Det med familie

Anonym skriver:

Tak! Dét tror jeg sgu jeg gør. Og har egentlig forsøgt - men det hjælper at høre det fra en anden også! Tak 

Så lidt jeg ville nok heller ikke tøve med at minde hende om at det var helt frivilligt om hun havde lyst til at tage på ferie med en småbørnsfamilie, når hun ligefrem antyder at hun helst havde været lillebror foruden. Den ER altså over stregen. 

AnoMor skriver:

Synes jeg ihverfald bestemt ikke du er. Tror de fleste ville blive stødt og kede af det hvis en sagde det var ærgerligt man havde fået et barn på den måde som hun sagde det. 

Tak for dit i put 

Anonym skriver:

Jo vi har klapvogn. Men han sover ikke i den - han sover bedst i sin seng. Men i aften vil han jo fx godt kunne holde sig vågen længere. Fordi han netop får sovet! 

Så må hun surmule. Der et ingen der tvinger hende til noget. 

Mor11 skriver:

tror jeg ville kvæle det med positivitet "ja det er da lidt noget andet sådan at have en lille igen, men hvad, næste år sover han ikke lur mere og så er det lidt nemmere at holde ham oppe og gå aftentur allesammen". "Jeg trænger sgu også til en lur efter at have været tidligt oppe med den lille bandit. Tag i bare afsted og hyg jer!". 

Altså. Simpelthen lade hende se at det overhovedet ikke er et problem for jer/dig at i skal dele jer lidt. 

Og til den der kommentar om at det var ærgeligt med en efternøler .. så havde jeg nok sagt noget i stil med at vi andre nu er ret glade for ham.. sikke en kommentar altså.. hun lyder ret selvcentreret.

Sikke et fint svar 

Mon ikke hun bare er lidt ked af, at ferien med hendes veninde er endt med at hun er på ferie med mændene og de store børn, mens du er lidt i en boble med den lille.

det er selvfølgelig sådan det skal være, altså at der tages hensyn til den lille også.

men kan da godt forstå at hun er lidt ked af, at der måske ikke rigtigt er tid til veninde tid. Jeg kunne også sagtens komme til at udtrykke mig lidt kluntet omkring at det var trist du ikke deltog i fællesaktiviteter pga den lille uden det altså betød jeg ikke kunne lide lille eller syntes det var ærgerligt han var født, men bare ærgerlig over at der slet ikke blev tid til veninde tid nu hvor den lille kræver al din opmærksomhed.

mændende kunne jo f.eks. Have taget de store på tur og så kunne i have haft lidt hyggetid mens den lille sov lur.

så hvor du føles hun ikke accepterer den lilles behov nok, så kan hun måske føle at de bare er med for at hjælpe din mand med at underholde de store børn, mens du lukker dig inde i tumlingboblen.

så få en god snak og måske få forventningsafstemt inden i evt. tager på ferie sammen igen.

drabo skriver:

Mon ikke hun bare er lidt ked af, at ferien med hendes veninde er endt med at hun er på ferie med mændene og de store børn, mens du er lidt i en boble med den lille.

det er selvfølgelig sådan det skal være, altså at der tages hensyn til den lille også.

men kan da godt forstå at hun er lidt ked af, at der måske ikke rigtigt er tid til veninde tid. Jeg kunne også sagtens komme til at udtrykke mig lidt kluntet omkring at det var trist du ikke deltog i fællesaktiviteter pga den lille uden det altså betød jeg ikke kunne lide lille eller syntes det var ærgerligt han var født, men bare ærgerlig over at der slet ikke blev tid til veninde tid nu hvor den lille kræver al din opmærksomhed.

 

mændende kunne jo f.eks. Have taget de store på tur og så kunne i have haft lidt hyggetid mens den lille sov lur.

 

så hvor du føles hun ikke accepterer den lilles behov nok, så kan hun måske føle at de bare er med for at hjælpe din mand med at underholde de store børn, mens du lukker dig inde i tumlingboblen.

 

så få en god snak og måske få forventningsafstemt inden i evt. tager på ferie sammen igen.

Altså vi snakker om én situation hvor jeg er blevet hjemme? Idag skal vi allesammen på en fælles tur. Og forleden aften, var vi allesammen hjemme. De gik ikke en tur. Og jeg kunne sagtens være gået en tur med hende alene - men det var der ikke stemning for. Spurgte også igår, om vi skulle cykle en tur sammen, da alle fem børn legede i haven. 
så, nej. Den vil jeg godt nok ikke have hængende på mig. 

Anonym skriver:

Altså vi snakker om én situation hvor jeg er blevet hjemme? Idag skal vi allesammen på en fælles tur. Og forleden aften, var vi allesammen hjemme. De gik ikke en tur. Og jeg kunne sagtens være gået en tur med hende alene - men det var der ikke stemning for. Spurgte også igår, om vi skulle cykle en tur sammen, da alle fem børn legede i haven. 
så, nej. Den vil jeg godt nok ikke have hængende på mig. 

Jeg prøvede bare til at forholde mig til en anden side af det du skrev.

du beskrev en situation, hvor hun siger noget meget uheldigt og en situation, hvor du bliver hjemme med den lille, mens de andre tager afsted. 

Det var ikke en kritik, det var bare et forsøg på at sige en sag har to sider, og at i åbenbart har to forskellige ideer/håb for ferien og ingen af dem tydeligvis bliver opfyldt. Du føler hun er irriteret over den lille og ikke kan lide ham. Hun føler måske han fylder mere end hun havde håbet/husket at en lille fylder, fordi i har været vandt til at have jævnaldrende børn og derfor de samme behov.

og måske er det bedst at i holder at i holder ferie hver for sig, nu jeres familier har fået forskellige behov, hvis jeres venskab ikke skal lide under, at i begge ikke føler ferien virker for jer. Og det er ganske reelt, vi har også venner som vi knuselsker, men en fælles ferie ville ikke virke fordi vi vil forskellige ting på en ferie.

drabo skriver:

Jeg prøvede bare til at forholde mig til en anden side af det du skrev.

du beskrev en situation, hvor hun siger noget meget uheldigt og en situation, hvor du bliver hjemme med den lille, mens de andre tager afsted. 

Det var ikke en kritik, det var bare et forsøg på at sige en sag har to sider, og at i åbenbart har to forskellige ideer/håb for ferien og ingen af dem tydeligvis bliver opfyldt. Du føler hun er irriteret over den lille og ikke kan lide ham. Hun føler måske han fylder mere end hun havde håbet/husket at en lille fylder, fordi i har været vandt til at have jævnaldrende børn og derfor de samme behov.

 

og måske er det bedst at i holder at i holder ferie hver for sig, nu jeres familier har fået forskellige behov, hvis jeres venskab ikke skal lide under, at i begge ikke føler ferien virker for jer. Og det er ganske reelt, vi har også venner som vi knuselsker, men en fælles ferie ville ikke virke fordi vi vil forskellige ting på en ferie.

 

Jeg hører der heller ikke som kritik. Jeg var bare ikke enig i dén forståelse. Og derfor er det rigtig fint, at jeg snakker med hende og afstemmer med hende. Men hun havde alle muligheder for at få ‘mig alene’ senere om aftenen - og kommentaren sårede mig - og efter en nats søvn, sårer den mig stadig - faktisk, uanset hvilke øjne eller perspektiver jeg ser der fra 

Anonym skriver:

Altså vi snakker om én situation hvor jeg er blevet hjemme? Idag skal vi allesammen på en fælles tur. Og forleden aften, var vi allesammen hjemme. De gik ikke en tur. Og jeg kunne sagtens være gået en tur med hende alene - men det var der ikke stemning for. Spurgte også igår, om vi skulle cykle en tur sammen, da alle fem børn legede i haven. 
så, nej. Den vil jeg godt nok ikke have hængende på mig. 

Ej tag det roligt  ingen siger det er sådan det er. Situationen bliver bare set fra en anden side jo. Vi får også kun din version. 

Jeg kan bare sige... de fleste jeg kender, som enten ikke har børn eller har forholdsvist store børn, de enten ved ikke eller har simpelthen glemt, hvordan det er at have små børn . Der er sådan en fin rød tråd hele vejen igennem.

Når ens børn bliver større, så bliver det altså for mange også lidt mere mageligt, fordi børnene kan lege sammen/underholde sig selv og ikke mindst skippe middagsluren og holde sig vågne i længere tid. Og det er jo dejligt for de voksne. Det giver jo noget mere frihed. Og den bliver man altså afhængig af. Børn, der selv kan børste deres tænder. Børn der har lært at gå på wc OG tørre sig selv uden en forælder til at skifte en ble. Børn, der selv kan tage noget at spise, hvis de bliver sultne. Børn som, jo større de er, selv kan håndtere en konflikt mellem dem. Der er altså ikke hele tiden børn, der siger: "mor, jeg skal tisse", "mor, jeg har lavet lort", "mor, jeg er sulten", " mor, Lukas slår", "mor, jeg er træt, du skal putte mig" og mor dit og dat, de helt små, som er meget afhængige af deres primære voksne (Men er der egentlig noget galt i det? Næ!) osv. Klassikeren med de helt små børn er nok, når ens barn bare græder, fordi dets grænse for, hvornår det skulle have været puttet eller fået mad blev overskredet. Og imens det står på, så er det som om, at dem med store børn, bare nærmest forventer, ja altså jeg tror sgu ikke, de hører barnet, at man stadig kan være med i en voksensnak, imens vi også lige skal tage os af den lille. Men okay, vi er jo kvinder og kvinder kan jo multitaske..... bliver vi trætte?? JA!!!  Og blev jeg vækket tidligt i morges og også lige nogle gange i nat ?? JA!! Men det har dem med de store børn lykkeligt glemt.

Men når man har et lille barn, så er det bare vigtigst at tilgodese det lille barns behov før de voksnes. Her taler jeg særligt mad, søvn, som for de helt små gerne må være på nogenlunde faste tidspunkter og det laver en ferie ikke nødvendigvis om på. Det er først, når børn bliver lidt større, at man bedre kan rykke tidspunktet for f.eks. aftensmad. For eksempel, så hader jeg, hvis vi er inviteret til aftensmad, vel at mærke med børn og vi så først skal spise kl. 19-19.30. Det synes jeg ikke er okay. Jeg synes, det er decideret irriterende. Men det er jo dem, som ikke har små børn længere, så jeg tror sgu ikke, de tænker så langt  (Jeg ved, det ikke gælder for alle, men jeg oplever, det gælder for mange)

Nå, men jeg kan GODT forstå, du er blevet ked af det! Det var jeg også blevet. Som en anden skriver, så tal med hende, hvis du har det bedst med det, ellers kvæl det med positivitet.

Jeg ville nok påpege på en pæn måde, at det på ingen måder er i orden, at insinuere, at det var ærgerligt, at I fik nr 3. For det første, så er barnet her jo og for det andet, så elsker i jeres barn. Så hvad havde hun egentlig tænkt sig, at du skulle bruge sådan en kommentar til? Hvad er det dog for noget at sige... Jeg håber ikke, at hun taler udenom, for så kommer hun bare på dybt vand. Hvis hun tænker bare en smule klart, så siger hun "undskyld, det var også dumt sagt, jeg siger selvfølgelig ikke sådan noget igen". Hun må kunne forstå, at du er blevet ked af sådan en kommentar. Hvis ikke hun kan det, ja så... Det jeg prøver at sige er, at det er ikke i orden at sige sådan noget uanset hvad hun har ment med det. Og der er intet i vejen med dig, fordi du reagerer, som du gør. Sådan er det bare! Du har et lille barn, som du tager dig af, og det skal du selvfølgelig bare gøre!