Ansøge tidligere pædagog på facebook

Jeg er selv pædagog og er blevet venner med nogle enkelte forældre EFTER deres barn er stoppet hos mig. Mest fordi det har været nogle børn, hvor jeg har ønsket at følge den videre udvikling og trivsel - eller hvis der har været nogle familier der helt specielt er kravlet ind under huden på mig. Vi snakker måske 5-6 stykker gennem 10 års arbejdsliv. 
jeg ville aldrig gøre det, imens jeg stadig havde en professionel reaktion til dem.

Anonym skriver:

Vil det være mærkeligt at ansøge en pædagog på Facebook som har passet ens barn i over 1 år? Barnet er stopper i den pågældende vuggestue så der er ikke noget samarbejde mere.

Har i ansøgt en tidligere pædagog til jeres barn eller har i selv præver at blive ansøgt. Hvad var jeres tankerom det? 

Jeg er pædagog og selvom jeg synes jeg har et skønt forældre samarbejde og kan grine og snakke med forældrene, ville jeg aldrig sige ja til en venne anmodning fra en forældre, heller ikke efter deres barn er stoppet. Det professionelle og private skal adskilles. Er det en person du ser i fritidden og snakker med flere gange er historien jo anderledes. Men det lyder det ikke til her. 

Jeg vil aldrig acceptere en venneanmodning fra forældre. Også derfor min profil er meget lukket, så jeg er svær at finde... 

Jeg ønsker ligeledes heller ikke have mit barn i dagpleje i byen, da jeg kender dagplejerne i forvejen. Jeg adskiller privat og arbejde.... 

Jeg skal ikke være venner med forældrene.. 

Som mor kunne jeg aldrig drømme om at ansøge en pædagog, hvorfor? Vi elsker pædagogerne men det er bare mærkeligt synes jeg.

Som pædagog, ville jeg synes det var underligt og det skulle virkelig være helt ekstraordinært, altså fx nogen hvor jeg havde haft 2-3 børn fra og haft et meget tæt samarbejde med forældrene. Så som udgangspunkt ville jeg ikke godkende hvis der kom en ansøgning

Sprit25 skriver:

Som kommende lærer vil jeg aldrig accepterer elever eller forældre. 

Jeg er venner med min børns tidligere dagplejemor, men hende ser vi stadig

Nuværende elever vil jeg heller ikke være FB-ven med, men når de anmoder mig efter afslutningen på 9., accepterer jeg med glæde. Det er skønt at følge dem videre, og for dem er det ofte sjovt at møde sider af mig, de ikke har kendt før. 
Med forældre er det lidt mere en gråzone. Som udgangspunkt vil jeg ikke acceptere FB-venskab med en nuværende forælder til en elev - og er 7-9-13 heller aldrig blevet ansøgt alene på dét grundlag. Men selv om jeg arbejder i en anden kommune end min bopælskommune, så sker det jævnligt, at jeg krydser veje med tidligere, nuværende eller kommende forældre i andre sammenhænge, og at vi i dén kontekst bliver FB-venner. Det kan være andre lærere, som kender mig fra mit fagpolitiske arbejde og min deltagelse i den offentlige debat - det kan være nuværende og tidligere kolleger, hvis børn jeg er/bliver klasselærer for - det kan også være mennesker, jeg har fælles politiske interesser med, og som jeg ikke som sådan er venner med IRL, men alligevel “kender” uden for lærer/forældreregi. 
Og så er jeg blevet så gammel, at det indimellem sker, jeg bliver lærer for tidligere elevers - og deraf nuværende FB-venners - børn.

Så længe, der ikke opstår problemer i relation til vores samarbejde som lærer og forældre, er det helt fint. I det øjeblik, det måtte blive kompliceret, ville jeg selvsagt pænt forklare, at det blev for “mudret” og annullere FB-kontakten i fuld tiltro til, at den anden ville kunne forstå og acceptere det - uden at opfatte det som en “straf”, men som en beskyttelse af alle parter, ikke mindst eleven/barnet. 

Jeg har 1 af ungernes tideliger pædagoger, som ven på fb. 

Vi har igennem alle årene haft et fantastisk "forhold" og det kom sig af at vi begge er kreativt tænkende og samtidig er jeg også selv pædagog, så vi har haft mange faglige snakke, og var faktisk på et tidspunkt ved at snakke om, at vi sammen med et par andre ville åbne vores egen, private børnehave.

Hun er sådan et varmt menneske der kalder alle unger deres helt eget kælenavn, så de alle føler sig extra særlige. Forældrene kalder hun fks mutti og fatti (hun ka alle navne)

Og hun var lige så tæt på at tude, som vi var, da den sidste stoppede i børnehaven. 

Vi var så, så heldige, at hun fik "nyt" arbejde i klubben, og har igen fået ungerne der.

Vores ældste første dagplejemor kendte vi inden hun startede der, da de var venner, med vores gamke nabo. 

Det er nu Ca 10 år siden hun stoppede som dagplejer, og vi er bedste venner, selvom hun er midt i 60'erne og vi kun er 41.

Hun passer vores katte, når vi har ferie, eller vi er væk en weekende. Vi låner deres hund og hygger med deres kat, hvis de ska noget. 

Vi snakker nærmeste sammen 1 gang om ugen og de er som et extra sæt bedsteforældre, for begge vores unger, og vi ville godt nok være kede af at sku undvære hende. 

MEN jeg er ik selv venne på fb, med nogen af min tidliger borger (er socialpædagog), eller deres pårørende, selvom jeg da har fået flere anmodninger. Jeg har også hjemligt tlf nr og de færreste af mine tidliger borger, ved heller ik hva jeg hedder til efternavn. Vh Stine