Kan børnehaven ødelægge et barn?

Min søn startede i børnehave før corona, men kom aldrig rigtig i gang pga. sygdom, så han er først rigtigt startet, da institutionerne åbnede op i april.

Han har før børnehaven gået i dagpleje, hvor han trivedes. Han er en meget stille og tænksom dreng, sensitiv og han er lidt sin egen. Rimelig gammelklog, men også fuld af fantasi og kreativitet. Han er lige præcis, som jeg vil have ham!

Han har selvfølgelig sine perioder, hvor han prøver grænser og kan blive ufatteligt strid. Han kan sagtens slå og mase sin lillebror, kaste en duploklods efter mig, hvis jeg er "dum" og så videre.

Men nu har han gået i børnehaven i 2 måneder i træk og han er begyndt at ændre sig utrolig meget! Han er så vred... Han er færdig med indkøringen og har en hverdag derovre nu fra 8:30 til 14:30. De er ude på en lille legeplads hele dagen og de voksne prøver at skabe en spændende hverdag for børnene, men har svært ved det, fornemmer jeg. Der er meget skiftende voksne og der er allerede gået 2 voksne og kommer 2 nye i den korte tid, min søn har været der. Den ene, der forsvandt, var en studerende min søn var knyttet til. Nu er der så kommet en rotationsvikar, som min søn er blevet ret glad for og som også er glad for ham - og han stopper efter sommerferien. Der er kun én pædagog på stuen, hun er meget presset og bruger ikke så meget tid med børnene, desværre. Hun virker dygtig, men skal jo bruge tiden på at dokumentere ALT hvad hun ser.

Min søn spørger hele tiden, hvornår han skal i børnehave igen og siger, at han ikke vil derhen. Han fortæller kun negative ting: jeg kaster med sand og spørger, hvornår min mor kommer. Jeg venter på dig mor, jeg vil ikke have, at du går. Jeg keder mig børnehaven. X stak en pind i næsten på mig, Y spærrede mig inde, K sparkede mig i ansigtet, M væltede mig. Jeg leger alene. Der er ingen, der vil lege med mig.
Jeg hører stort set kun sådan noget og det gør mig SÅ ked af det! Han har enkelte gange nævnt, at der er en pige, der aer ham og jeg har snakket med de voksne, for at få deres version og derfra ved jeg, at han også er med i lege nogle gange. Men det billede jeg ser, når jeg kommer og står der ved lågen og glor, det er det, som han også giver mig. Han er altid alene, bliver kostet rundt med og skubbet og slået.

Han er begyndt at opføre sig grimt herhjemme. Han niver sin lillebror hårdt, maser ham hårdt (før var det bare lidt "almindeligt" maseri, nu er det vold). Han virker meget aggressiv og er sammenbidt. Han bider tænderne sammen, knytterne næverne og er anspændt. Han slår hans far, han slår mig og han siger "fuck dig" og "hold kæft" og kan godt fortælle, hvem han har det fra. Sådan snakker vi jo ikke herhjemme i børnenes nærvær!!! Han brøler og siger ting på en måde, så han nærmest lyder som, han er en anden, for det er så tydeligt, at han har lært det fra de andre...

Det virker som om børnehaven er ved at ødelægge ham! Jeg var SÅ bekymret, da han skulle starte, fordi jeg ved, at min dreng er sådan en stille type og ikke passer med de vilde drenge. Og han er ikke medløber, modsat de andre stille drenge derhenne, så de ender med at være efter ham Han lærer intet derhenne - jeg havde håbet, at han kunne lære at blive social, men han bliver jo bare trynet.

Han skal heldigvis i en ny gruppe efter ferien, hvor han slipper for de værste børster, men jeg er bare så bange for, at det fortsætter. Og vi har kun én anden børnehave udover denne, vi kan vælge Pædagogen er opmærksom på det.

Har I prøvet, at jeres børn ændrede sig af at starte i børnehaven? Nærmest gik i stykker? Hvor I ikke kunne genkende deres adfærd?

Jeg har ikke prøvet det med nogle af mine børn, men en fra min mødregruppe har prøvet noget lignende, og de skiftede børnehave og fra den ene dag til den anden var hendes søn den samme som før. Jeg ville nok aftale et møde med ledelsen og forklare de ting, og se hvordan børnehaven kan hjælpe.

Dog vil jeg også sige, at det også er muligt din søn reagerer på coronakrise og lock down osv. 

Flyt ham.... han ønsker jo ikke at være der. Det svarer til st du blev tvunget til at blive i et job du hadede med en leder og kollegaer der var ubehagelige.

Kan kun anbefale flytning

Har du tillid til se voksne? Tror du at det er enkeltstående tilfælde han fortæller om eller hans hverdag? Tror du at han har et dårligt børnehaveliv? 
Jeg synes du skal bede om en samtale med pædagogen og lederen? 
Spørg hvad de gøre for at skabe legerelationer for din dreng? Hvem er han glad for? Hvem leger han med? Hvad har han svært ved? Hvad er han god til? Prøv at få en fornemmelse af hvordan de oplever din dreng. 

Få en trivselssamtale og hvis du hverken oplever eller føler nogen forandring så er der ikke så mange andre veje end at flytte ham. 

Jeg tænker det kan værre en stor omvendt for jeres søn at start i børnhave han kommer fra dagplejen hvor guppen er lille til børnhaven hvor guppen ofte er mange større jeg ville aftale et møde med børnhaven og kommet bundes i hvad det er der sker og hvordan pædagogerne som er samme med jeres søn i de timer han er der oplever det og måske jeres søn kunne af brug  for en længe periode med korte dage

( ved godt det kan værre svært når man går på arbejdet ) 

Det lyder ikke som en velfungerende børnehave...lyt til ham! Alt andet er at skade ham.

Pinde i næsen, skubbe, mase, spark...... ingen at lege med. Det lyder ikke som et kærligt sted med omsorgsfulde eller opmærksomme voksne. Får helt ondt i maven. Og hvis han heller intet lærer er det fordi de voksne ingen overskud til dette har heller.

Ja det kan den jeg lyttede ikke til min datter når hun ikke ville af sted og græd vildt når jeg afleverede da storesøster jo gik der og det gik jo fint nok og pædergogerne sagde det gik godt. (nogle vikare sagde dog noget andet som ledelsen hurtigt maned i jorden tros mine utallige bekymret henvendelser) 

Her var der konstant skift i pasonale og flere og flere børn mistrives da først den faste pædergog hun var tryk ved stoppede ringede jeg samme dag og fik hende flyttet med det samme. Og jeg fik pludselig en glad pige der udviklede sig helt vildt på bare den første uge kunne slet ikke kende min elles stille og generte pige. Det var så i februar i år og så kom nedlukningen. Nu har hun dage igen hun ikke rigtig vil afsted men der er en dygtig pædergog der har fået øje på hun har brug for hjælp til det sociale vis nu de børn hun leger med vil lege noget andet eller hun vil så tror hun at de bare ikke gider lege med hende og så er der ingen der vil men sådan er det sket ikke og så hjælper han hende. Og jeg er ret sikker på at det første år i en dårlig børnehave har sat sine spor. Hun har brug for lidt mere hjælp nu da hendes mave altid har drillet og hun nu vælger brød fra skal vi til samtale på sygehuset da man tror det kan være psykisk og den dårlige børnehave har ikke hjulpet på min generte lille pige. 

Jeg ville bare sige stakkels dig og knus herfra. Jeg fik helt ondt i maven af at læse dit indlæg. Nogle gange kan man “tvivle lidt på hvor meget der lægger bag et indlæg”, men synes virkelig du giver et indtryk af din søn ikke trives der og jeg ved fra min egen datter hvor ondt det gør, når de ikke trives og man føler man mister dem lidt og de “forsvinder”/ ændrer sig, fordi de jo ikke kan forklare alt / selv ved hvorfor de reagerer. Hvis du har ferie nu så se om det gør en forskel og han får ro på. Dette vil også bekræfte din følelse. Jeg ville også overveje en ny børnehave meget hurtigt, hvis ikke et møde m den nuværende hjælper. (Ærligt ville jeg skifte asap, men jeg forjager mig måske nogle gange).