Drømmen om et barn mere

Mor og meget mere skriver:

Jeg synes, det er umådeligt trist at have en mulig fremtidig mormor-rolle i tankerne som en del af begrundelsen for at ønske sig en datter. Vi lever NU, og intet andet er givet. En datter kan vælge ikke at få børn, hun kan forblive ufrivilligt barnløs, hun kan helt kappe kontakten til forældrene, hun kan foretrække svigerfamilien, hun kan bosætte sig i Australien - osv. osv. Selvfølgelig er sandsynligheden for at blive mormor større med en datter end uden - men livet er ikke sandsynlighedsregning og tiltro til “gode odds”. 

Men det er sgu da meget muligt, du synes det er trist, men det ændre ikke på, der faktisk er nogen der har det sådan. Og følelser er følelser - så man må accepter at nogen har det sådan.

Der er mange ting der er trist i denne verden, og vi alle er forskellige, heldigvis kan man sige. 

Mor og meget mere skriver:

Jeg synes, det er umådeligt trist at have en mulig fremtidig mormor-rolle i tankerne som en del af begrundelsen for at ønske sig en datter. Vi lever NU, og intet andet er givet. En datter kan vælge ikke at få børn, hun kan forblive ufrivilligt barnløs, hun kan helt kappe kontakten til forældrene, hun kan foretrække svigerfamilien, hun kan bosætte sig i Australien - osv. osv. Selvfølgelig er sandsynligheden for at blive mormor større med en datter end uden - men livet er ikke sandsynlighedsregning og tiltro til “gode odds”. 

Hvad hjælper din sviner af mine følelser mig?

Jeg spørger om råd til at håndtere dem, ikke at få af vide de er forkerte

Tjaa hvordan du skal håndtere finder du nok selv ud af.

Dog kender jeg flere hvor pigen er nr 2 i søskende flokken og hvem har været den mest rolige og ikke primadonna. Det drengen. 

Flere i min mødre gruppe ville have sagt. Fik jeg pigen først havde jeg alvorligt vurderet om nr 2 var vigtig. Her snakke vi ikke og søvn rytme. Men alt muligt andet. 

Her i huset ville. Jeg havde knus elsket hvis bonus bedste og farmor gad vores. Men nej. Vi har al min familie på Sjælland. Og nærværet er størst ved dem længst væk. Det så trist. 

Jeg ville elske hvis min sviger ville ønske at være nærværende så ville de kunne få al den nære nære kontakt de ønsker. 

Så det er hvad man gør det til med de køn. 

Kønnet kan jo også ændre sig. Altså uden at træde forbi så kan man jo være født som pige men føler sig som dreng så du jo lige vidt. 

Anonym skriver:

Vi skal ikke have flere børn. Det er hjælp til den erkendelse jeg søger.

Mine drenge klæder sig i kjole somme tider, den ene har ofte sat hår, fordi han synes det er flot at have det sat op som mor. Og jeg hader far-mor-børn og andre klassisk pigelege. Jeg er meget obs på at prøve at bryde normerne i forhold til køn i forhold til opdragelse osv, men mine drenge er meget drenge i opførsel og det er fint.

som en anden skriver, er jeg ked af aldrig at blive mormor. Aldrig at være på nærmeste hold i de store ting i mine voksne børns liv. Og jeg ved der er undtagelser, men de er undtagelser. Generelt og langt oftest er pigens mor bare mest indenover de store begivenheder som bryllup, graviditet og babyerne, fordi baby er med mor på besøg, ikke far.

Men det er sådan set lidt et sidespor hvorfor jeg gerne vil have en pige for der får jeg ikke. Jeg skal bare lære at finde fred med det, og det har jeg svært ved lige nu

Så synes jeg du skal prøve på at dvæle ved de positive følelser, du har ifm. dit liv nu - og de negative følelser et potentielt barn vil føre med sig (naturligvis ville virkeligheden ikke være så sort/hvid, men det kan gøre det nemmere at acceptere).

Prøv VIRKELIG at dyrke forholdet til dine børn og din partner - og til dig selv. Det øgede overskud og glæde over tilværelsen vil højst sandsynligt også gøre det lettere at være i.

Og som du siger, så er det kun generelt at mormor er mere inde over end farmor. Både i mit eget forhold til mine bedsteforældre, mit barns til sine og i adskillige bekendtes, spiller farmor den største rolle. Det kræver naturligvis en indsats allerede nu, hvor det normaliseres at faren i et forældreskab har lige så stor betydning som moren; men du skal virkelig ikke være bekymret for, at du ikke kan få de samme oplevelser ud af dine sønner, som du ville kunne med en eventuel datter 

Anonym skriver:

Hvad hjælper din sviner af mine følelser mig?

Jeg spørger om råd til at håndtere dem, ikke at få af vide de er forkerte

Jeg havde ikke læst dit indlæg, hvor du fortæller, at det bl.a. drejer sig om mormor-drømmen, da jeg svarede på en andens indlæg, så det var under ingen omstændigheder “en sviner” målrettet dig. I det hele taget ikke nogen sviner, i øvrigt. 

At have forestillinger og drømme om noget er strengt taget ikke følelser, men tanker - som der så knytter sig nogle følelser til - og for mange er det faktisk konstruktivt at håndtere sådanne tanker netop med tanker. Acceptere og rumme de svære følelser, når de er der, og samtidig/sideløbende bearbejde dem med “modargumenter”. 

Anonym skriver:

Vi skal ikke have flere børn. Det er hjælp til den erkendelse jeg søger.

Mine drenge klæder sig i kjole somme tider, den ene har ofte sat hår, fordi han synes det er flot at have det sat op som mor. Og jeg hader far-mor-børn og andre klassisk pigelege. Jeg er meget obs på at prøve at bryde normerne i forhold til køn i forhold til opdragelse osv, men mine drenge er meget drenge i opførsel og det er fint.

som en anden skriver, er jeg ked af aldrig at blive mormor. Aldrig at være på nærmeste hold i de store ting i mine voksne børns liv. Og jeg ved der er undtagelser, men de er undtagelser. Generelt og langt oftest er pigens mor bare mest indenover de store begivenheder som bryllup, graviditet og babyerne, fordi baby er med mor på besøg, ikke far.

Men det er sådan set lidt et sidespor hvorfor jeg gerne vil have en pige for der får jeg ikke. Jeg skal bare lære at finde fred med det, og det har jeg svært ved lige nu

Baby kan sagtens være med far på besøg, hvis altså mor giver lov og at geografien er til det ( en mæt og veltilpas baby kan efter min mening sagtens køre med far på en smuttur hjem hos farmor). Mine unger har altid haft et meget mere nært og tæt forhold til farmor, det er også farmor der har været "barnepige" når vi havde brug for det 

Jeg havde en datter, og fik en datter mere som så døde og fik efterfølgende 2 drenge  

Jeg er taknemmelig for at have fået 3 skønne sunde og raske børn, men jeg mangler stadig en pige og ville kroppen, fornuften og manden det, så havde jeg nok fået børn til jeg fik en levende og sund og rask pige  men heldigvis har både fornuften og manden sagt nej til det.

Jeg tror altid der vil være et lille stik i hjertet, når jeg ser to søskende som er piger, når jeg hører om en moster, om søstre der rejser verden rundt sammen eller hvad ved jeg. For den drøn havde jeg, og den blev revet væk og kan aldrig komme tilbage.

Men som en anden skriver, så må jeg og du og andre i samme situation finde det positive i det vi så har. Så har jeg 3 børn som kan rejse jorden rundt sammen, de får en morbror (hvis de vel og mærke får børn), jeg har fået lov at få en kæmpe viden om tanks og fodbold, jeg skal nu se op til min søn på bare 12 år, skulle de få børn så bliver jeg verdens bedste farmor, jeg begyndte at sy langt mere fordi jeg ikke kunne lide det tøj der var til drenge i butikkerne.

Og så giv også dig selv lov til at være rasende, ked af det eller hvad du nu har af følelser over den pige du ikke fik. Sig det højt, det er ikke flovt. Men sjovt nok bliver det lidt ligegyldigt når man siger det højt, man tager sine tanker ud i strakt arm og så fylder de pludselig meget mindre.