Drømmen om et barn mere

Vi har tre børn. Tre skønne raske drenge, der er kommet lige efter hinanden, tre børn på tre år. Den yngste er 8 mdr. Ingen af børnene har været sovebørn, og jeg har ikke sovet med min mand i to år. Baby sover helt elendigt og jeg frygter allerede for at starte på arbejde om godt 2 mdr, fordi han vil ammes. Far kan tage lidt over, men ikke ret meget endnu. Vi savner hinanden, min mand og jeg, vi savner at have tid til andre ting end børn. Vi glæder os over at de store bliver mere og mere selvkørende, glæder os til at det at putte børn er for en voksen, så den anden kan nå madpakker osv., Så der er tid til voksentid bagefter.

Jeg bliver meget meget syg, når jeg er gravid. Så syg at jeg bliver deltidssygemeldt ca halvvejs, fuldtids ca i uge 26-30 og så syg, at jeg er på hospitalet 25-30 timer om ugen. Det er hårdt for mig, men sandelig også for min mand, der så står hjemme med alting selv.

Alt taler for at vi ikke skal have flere børn. At vi skal være glade for dem vi har. Det er ikke engang praktiske grunde, det er grunde der går på vores forhold, min sundhed, og vores længsel efter en smule fritid. Hvordan slutter jeg fred med, at jeg aldrig får en pige? Hvad har i andre gjort?

Giv det tid, kan være I har mod på det om 3-6 år eller at I til den tid er tilfredse med jeres familie

Åh, hvor er jeg glad for at læse dit indlæg! Det kunne så meget have været mig, der havde skrevet det med nogle få detaljer anderledes. Jeg har også tre relativt små børn (5, 3 og 8 mdr), ammer den mindste natten lang, har ikke sovet i 5 år og da slet ikke ved siden af min mand .

Vi har dog en dreng og to piger, så mht. køn er vi dækket ind. Men jeg har altid ønsket mig fire børn. Det er bare det, jeg drømmer om. Så er familien fuldendt for mig. MEN mit helbred skranter, for hver graviditet bliver det bare værre og værre. Hverken læger, min familie eller min mand synes, det er en god ide med flere børn. Objektivt set kan jeg også godt se, at det vil være ret så egoistisk at risikere noget for at få det sidste barn. Min mand drømmer om næste fase i livet, hvor børnene bliver større og friheden ligeså. Bevares, det gør jeg også, men jeg kunne godt tilsidesætte det et par år mere, for at få det sidste barn. Jeg kæmper for at acceptere, at det blev til de tre børn, vi har. Men har endnu ikke fundet fuldstændig ro med det. Føler mig da også vildt utaknemmelig. Har fået tre skønne unger, mens andre kæmper for at få en enkelt...

Er det fordi du ønsker en pige eller er det fordi du ønsker et barn til?
Hvis det er fordi du vil have en pige, burde du overveje hvorfor. Hvad skulle du kunne gøre med en datter, som du ikke kan gøre med en af dine sønner?
Hvis det er fordi du ikke føler din familie er fuldendt, før I får et fjerde barn, skal du jo huske, at det nok næppe ville gavne jeres familie at få en ekstra lige nu (barnet kan jo også blive sygt) - hvorfor “fuldendtheden” alligevel ville gå tabt.

Men som en anden har skrevet, kan I jo vente et par år og se, om I får ressourcerne til et ekstra barn. Drømmen behøver ikke gå i stykker, fordi I er pressede nu.

Chihiroo skriver:

Er det fordi du ønsker en pige eller er det fordi du ønsker et barn til?
Hvis det er fordi du vil have en pige, burde du overveje hvorfor. Hvad skulle du kunne gøre med en datter, som du ikke kan gøre med en af dine sønner?
Hvis det er fordi du ikke føler din familie er fuldendt, før I får et fjerde barn, skal du jo huske, at det nok næppe ville gavne jeres familie at få en ekstra lige nu (barnet kan jo også blive sygt) - hvorfor “fuldendtheden” alligevel ville gå tabt.

Men som en anden har skrevet, kan I jo vente et par år og se, om I får ressourcerne til et ekstra barn. Drømmen behøver ikke gå i stykker, fordi I er pressede nu.

For mange/nogen kvinder i den forbindelse, med kun at have drenge, kan det handle om, aldrig at have muligheden for at blive mormor fx. Eller aldrig at få en svigersøn. Eller for nogen kan det være, ikke at kunne købe kjoler nogensinde, sætte hår med elastikker og pynt. 
for mænd - kan det være, ikke at få muligheden for følge en datter op ad kirke gulvet osv.
der kan være mange ting, som man ikke kan med en søn som med en datter - og omvendt.

til TS,

jeg har en kusine, der stod i “samme situtation” hun ville gerne have den her pige, det var en så stor drøm. Hun havde 3 drenge. 
Hun fik nr. 4 - det var en dreng til, nu er hun lykkelig mor til 4 drenge, og det har hun valgt at accepter, og skal ikke have flere børn. 
med nr. 4 havde de faktisk talt om at tage til udlandet, for at få sat et æg op med et “pige foster” og betale for det, men det synes de også var lige voldsomt nok. Så det gjorde de aldrig. 

Anonym skriver:

For mange/nogen kvinder i den forbindelse, med kun at have drenge, kan det handle om, aldrig at have muligheden for at blive mormor fx. Eller aldrig at få en svigersøn. Eller for nogen kan det være, ikke at kunne købe kjoler nogensinde, sætte hår med elastikker og pynt. 
for mænd - kan det være, ikke at få muligheden for følge en datter op ad kirke gulvet osv.
der kan være mange ting, som man ikke kan med en søn som med en datter - og omvendt.

til TS,

jeg har en kusine, der stod i “samme situtation” hun ville gerne have den her pige, det var en så stor drøm. Hun havde 3 drenge. 
Hun fik nr. 4 - det var en dreng til, nu er hun lykkelig mor til 4 drenge, og det har hun valgt at accepter, og skal ikke have flere børn. 
med nr. 4 havde de faktisk talt om at tage til udlandet, for at få sat et æg op med et “pige foster” og betale for det, men det synes de også var lige voldsomt nok. Så det gjorde de aldrig. 

Ja, men det er jo dér, problemet ligger. De eventuelle kønsforskelle der er ml. børn skyldes jo ikke barnets biologi, men de kønsnormer vi propper ned i børns hals fra en meget ung alder. Hvorfor skulle drenge ikke have lyst til at blive “pyntet op” - fordi de har et Y-kromosom, eller fordi de konstant bliver fortalt at det ikke er “sejt og drenget” (selvom de måske inderst inde har lyst)?

Det ville da også lægge et kæmpe pres på en eventuel datter om at være en “piget” pige, hvis den primære årsag bag hendes skabelse er, at forældrene ønsker sådan én.

Ja, men det er jo dér, problemet ligger. De eventuelle kønsforskelle der er ml. børn skyldes jo ikke barnets biologi, men de kønsnormer vi propper ned i børns hals fra en meget ung alder. Hvorfor skulle drenge ikke have lyst til at blive “pyntet op” - fordi de har et Y-kromosom, eller fordi de konstant bliver fortalt at det ikke er “sejt og drenget” (selvom de måske inderst inde har lyst)?

Det ville da også lægge et kæmpe pres på en eventuel datter om at være en “piget” pige, hvis den primære årsag bag hendes skabelse er, at forældrene ønsker sådan én.

Jeg har to piger, men hvis jeg havde en søn måtte han glædelig gå med hår pynt og have langt hår. Men det kan jeg jo heller ikke tvinge ham til, eller være sikker på han gider. 

vil sige en stor del af små piger, vil gerne have kjole og spænde, pynt mm i håret. 

min lillebror gik i mine kjole, hatte osv og havde langt hår indtil 7-8 års alderen. 

nu ved jeg jo ikke hvad der er til grunde for TS evt. gerne ville have en pige. 

men når alt komme til er alt, er det jo bare mest pige og kjoler og drenge og ikke kjoler. Ikke at modsat i min bog er forkert. Og der kommer da heldigvis mere og mere fokus på det nu! 

Chihiroo skriver:

Ja, men det er jo dér, problemet ligger. De eventuelle kønsforskelle der er ml. børn skyldes jo ikke barnets biologi, men de kønsnormer vi propper ned i børns hals fra en meget ung alder. Hvorfor skulle drenge ikke have lyst til at blive “pyntet op” - fordi de har et Y-kromosom, eller fordi de konstant bliver fortalt at det ikke er “sejt og drenget” (selvom de måske inderst inde har lyst)?

Det ville da også lægge et kæmpe pres på en eventuel datter om at være en “piget” pige, hvis den primære årsag bag hendes skabelse er, at forældrene ønsker sådan én.

Men du kommer ikke udenom, at blive mormor, kræver en datter. 

Chihiroo skriver:

Er det fordi du ønsker en pige eller er det fordi du ønsker et barn til?
Hvis det er fordi du vil have en pige, burde du overveje hvorfor. Hvad skulle du kunne gøre med en datter, som du ikke kan gøre med en af dine sønner?
Hvis det er fordi du ikke føler din familie er fuldendt, før I får et fjerde barn, skal du jo huske, at det nok næppe ville gavne jeres familie at få en ekstra lige nu (barnet kan jo også blive sygt) - hvorfor “fuldendtheden” alligevel ville gå tabt.

Men som en anden har skrevet, kan I jo vente et par år og se, om I får ressourcerne til et ekstra barn. Drømmen behøver ikke gå i stykker, fordi I er pressede nu.

Vi skal ikke have flere børn. Det er hjælp til den erkendelse jeg søger.

Mine drenge klæder sig i kjole somme tider, den ene har ofte sat hår, fordi han synes det er flot at have det sat op som mor. Og jeg hader far-mor-børn og andre klassisk pigelege. Jeg er meget obs på at prøve at bryde normerne i forhold til køn i forhold til opdragelse osv, men mine drenge er meget drenge i opførsel og det er fint.

som en anden skriver, er jeg ked af aldrig at blive mormor. Aldrig at være på nærmeste hold i de store ting i mine voksne børns liv. Og jeg ved der er undtagelser, men de er undtagelser. Generelt og langt oftest er pigens mor bare mest indenover de store begivenheder som bryllup, graviditet og babyerne, fordi baby er med mor på besøg, ikke far.

Men det er sådan set lidt et sidespor hvorfor jeg gerne vil have en pige for der får jeg ikke. Jeg skal bare lære at finde fred med det, og det har jeg svært ved lige nu

Anonym skriver:

Men du kommer ikke udenom, at blive mormor, kræver en datter. 

Jeg synes, det er umådeligt trist at have en mulig fremtidig mormor-rolle i tankerne som en del af begrundelsen for at ønske sig en datter. Vi lever NU, og intet andet er givet. En datter kan vælge ikke at få børn, hun kan forblive ufrivilligt barnløs, hun kan helt kappe kontakten til forældrene, hun kan foretrække svigerfamilien, hun kan bosætte sig i Australien - osv. osv. Selvfølgelig er sandsynligheden for at blive mormor større med en datter end uden - men livet er ikke sandsynlighedsregning og tiltro til “gode odds”.