Anonym skriver:
Hej med jer,
Jeg er lidt splittet ift. Mit job og søger derfor råd.
Jeg arbejder inden for den kommunale verden. Jeg refererer til en chef (chef A), men for 2 år siden fik jeg en ekstra opgave fra en anden chef (chef B) som jeg derfor også refererer til. Min primære chef er dog stadig chef A.
Den nye opgave fik jeg fordi kollegaen, som havde den før mig, rejste. Jeg blev fortalt af chef B at jeg skal varetage opgaven indtil de ansætter en ny, som så får opgaven. Jeg sagde ok fordi det var en midlertidig opgave.
Opgaven viste sig at være stor og kræve meget af min tid. Men det er ikke det, der er problemet. Problemet er de mennesker som er involveret i denne opgave. De er utaknemmelige, uhøflige, en af dem kommer med upassende bemærkninger, osv. Osv. Når de ikke lykkes med en opgave, hvilket sker ofte, er det altid mig, der får skylden.
Efter et par mdr med opgaven gik jeg til chef B og spurgte hvornår man regner med at ansætte en ny kollega til denne opgave. Jeg fik at vide at vi var havnet i økonomiske problemer og der kan derfor lige pt ikke ansættes en ny. Jeg har flere gange skrevet til chef B, uden at få svar.
Efter et år med opgaven gik jeg ned med stress og blev sygemeldt. Jeg havde sygesamtaler med chef A og han fik fortalt at han desværre ikke kan gøre noget ift den nye opgave, da vi er en enhed og opgaven skal løses. Jeg blev fortalt at jeg skal lære at leve med den indtil der kommer en ny kollega.
Da jeg vendte tilbage efter sygemeldingen blev opgaven skåret ned, så jeg har nu minimalt at gøre med de her mennesker. Dog er jeg stadig ansvarlig for den.
Der er gået endnu et år, og de har fået ansat en ny kollega langt om længe. Forleden spurgte jeg chef B om den nye kollega får denne opgave og jeg fik et "nope".
Nu sidder jeg tilbage med en følelse af at være blevet røvrendt, udnyttet og uretfærdigt behandlet. Jeg elsker mit job, men den her opgave og den behandling jeg har fået af chef B gør at jeg faktisk overvejer at skifte job...
Jeg skal snart til mus samtale med chef A og overvejer lidt om jeg skal være 100% ærlig og sige hvordan jeg har det og at jeg har gjort mig tanker om at komme videre (måske finde en bedre formulering). Er det helt henne i vejret eller kan man godt tillade sig det?
Jeg har måske et håb om, at han gør sig lidt mere umage ift. at hjælpe mig med at komme af med den her opgave, hvis han mærker at jeg er på vej væk...
Hvad siger I?
Jeg ville have sagt jeg aldrig ville have sagt ja til opgaven hvis jeg vidste hvordan det endte.
Derudover ville jeg nok søge en ligende job et andet sted. Kan man ikke lige lugten i bageriet, finder man et nyt sted 
