeri fordi jeg vurderer at samtalen er slut eller at hun snakker med sig selv, så gentager hun bare sig selv indtil hun får svar eller bliver distraheret.

Jeg ELSKER at hun snakker, jeg ELSKER at bruge tid med hende, jeg ELSKER at vi kan have dialoger. Men jeg er så træt i mit hoved når dagen er slut, for hun knævrer fra hun vågner til hun falder i søvn. 
SÅ: hvor meget snakker jeres børn på ca samme alder? Kan man på nogen måde begrænse hende uden at begrænse hende? For hun gør jo i princippet ikke noget forkert, men shit hvor er jeg udkørt i hovedet. 

Min pige på 6 er på samme måde. Hun snakker bogstavelig talt døgnet rundt, også når hun sover.

Det er blevet lidt bedre med alderen, men hun snakker stadig utrolig meget. Hun er dog blevet bedre til at snakke stille med sig selv i stedet for at snakke højt med sig selv når hun laver noget. Men ingen gode råd udover tålmodighed 

Anonym skriver:

Hej herinde

Jeg har en pige på 2 år og 8 måneder, som bliver hjemmepasset. Hun snakker HELE tiden og hvis hun ikke snakker, så synger hun. Hun tier aldrig stille. Ikke så meget som et sekund. 

Min mand og jeg sørger for at snakke MED hende og giver hende en hel masse opmærksomhed, men det er som om hun mangler sin indre stemme. 

Hvis vi sætter fjernsynet på for at få en kort pause fra hendes snakkeri, så stiller hun bare 10.000 spørgsmål til det hun ser. Dét uanset om jeg ser det med hende eller jeg sidder med min mobil. Hvis jeg prøver at "ignorere" hendes snakkeri fordi jeg vurderer at samtalen er slut eller at hun snakker med sig selv, så gentager hun bare sig selv indtil hun får svar eller bliver distraheret.

Jeg ELSKER at hun snakker, jeg ELSKER at bruge tid med hende, jeg ELSKER at vi kan have dialoger. Men jeg er så træt i mit hoved når dagen er slut, for hun knævrer fra hun vågner til hun falder i søvn. 
SÅ: hvor meget snakker jeres børn på ca samme alder? Kan man på nogen måde begrænse hende uden at begrænse hende? For hun gør jo i princippet ikke noget forkert, men shit hvor er jeg udkørt i hovedet. 

Min søn er på præcis samme måde og han er 5 år. Han har altid snakket meget. 

Jeg tror nu at det er meget normalt. Mange har jo også en tendens til at tænke højt. Min ældste søn på 4 1/2 år har også en tendens til at sige næsten alt hvad han tænker.  Den yngste på 2 år og 5 måneder taler også meget, men han er lidt mere eftertænksom. Man kan se at han lige tænker sig om inden han svarer på spørgsmål, og han bruger længere tid på at lægge mærke til tingene, før han selv spørger ind, osv. 

Anonym skriver:

Hej herinde

Jeg har en pige på 2 år og 8 måneder, som bliver hjemmepasset. Hun snakker HELE tiden og hvis hun ikke snakker, så synger hun. Hun tier aldrig stille. Ikke så meget som et sekund. 

Min mand og jeg sørger for at snakke MED hende og giver hende en hel masse opmærksomhed, men det er som om hun mangler sin indre stemme. 

Hvis vi sætter fjernsynet på for at få en kort pause fra hendes snakkeri, så stiller hun bare 10.000 spørgsmål til det hun ser. Dét uanset om jeg ser det med hende eller jeg sidder med min mobil. Hvis jeg prøver at "ignorere" hendes snakkeri fordi jeg vurderer at samtalen er slut eller at hun snakker med sig selv, så gentager hun bare sig selv indtil hun får svar eller bliver distraheret.

Jeg ELSKER at hun snakker, jeg ELSKER at bruge tid med hende, jeg ELSKER at vi kan have dialoger. Men jeg er så træt i mit hoved når dagen er slut, for hun knævrer fra hun vågner til hun falder i søvn. 
SÅ: hvor meget snakker jeres børn på ca samme alder? Kan man på nogen måde begrænse hende uden at begrænse hende? For hun gør jo i princippet ikke noget forkert, men shit hvor er jeg udkørt i hovedet. 

Vi har aftalt stilleperioder. Og vi håndhæver dem ret taktfast.

Jeg gider fx ikke have sang ved bordet. Det er, for mig, bare støj der fylder. Og ved spisebordet taler vi om dagen, der kommer, dagen der er gået, øver taletur mv. 

Og jeg siger nogle gange: "jeg har brug for 5 minutters fred i mit hoved". Og så sætter vi en timer. Dels for at lære, at tavshed ikke er noget farligt og dels for at undgå, at vores søn taler for at tale. Det har hans far nemlig tendens til (og prøver virkelig at undgå det).

For os har det gjort kæmpe forskel at sætte rammer og være klare omkring også vores egne (beskedne) behov. 

Vh. 

Anonym skriver:

Hej herinde

Jeg har en pige på 2 år og 8 måneder, som bliver hjemmepasset. Hun snakker HELE tiden og hvis hun ikke snakker, så synger hun. Hun tier aldrig stille. Ikke så meget som et sekund. 

Min mand og jeg sørger for at snakke MED hende og giver hende en hel masse opmærksomhed, men det er som om hun mangler sin indre stemme. 

Hvis vi sætter fjernsynet på for at få en kort pause fra hendes snakkeri, så stiller hun bare 10.000 spørgsmål til det hun ser. Dét uanset om jeg ser det med hende eller jeg sidder med min mobil. Hvis jeg prøver at "ignorere" hendes snakkeri fordi jeg vurderer at samtalen er slut eller at hun snakker med sig selv, så gentager hun bare sig selv indtil hun får svar eller bliver distraheret.

Jeg ELSKER at hun snakker, jeg ELSKER at bruge tid med hende, jeg ELSKER at vi kan have dialoger. Men jeg er så træt i mit hoved når dagen er slut, for hun knævrer fra hun vågner til hun falder i søvn. 
SÅ: hvor meget snakker jeres børn på ca samme alder? Kan man på nogen måde begrænse hende uden at begrænse hende? For hun gør jo i princippet ikke noget forkert, men shit hvor er jeg udkørt i hovedet. 

Hun er helt sikkert en dejlig pige, der nok skal klare sig.

Dog synes jeg, at det er problematisk at hun tilsyneladende ikke er så opmærksom på det rum, hun har at fylde ud til hverdag. Lige nu er der meget få andre personer, som også skal have lov at være der, men senere i skole går hun fra en meget lille verden til klasser på 28, til skoler på måske 1000 mennesker.  Der kan den opførsel, som hun finder glæde ved og er helt naturligt for hende, ikke fortsætte.

Jeg fornemmer ikke, at I er specielt ihærdige med at lære hende spilleregler for egen aldersgruppe, men måske hviler mere i, at I tror, at I gør det bedste for hende?

Så længe hun er glad og tilpas, tror jeg, at I skal have tiltro til, at pædagoger og lærere siger til, hvis hendes opførsel afviger, når hun bliver ældre, og så er der jo hjælp at hente, hvis det er tilfældet.

Lje skriver:

Vi har aftalt stilleperioder. Og vi håndhæver dem ret taktfast.

Jeg gider fx ikke have sang ved bordet. Det er, for mig, bare støj der fylder. Og ved spisebordet taler vi om dagen, der kommer, dagen der er gået, øver taletur mv. 

Og jeg siger nogle gange: "jeg har brug for 5 minutters fred i mit hoved". Og så sætter vi en timer. Dels for at lære, at tavshed ikke er noget farligt og dels for at undgå, at vores søn taler for at tale. Det har hans far nemlig tendens til (og prøver virkelig at undgå det).

For os har det gjort kæmpe forskel at sætte rammer og være klare omkring også vores egne (beskedne) behov. 

 

Vh. 

Som skolelærer vil jeg lige bukke og neje og sige tak:-) det er så anstrengende at få serveret de “uregulerede” snakkebørn der aldrig før skolen har hørt om taletid, at lytte og tage hensyn

Anonym skriver:

Hej herinde

Jeg har en pige på 2 år og 8 måneder, som bliver hjemmepasset. Hun snakker HELE tiden og hvis hun ikke snakker, så synger hun. Hun tier aldrig stille. Ikke så meget som et sekund. 

Min mand og jeg sørger for at snakke MED hende og giver hende en hel masse opmærksomhed, men det er som om hun mangler sin indre stemme. 

Hvis vi sætter fjernsynet på for at få en kort pause fra hendes snakkeri, så stiller hun bare 10.000 spørgsmål til det hun ser. Dét uanset om jeg ser det med hende eller jeg sidder med min mobil. Hvis jeg prøver at "ignorere" hendes snakkeri fordi jeg vurderer at samtalen er slut eller at hun snakker med sig selv, så gentager hun bare sig selv indtil hun får svar eller bliver distraheret.

Jeg ELSKER at hun snakker, jeg ELSKER at bruge tid med hende, jeg ELSKER at vi kan have dialoger. Men jeg er så træt i mit hoved når dagen er slut, for hun knævrer fra hun vågner til hun falder i søvn. 
SÅ: hvor meget snakker jeres børn på ca samme alder? Kan man på nogen måde begrænse hende uden at begrænse hende? For hun gør jo i princippet ikke noget forkert, men shit hvor er jeg udkørt i hovedet. 

Hvorfor siger I ikke stop? Er der overhovedet grænser?

Hun overtræder tydeligvis dine grænser.

Jeg har også børn, der kan snakke det halve øre af, hvis de får lov. Og jeg snakker sådan set også selv ret meget, må jeg nok erkende, så jeg forstår dem jo faktisk godt. Der er bare så meget inden i, som skal ud 

Men jeg tror, at jeg gør dem en tjeneste ved, at lære dem, at de ikke altid behøver at fylde med lyd på. At andre også skal have plads. At vi alle også har brug for stilhed. Så jeg beder dem skrue ned, når det er for meget, vi synger ikke ved bordet, øver os i ikke at afbryde, opfordrer til stilletid, osv. Jeg vil gerne have at mine unger er til at holde ud at være sammen med, ikke mindst for andre - og de spilleregler er det min opgave at lære dem.