Hvor meget "må" et barn snakke?

Lje skriver:

Vi har aftalt stilleperioder. Og vi håndhæver dem ret taktfast.

Jeg gider fx ikke have sang ved bordet. Det er, for mig, bare støj der fylder. Og ved spisebordet taler vi om dagen, der kommer, dagen der er gået, øver taletur mv. 

Og jeg siger nogle gange: "jeg har brug for 5 minutters fred i mit hoved". Og så sætter vi en timer. Dels for at lære, at tavshed ikke er noget farligt og dels for at undgå, at vores søn taler for at tale. Det har hans far nemlig tendens til (og prøver virkelig at undgå det).

For os har det gjort kæmpe forskel at sætte rammer og være klare omkring også vores egne (beskedne) behov. 

 

Vh. 

Vi kører med nogle af de samme tiltag herhjemme med vores ældste på lige over 3, for hun snakker også konstant, om alt og intet. Hun var sen til at begynde at snakke (men har indhentet + mere siden), og derfor måtte vi ikke regulere snakkeriet i starten. Men nu er der altså rammer, for ellers bliver jeg vanvittig af manglen på ro.

Anonym skriver:

Hvorfor siger I ikke stop? Er der overhovedet grænser?

Hun overtræder tydeligvis dine grænser.

 

 

Fordi vi generelt er en utroligt snakkende familie og jeg er ført blevet opmærksom på hendes snakkeri for ganske nyligt. Så nej, der har ikke rigtigt været grænser - vi har dog altid forsøgt at lære hende ikke at afbryde. Desuden kan hun godt regulere sit snakkeri i selskab med andre børn, så hun er ikke helt off.

Jeg har heller ikke været sikker på om man kunne tillade sig at bede et lille barn, der er ved at lære sproget, om at holde sin bøtte 

Lje skriver:

Vi har aftalt stilleperioder. Og vi håndhæver dem ret taktfast.

Jeg gider fx ikke have sang ved bordet. Det er, for mig, bare støj der fylder. Og ved spisebordet taler vi om dagen, der kommer, dagen der er gået, øver taletur mv. 

Og jeg siger nogle gange: "jeg har brug for 5 minutters fred i mit hoved". Og så sætter vi en timer. Dels for at lære, at tavshed ikke er noget farligt og dels for at undgå, at vores søn taler for at tale. Det har hans far nemlig tendens til (og prøver virkelig at undgå det).

For os har det gjort kæmpe forskel at sætte rammer og være klare omkring også vores egne (beskedne) behov. 

 

Vh. 

Det lyder virkelig godt. Hvordan håndhæver du så spilleperioder når du sætter timer? 

Vi har, i dag, bedt hende om at stoppe syngeriet ved bordet for første gang - og pludselig var der faktisk lidt stille. Favre nye verden!

Tusind tak for dit input ��

Anonym skriver:

Det lyder virkelig godt. Hvordan håndhæver du så spilleperioder når du sætter timer? 

Vi har, i dag, bedt hende om at stoppe syngeriet ved bordet for første gang - og pludselig var der faktisk lidt stille. Favre nye verden!

 

Tusind tak for dit input ��

Vi hjælper i gang med en leg, en bog, tegnegrej mv. og så siger vi "nu er det stilletid". I starten fattede han ikke en bønne og talte bare videre. Så der gik hele stilletiden med at sige: "husk nu vi har en aftale..... Shhh". Eller vi gled af på at svare. Fx bare med et "mhmmm".

Men vigtigt: vi har ikke ignoreret ham eller ladet ham blive frustreret over manglende respons. Jeg synes, at folk der ikke svarer på en verbal henvendelse er ret nitte, så det havde vi ikke lyst til at introducere.

Det var svært og det tog tid. Nu kan vi godt tegne sammen mens vi har stilletid. Eller lege med LEGO. Det kommer lidt an på hvad formålet med stilletid er. Om det er pause for de voksne eller vi ønsker at afbryde hans talestrøm. 

Og så lader vi ham ikke afbryde os. Uanset hvad. Det holder vi ret hårdt på (med stor frustration til tider).

Vh.

Lje skriver:

Vi har aftalt stilleperioder. Og vi håndhæver dem ret taktfast.

Jeg gider fx ikke have sang ved bordet. Det er, for mig, bare støj der fylder. Og ved spisebordet taler vi om dagen, der kommer, dagen der er gået, øver taletur mv. 

Og jeg siger nogle gange: "jeg har brug for 5 minutters fred i mit hoved". Og så sætter vi en timer. Dels for at lære, at tavshed ikke er noget farligt og dels for at undgå, at vores søn taler for at tale. Det har hans far nemlig tendens til (og prøver virkelig at undgå det).

For os har det gjort kæmpe forskel at sætte rammer og være klare omkring også vores egne (beskedne) behov. 

 

Vh. 

Jeg taler også tit for at tale - tror jeg vil sige til min mand vi skal bruge en timer på mig .

Det vil han elske ....

Super god ide 

I min datters børnehave hedder det “gumletid” når de spiser, så der er man stille og får spist. Min datter ville ikke få spist ellers, så det hjælper også på det, udover de lærer begrebet madro. Min yngste søn (på snart 2) står op kl 4 og ham beder jeg være stille, så han ikke vækker søster, og hans sproglige udvikling tager ikke skade af det. Så du skal ikke være nervøs. Jeg hjemmepassede min datter og man har bare brug for helt ro nogle gange.