Bedstevenindes bryllup og baby under 6 måneder

Hej mødre, 

Jeg skal til min bedstevenindes bryllup til august og jeg glæder mig til at fejre hende og hendes skønne mand! Det er en børne - og babyfri fest, så jeg skal have passet min lille pige under seks måneder (jeg ammer stadig, men jeg har malket en masse ud, som hun kan få på flaske). 

Min kæreste og jeg har forsøgt os at få hende passet et par timer af familiemedlemmer, som hun kender, blot for at få hende til at vænne sig til det, men efter 1 time (en ad gangene efter 10 min.) har hun skreget, som jeg aldrig har hørt hende før og være utrøstelig i andres arme end mine.  

Jeg synes det er megasvært at forholde sig til brylluppet, da jeg ved, at min veninde vil være så ked af det og skuffet, hvis jeg ender med at gå fra festen pga. den lille. Hun har snakket om festen i evigheder og vil så gerne have en fest “til langt ud på morgenen” (hedder det da? ) og omvendt vil jeg ikke kunne være mentalt til festen, hvis jeg vidste min datter var ked og utrøstelig. 

Min veninde vil ikke have babyer eller børn med til festen, så jeg kan ikke spørge hende, om den kan bøjes. Der er allerede nogen af hendes andre ammende veninder, der har takket nej til festen, så der ville være tarveligt overfor dem, hvis jeg var en undtagelse. 

Hvad vil I gøre, hvis det tænkelige skulle ske, at baby var helt frustreret, utrøstelig og ked under brylluppet, hvis jeres veninde så gerne ønskede I blev? 

Katrines89 skriver:

Hej mødre, 

Jeg skal til min bedstevenindes bryllup til august og jeg glæder mig til at fejre hende og hendes skønne mand! Det er en børne - og babyfri fest, så jeg skal have passet min lille pige under seks måneder (jeg ammer stadig, men jeg har malket en masse ud, som hun kan få på flaske). 

Min kæreste og jeg har forsøgt os at få hende passet et par timer af familiemedlemmer, som hun kender, blot for at få hende til at vænne sig til det, men efter 1 time (en ad gangene efter 10 min.) har hun skreget, som jeg aldrig har hørt hende før og være utrøstelig i andres arme end mine.  

Jeg synes det er megasvært at forholde sig til brylluppet, da jeg ved, at min veninde vil være så ked af det og skuffet, hvis jeg ender med at gå fra festen pga. den lille. Hun har snakket om festen i evigheder og vil så gerne have en fest “til langt ud på morgenen” (hedder det da? ) og omvendt vil jeg ikke kunne være mentalt til festen, hvis jeg vidste min datter var ked og utrøstelig. 

Min veninde vil ikke have babyer eller børn med til festen, så jeg kan ikke spørge hende, om den kan bøjes. Der er allerede nogen af hendes andre ammende veninder, der har takket nej til festen, så der ville være tarveligt overfor dem, hvis jeg var en undtagelse. 

Hvad vil I gøre, hvis det tænkelige skulle ske, at baby var helt frustreret, utrøstelig og ked under brylluppet, hvis jeres veninde så gerne ønskede I blev? 

Nu ved jeg ikke hvor lang væk festen er fra hvor i bor. Men hvis det er forholdsvis tæt på. Så ville jeg tage hjem og trøste baby og få baby til at sove (afhængig af tid) også tage tilbage til festen bagefter. Hvis det ikke er muligt pga for lang afstand at kunne tage frem og tilbage. Så ville jeg bare tage tilbage til mit barn og hvis veninden blev sur, skuffet eller ked af det. Så ville hun ikke være min veninde ret meget længere da mit barn altid vil komme i første række 

Katrines89 skriver:

Hej mødre, 

Jeg skal til min bedstevenindes bryllup til august og jeg glæder mig til at fejre hende og hendes skønne mand! Det er en børne - og babyfri fest, så jeg skal have passet min lille pige under seks måneder (jeg ammer stadig, men jeg har malket en masse ud, som hun kan få på flaske). 

Min kæreste og jeg har forsøgt os at få hende passet et par timer af familiemedlemmer, som hun kender, blot for at få hende til at vænne sig til det, men efter 1 time (en ad gangene efter 10 min.) har hun skreget, som jeg aldrig har hørt hende før og være utrøstelig i andres arme end mine.  

Jeg synes det er megasvært at forholde sig til brylluppet, da jeg ved, at min veninde vil være så ked af det og skuffet, hvis jeg ender med at gå fra festen pga. den lille. Hun har snakket om festen i evigheder og vil så gerne have en fest “til langt ud på morgenen” (hedder det da? ) og omvendt vil jeg ikke kunne være mentalt til festen, hvis jeg vidste min datter var ked og utrøstelig. 

Min veninde vil ikke have babyer eller børn med til festen, så jeg kan ikke spørge hende, om den kan bøjes. Der er allerede nogen af hendes andre ammende veninder, der har takket nej til festen, så der ville være tarveligt overfor dem, hvis jeg var en undtagelse. 

Hvad vil I gøre, hvis det tænkelige skulle ske, at baby var helt frustreret, utrøstelig og ked under brylluppet, hvis jeres veninde så gerne ønskede I blev? 

Så ville jeg gå. Hun vælger en ingen baby politik og ikke alle baby kan klare en hel nat uden forældrene. Jeg synes hun sætter jer i en svær situation.

Jeg var med til min bedste venindes bryllup da min søn var 2 måneder. Han blev ammet og sov sødt i et tilstødende værelse med babyalarm. 
Det synes jeg personligt er en lang bedre løsning. 

Katrines89 skriver:

Hej mødre, 

Jeg skal til min bedstevenindes bryllup til august og jeg glæder mig til at fejre hende og hendes skønne mand! Det er en børne - og babyfri fest, så jeg skal have passet min lille pige under seks måneder (jeg ammer stadig, men jeg har malket en masse ud, som hun kan få på flaske). 

Min kæreste og jeg har forsøgt os at få hende passet et par timer af familiemedlemmer, som hun kender, blot for at få hende til at vænne sig til det, men efter 1 time (en ad gangene efter 10 min.) har hun skreget, som jeg aldrig har hørt hende før og være utrøstelig i andres arme end mine.  

Jeg synes det er megasvært at forholde sig til brylluppet, da jeg ved, at min veninde vil være så ked af det og skuffet, hvis jeg ender med at gå fra festen pga. den lille. Hun har snakket om festen i evigheder og vil så gerne have en fest “til langt ud på morgenen” (hedder det da? ) og omvendt vil jeg ikke kunne være mentalt til festen, hvis jeg vidste min datter var ked og utrøstelig. 

Min veninde vil ikke have babyer eller børn med til festen, så jeg kan ikke spørge hende, om den kan bøjes. Der er allerede nogen af hendes andre ammende veninder, der har takket nej til festen, så der ville være tarveligt overfor dem, hvis jeg var en undtagelse. 

Hvad vil I gøre, hvis det tænkelige skulle ske, at baby var helt frustreret, utrøstelig og ked under brylluppet, hvis jeres veninde så gerne ønskede I blev? 

Jeg ville vægte mit barns behov højere end min venindes ønske.

Jeg har en pige på 6 mdr, og selvom hun spiser mad så får hun stadig meget mælk. Og hun tager ikke flaske, så jeg ville ikke kunne få hende passet mere end maks et par timer. Hvis jeg var i din situation ville jeg melde klart ud at du rigtig gerne vil være med til at fejre hendes bryllup, men når det er uden baby kan du kun være med i kort tid. 

Katrines89 skriver:

Hej mødre, 

Jeg skal til min bedstevenindes bryllup til august og jeg glæder mig til at fejre hende og hendes skønne mand! Det er en børne - og babyfri fest, så jeg skal have passet min lille pige under seks måneder (jeg ammer stadig, men jeg har malket en masse ud, som hun kan få på flaske). 

Min kæreste og jeg har forsøgt os at få hende passet et par timer af familiemedlemmer, som hun kender, blot for at få hende til at vænne sig til det, men efter 1 time (en ad gangene efter 10 min.) har hun skreget, som jeg aldrig har hørt hende før og være utrøstelig i andres arme end mine.  

Jeg synes det er megasvært at forholde sig til brylluppet, da jeg ved, at min veninde vil være så ked af det og skuffet, hvis jeg ender med at gå fra festen pga. den lille. Hun har snakket om festen i evigheder og vil så gerne have en fest “til langt ud på morgenen” (hedder det da? ) og omvendt vil jeg ikke kunne være mentalt til festen, hvis jeg vidste min datter var ked og utrøstelig. 

Min veninde vil ikke have babyer eller børn med til festen, så jeg kan ikke spørge hende, om den kan bøjes. Der er allerede nogen af hendes andre ammende veninder, der har takket nej til festen, så der ville være tarveligt overfor dem, hvis jeg var en undtagelse. 

Hvad vil I gøre, hvis det tænkelige skulle ske, at baby var helt frustreret, utrøstelig og ked under brylluppet, hvis jeres veninde så gerne ønskede I blev? 

Det synes jeg ærlig talt ikke hun kan være bekendt... Altså at i ikke må have den lille med.. Jeg kunne forstå hvis det var et større barn.. 

Jeg tror ærlig talt jeg havde sagt det som det var, at det ikke fungerer med pasning for din datter nu, da hun er meget ked af det.. 

Da min niece var 14 dage gammel, skulle min søster og svoger til deres bedste venners bryllup. Løsningen blev at jeg og min store datter blev indlogeret på samme hotel som brylluppet blev holdt, tæt på min søsters og svogers værelse. Der passede vi så baby, mens de var til fest, og når baby var sulten ringede vi efter min søster. Baby sov i liften, så da min søster kom op efter festen, hentede hun bare hendes sovende baby ind til dem. Det var en god oplevelse for alle, og baby var med men ikke med til fest.

Vi skal også til børnefri bryllup til august. 

Den yngste(12 mdr) er det kun mormor der kan passe og hun er med til brylluppet, da det er en i vores familie, så her er løsningen at jeg kommer og far har meldt afbud 

Så kan far ikke bare passe? 

Jeg ville undersøge om tæt familie kunne være på stedet i et tilstødende rum med baby. Og ellers, ja, så ville jeg melde afbud med begrundelsen at baby er for lille til at blive passet desværre.

Ja, det er super øv at skulle giftes midt i venindernes babyboom og det har da nok også påvirket polterabend men altså, sådan går det jo. Barnet forstår jo ikke at mors veninde skal giftes.. Vi havde selv 3 babyer under 3 måneder med til vores og 1 barn på 1 år og jeg var ret træt af det, vil jeg da gerne indrømme. Men på selve dagen bemærkede jeg dem ikke - jeg ville derimod have savnet mine bedste veninder... 

Først: har I prøvet at få barnet passet UDEN I var der? For har lidt svært ved at læse det ud fra dit indlæg, om baby var med eller uden jer.. 

Hvis det var uden jer, jamen så ville jeg nok kun være med til maden, og så tage tidligt hjem.. Hellere komme i et par timer, end slet ikke at være der, tænker jeg 

AnoMor skriver:

Nu ved jeg ikke hvor lang væk festen er fra hvor i bor. Men hvis det er forholdsvis tæt på. Så ville jeg tage hjem og trøste baby og få baby til at sove (afhængig af tid) også tage tilbage til festen bagefter. Hvis det ikke er muligt pga for lang afstand at kunne tage frem og tilbage. Så ville jeg bare tage tilbage til mit barn og hvis veninden blev sur, skuffet eller ked af det. Så ville hun ikke være min veninde ret meget længere da mit barn altid vil komme i første række 

Det vil tage mig ca. 45 min. at komme hjem. Så ville nok være væk fra festen 3 timers tid, hvis hun kun manglede mig den ene gang i løbet af aftenen.