Teenager bonus datter

Hej med jer. 
nu har jeg brug for et råd eller 2 angående min bonusdatter på 15 år. 
jeg har været sammen med hendes far i 7 år og vi har nået sammen i de 5 af dem. Yderligere har vi fået et fælles barn. Jeg har også nogle børn fra tidligere ægteskab. 
mit problem og min frustration går på hans 15 årige datter. 
Det startede vel egentlig da jeg var gravid med vores fælles datter (4 år siden) hvor hun begyndte at ikke ville komme hos os. Alt var galt og hun begyndte at snakke om at hun havde lyst til at skære i sig selv. Den del fik hun hjælp til og det begyndte at gå den rigtige vej. Dog stadig med en vis forbehold overfor fars nye familie ( som vi altid har forsøgt at hun er en del af) , men det er om om hun har meldt sig mere og mere ud af vores familie. Gør vi ikke hvad hun siger, så tager man hjem til mor og stikker hende en masse løgne om os, og mor lytter selfølgelig til hende, men snakker ikke med far om situationerne, men konkludere bare at datteren taler sandt. Da hun blev konfirmeret , fik jeg en sviner i hendes tale foran hele familien ( kort fortalt at hun savnede sin far som det var før jeg og vores fælles kom ind i billedet) . Så jeg har hele tiden tænkt at det må handle om jaloux og at hun forsøger at straffe sin far med sine handlinger, og det gør at far bare føjer hende hele tiden i alt og ikke får sagt fra. Det gør at resten af familien hele tiden skal rette ind i forhold til hvad hun vil. Det tære rigtig meget på vores forhold, fordi jeg hele tiden føler at hun vil styre familien og at jeg konstant skal gå på liste fødder elles har vi en sur mor i tlf. det er som om hun går rundt med en konstant sort sky over hovedet og stemningen og far ændre sig så snart hun træder ind af døren. og jeg ved ikke hvad vi skal gøre? 
er der nogle der har oplevet det her i projekt sammenbragt familie? Jeg synes jeg mister mig selv i det her  

Du beskriver en dårlig relation mellem de biologiske forældre, OG en teenager der får alt for meget ansvar og medbestemmelsesret. Sidstnævnte handler jo også om de biologiske forældres manglende formåen. I mine øjne kan du ikke gøre så meget - hendes forældre skal arbejde sammen på at få hende i trivsel. 

Konkret ville jeg sige til hendes far, at han og moderen måtte arbejde på en fælles forståelse og tilgang til datteren. Og så ville jeg trække mig lidt (af hensyn til mig selv). Men hendes trivsel afhænger af, at hendes forældre får rammesat samvær (så hun ikke pludselig stikker af hjem til mor) og generelt får en bedre kommunikation. 

Anonym skriver:

Hej med jer. 
nu har jeg brug for et råd eller 2 angående min bonusdatter på 15 år. 
jeg har været sammen med hendes far i 7 år og vi har nået sammen i de 5 af dem. Yderligere har vi fået et fælles barn. Jeg har også nogle børn fra tidligere ægteskab. 
mit problem og min frustration går på hans 15 årige datter. 
Det startede vel egentlig da jeg var gravid med vores fælles datter (4 år siden) hvor hun begyndte at ikke ville komme hos os. Alt var galt og hun begyndte at snakke om at hun havde lyst til at skære i sig selv. Den del fik hun hjælp til og det begyndte at gå den rigtige vej. Dog stadig med en vis forbehold overfor fars nye familie ( som vi altid har forsøgt at hun er en del af) , men det er om om hun har meldt sig mere og mere ud af vores familie. Gør vi ikke hvad hun siger, så tager man hjem til mor og stikker hende en masse løgne om os, og mor lytter selfølgelig til hende, men snakker ikke med far om situationerne, men konkludere bare at datteren taler sandt. Da hun blev konfirmeret , fik jeg en sviner i hendes tale foran hele familien ( kort fortalt at hun savnede sin far som det var før jeg og vores fælles kom ind i billedet) . Så jeg har hele tiden tænkt at det må handle om jaloux og at hun forsøger at straffe sin far med sine handlinger, og det gør at far bare føjer hende hele tiden i alt og ikke får sagt fra. Det gør at resten af familien hele tiden skal rette ind i forhold til hvad hun vil. Det tære rigtig meget på vores forhold, fordi jeg hele tiden føler at hun vil styre familien og at jeg konstant skal gå på liste fødder elles har vi en sur mor i tlf. det er som om hun går rundt med en konstant sort sky over hovedet og stemningen og far ændre sig så snart hun træder ind af døren. og jeg ved ikke hvad vi skal gøre? 
er der nogle der har oplevet det her i projekt sammenbragt familie? Jeg synes jeg mister mig selv i det her  

Du skriver det startede for 4 år siden. For 4 år siden var hun 11. Min ældste er 10 og jeg kan genkende nogle af tingene i hendes opførsel dog ikke med at skære i sig selv.

Det er en svær alder. 

Hvad har DU gjort for at få et godt forhold til hende?

LSS skriver:

Du skriver det startede for 4 år siden. For 4 år siden var hun 11. Min ældste er 10 og jeg kan genkende nogle af tingene i hendes opførsel dog ikke med at skære i sig selv.

Det er en svær alder. 

Hvad har DU gjort for at få et godt forhold til hende?

Jeg synes jeg har gjort en stor indsats. Før vi flyttede sammen var hun oftes hjemme hos mig til tøsehygge med min datter på næsten samme alder, haft hende overnattende, taget på shopping ture med hende bare os 2, og været med omkring og involveret mig i hendes fritidsinteresser. Under graviditet var hun med til undersøgelser og indkøb til den lille. Vi har haft samtaler om ting hun ikke har haft lyst til at dele med sine forældre. Og ja jeg har virkelig gjort rigtig meget for vores relation . 

Abracadabra skriver:

Du beskriver en dårlig relation mellem de biologiske forældre, OG en teenager der får alt for meget ansvar og medbestemmelsesret. Sidstnævnte handler jo også om de biologiske forældres manglende formåen. I mine øjne kan du ikke gøre så meget - hendes forældre skal arbejde sammen på at få hende i trivsel. 

Konkret ville jeg sige til hendes far, at han og moderen måtte arbejde på en fælles forståelse og tilgang til datteren. Og så ville jeg trække mig lidt (af hensyn til mig selv). Men hendes trivsel afhænger af, at hendes forældre får rammesat samvær (så hun ikke pludselig stikker af hjem til mor) og generelt får en bedre kommunikation. 

Tak for dit svar. Det gir god mening. Far og mor er ikke så gode til at kommunikere, og er oftes uenig i hvordan tingene skal gøres omkring hende. Og så er far også rigtig meget konfliktsky i forhold til moren. Så hun har altid fået lov til at styre showet. Lige ind til jeg kom ind i billedet. For jeg har forsøgt at hjælpe mig kæreste til at få sagt fra ( ikke mig der har gjort det for ham, men guidet ham) 

Anonym skriver:

Jeg synes jeg har gjort en stor indsats. Før vi flyttede sammen var hun oftes hjemme hos mig til tøsehygge med min datter på næsten samme alder, haft hende overnattende, taget på shopping ture med hende bare os 2, og været med omkring og involveret mig i hendes fritidsinteresser. Under graviditet var hun med til undersøgelser og indkøb til den lille. Vi har haft samtaler om ting hun ikke har haft lyst til at dele med sine forældre. Og ja jeg har virkelig gjort rigtig meget for vores relation . 

Du skriver nu du har en datter på samme alder. Hvordan er hun nu hvor hun er i den alder? Genkender du nogle af de samme ting?

LSS skriver:

Du skriver nu du har en datter på samme alder. Hvordan er hun nu hvor hun er i den alder? Genkender du nogle af de samme ting?

 

Hun er fuldstændig anderledes. Og ja hun er da også ekstra følsom, men altså hun er ikke vant til at få sin vilje hele tiden og har lært at se ud over sin egen næse og tage hensyn.  Selfølgelig har jeg da også mine kampe med hende, men slet ikke i samme dur onrhovedet. Hun cykler til alt det hun gerne vil. Og det kan hun også godt i den alder. Det kan bonus datter ikke. Så har vi balladen hvis hun ikke bliver feks kørt hver gang. 

Anonym skriver:

Hun er fuldstændig anderledes. Og ja hun er da også ekstra følsom, men altså hun er ikke vant til at få sin vilje hele tiden og har lært at se ud over sin egen næse og tage hensyn.  Selfølgelig har jeg da også mine kampe med hende, men slet ikke i samme dur onrhovedet. Hun cykler til alt det hun gerne vil. Og det kan hun også godt i den alder. Det kan bonus datter ikke. Så har vi balladen hvis hun ikke bliver feks kørt hver gang. 

Er bonus vant til at få sin vilje hele tiden?

LSS skriver:

Er bonus vant til at få sin vilje hele tiden?

Hos os ja, men det handler udelukkende om at far ikke vil tage konflikterne med hende for med det mindste modstand bryder hun sammen i gråd og så har han mor i røret fordi far har været for streng i hendes øjne ved at tage en konflikt. Men altså det er svært. For jeg kan sagtens forstår far, men det gør bare at hun får lov til at styre tingenes gang herhjemme og det synes jeg ikke er fair når vi altså bor flere mennesker under samme tag 

Anonym skriver:

Hos os ja, men det handler udelukkende om at far ikke vil tage konflikterne med hende for med det mindste modstand bryder hun sammen i gråd og så har han mor i røret fordi far har været for streng i hendes øjne ved at tage en konflikt. Men altså det er svært. For jeg kan sagtens forstår far, men det gør bare at hun får lov til at styre tingenes gang herhjemme og det synes jeg ikke er fair når vi altså bor flere mennesker under samme tag 

Jeg er lidt forvirret, for du skriver det startede for 4 år siden. Er det først der hun begyndte at få sin vilje hele tiden? Hvad med tiden FØR det?