Aflastning?

Jeg er så bange for at jeg svigter mit ældste barn 

Jeg er alene med mine 2 børn (x på 6 år og y på 6 mdr), og jeg har det rigtig rigtig skidt. Jeg er i udredning i psykiatrien, og alt peger mod en skizofreni-diagnose. 

Jeg har SÅ svært ved at magte mit ældste barn og de (helt rimelige og normale) ting h*n "kræver" af mig. Jeg bliver lynhurtigt meget vred og frustreret på x og kommer til at skælde alt for meget ud og snakke alt for grimt. Det er slet ikke med vilje og jeg fortryder det i samme sekund jeg har sagt det. Det er så hårdt at være i for os begge! X er begyndt at være meget hård ved Y hvis ikke jeg er i samme rum som dem hele tiden. X kan f.eks. finde på at slå med legetøj eller klemme Y så hårdt at h*n skriger højt. Også selvom Y bare ligger i kravlegården mens jeg lige er på toilettet.

X savner mig og er bekymret. H*n ved at jeg er syg, fordi det kunne h*n ikke undgå at lægge mærke til. Vi har snakket meget om hvorfor/hvordan jeg er syg og at man ikke dør af det, men at jeg har det skidt lige nu. 

Jeg trækker meget på mit netværk, men det er ikke helt holdbart. Både fordi de jo også har egne liv med arbejde og familie osv, men også fordi X lidt bliver kastet rundt hos en masse forskellige fordi jeg 1 har en masse tider på psyk med kort varsel og 2 bare ikke magter at aktivere og være sammen med X så meget. H*n røv keder sig herhjemme og jeg magter ikke at tage ud   Hold kæft hvor er det hårdt at sige! Men jeg magter ikke mit barn 

X går på privatskole hvor der er 100% ferielukket indtil august, så der er heller ikke noget aflastning at hente. 

Jeg ved snart ikke hvad jeg skal gøre 

Anonym skriver:

Jeg er så bange for at jeg svigter mit ældste barn 

Jeg er alene med mine 2 børn (x på 6 år og y på 6 mdr), og jeg har det rigtig rigtig skidt. Jeg er i udredning i psykiatrien, og alt peger mod en skizofreni-diagnose. 

Jeg har SÅ svært ved at magte mit ældste barn og de (helt rimelige og normale) ting h*n "kræver" af mig. Jeg bliver lynhurtigt meget vred og frustreret på x og kommer til at skælde alt for meget ud og snakke alt for grimt. Det er slet ikke med vilje og jeg fortryder det i samme sekund jeg har sagt det. Det er så hårdt at være i for os begge! X er begyndt at være meget hård ved Y hvis ikke jeg er i samme rum som dem hele tiden. X kan f.eks. finde på at slå med legetøj eller klemme Y så hårdt at h*n skriger højt. Også selvom Y bare ligger i kravlegården mens jeg lige er på toilettet.

X savner mig og er bekymret. H*n ved at jeg er syg, fordi det kunne h*n ikke undgå at lægge mærke til. Vi har snakket meget om hvorfor/hvordan jeg er syg og at man ikke dør af det, men at jeg har det skidt lige nu. 

Jeg trækker meget på mit netværk, men det er ikke helt holdbart. Både fordi de jo også har egne liv med arbejde og familie osv, men også fordi X lidt bliver kastet rundt hos en masse forskellige fordi jeg 1 har en masse tider på psyk med kort varsel og 2 bare ikke magter at aktivere og være sammen med X så meget. H*n røv keder sig herhjemme og jeg magter ikke at tage ud   Hold kæft hvor er det hårdt at sige! Men jeg magter ikke mit barn 

X går på privatskole hvor der er 100% ferielukket indtil august, så der er heller ikke noget aflastning at hente. 

Jeg ved snart ikke hvad jeg skal gøre 

 

Først kram til dig��

Jeg syntes su skal ringe til kommunen, få en snak med en sagsbehandler om at kunne få aflastning. 

Det kan lyde farligt, men kommunen vil gennem en paragraf 50 undersøgelse (børnefaglig undersøgelse) kunne klarlægge din families behov for støtte. 

Jeg har selv fået aflastning for at aflaste mig, da min søn har udfordringer, men man kan også få det fordi man som forældre har ting, der gør man trænger til en pause. 

Ræk ud efter hjælpen før i er helt kørt ud.. ❤️

Nu er aflastning ikke noget man bare lige kan få fra den ene dag til den anden, så her i den ældstes sommerferie synes jeg simpelthen du er nødt til at blive ved med at trække på netværket. Du må forklare HVOR skidt du har det. Er der ingen overhovedet i dit netværk som du ved vil gribe dig i en krisesituation? Du kan også ringe til din kommune og spørge om de har nogen muligheder for fritidsordning i sommerferien.  

Når dette så er sagt, hvad tænker du så der skal ske fremadrettet? Hvornår skal det yngste barn starte i daginstitution? Jeg tænker du skal overveje meget kraftigt, at starte ham/hende op så snart du overhovedet kan komme til det. Og så ville jeg prøve at få en voksenven eller støttekontaktperson til den ældste efter ferien, hvis der ikke er nogen i din familie der ønsker at aflaste dig på fast basis. Det kunne jo være én af dem kunne have lyst til at hente ham/hende efter skole et par dage om ugen, og bare være sammen med ham/hende i nogle timer og så køre ham/hende hjem til dig om aftenen. Men hvis ikke, ja så ville jeg som sagt prøve at få en støttekontaktperson i kommunen. Men lige nu drejer det sig om at overleve sommerferien, og dér ville jeg som sagt spørge kommunen om der er mulighed for fritidsordning, og snakke med familien om de kan hjælpe jer igennem ferien. 

Hvor er barnets (eller begge børns) far henne i det her?

Har han evt et par tætte skolekammerater, hvor du kunne snakke med forældrene om, om de ville kunne være behjælpelig med aflastning i form af legeaftaler mm. Jeg ville 100 procent gerne tage mine ungers kammerater ind, et par dage om ugen, hvis forældrene havde brug for det. Jeg har i forvejen min yngstes ene ‘veninde’ i pasning minimum en gang om ugen. 

Tip! skriver:

Hvor er barnets (eller begge børns) far henne i det her?

Ældste ser sin far 8 timer hver anden søndag. Far er ikke interesseret i mere.

Ingen kontakt til yngstes far. 

Nielsen333 skriver:

Nu er aflastning ikke noget man bare lige kan få fra den ene dag til den anden, så her i den ældstes sommerferie synes jeg simpelthen du er nødt til at blive ved med at trække på netværket. Du må forklare HVOR skidt du har det. Er der ingen overhovedet i dit netværk som du ved vil gribe dig i en krisesituation? Du kan også ringe til din kommune og spørge om de har nogen muligheder for fritidsordning i sommerferien.  

Når dette så er sagt, hvad tænker du så der skal ske fremadrettet? Hvornår skal det yngste barn starte i daginstitution? Jeg tænker du skal overveje meget kraftigt, at starte ham/hende op så snart du overhovedet kan komme til det. Og så ville jeg prøve at få en voksenven eller støttekontaktperson til den ældste efter ferien, hvis der ikke er nogen i din familie der ønsker at aflaste dig på fast basis. Det kunne jo være én af dem kunne have lyst til at hente ham/hende efter skole et par dage om ugen, og bare være sammen med ham/hende i nogle timer og så køre ham/hende hjem til dig om aftenen. Men hvis ikke, ja så ville jeg som sagt prøve at få en støttekontaktperson i kommunen. Men lige nu drejer det sig om at overleve sommerferien, og dér ville jeg som sagt spørge kommunen om der er mulighed for fritidsordning, og snakke med familien om de kan hjælpe jer igennem ferien. 

Mit netværk gør virkelig alt hvad de kan. De gør virkelig meget. Min mor ville gerne være fast aflastning, men det er ikke muligt pga hendes job. 

Yngste har plads fra oktober og det er ikke en mulighed at starte op tidligere. Der er så meget rift om pladserne at det er svært at få plads til når man skal bruge den.

Men måske en støttekontaktperson kunne være en idé. Det vil jeg undersøge. Tak for dit svar. 

Hjemmegaaende skriver:

Har han evt et par tætte skolekammerater, hvor du kunne snakke med forældrene om, om de ville kunne være behjælpelig med aflastning i form af legeaftaler mm. Jeg ville 100 procent gerne tage mine ungers kammerater ind, et par dage om ugen, hvis forældrene havde brug for det. Jeg har i forvejen min yngstes ene ‘veninde’ i pasning minimum en gang om ugen. 

Jeg har snakket med en af de andre forældre i klassen og fortalt lidt om vores situation (som stadig er relativt ny) og hun ville gerne hjælpe, men de er på ferie det meste af sommeren så det er begrænset hvor meget hjælp der er at hente der. 

Planen er dog når de kommer hjem at de tager den ældste på et par legeaftaler ind i mellem 

Nu spørger jeg naivt.. men man kan vel også selv lægge op til en plejeforældre ordning på sigt. Det lyder som om du ikke har overskuddet til forældrerollen. 

Tjullehej skriver:

Nu spørger jeg naivt.. men man kan vel også selv lægge op til en plejeforældre ordning på sigt. Det lyder som om du ikke har overskuddet til forældrerollen. 

Hvad er det gør du mener du er   berettiget til afgørende at ts aldrig får overskuddet til forældrerollen igen for det er lidt det du gør når du skrive at hun selv skal ligge op til plejeforældre ordning på sigt.   bare fordi hun har brug for støtte i en   periode betyder det ikke hun har det på sigt

og til ts du har allerede tage det først skidt til at får hjælp og det er at du har indset du har brug for hjælp nu skal du bare tage det næste skidt og det er at kontakt kommune som er dem der kan yde hjælp til dig og det skal du ikke skamme dig over for alle mennsker kan på et tidpunkt kom ud for at skal be om hjælp i deres liv