Det er sku bare ikke en flot fis** og flot røvh**

Man fristes til at skrive: Og hvad så?

Det må man jo leve med - ligesom så helt utroligt meget andet. INGEN kirurg (håber jeg!!) ville omskære en kvinde af kosmetiske årsager. Er det i øvrigt ikke bare en del af normal-spektret? Nogle har store kønslæber, andre har små. Nogle kvinder har lange bryster, andre har korte - og nogen har ét langt og ét kort!!

Alderen og antallet af børnefødsler sætter sine spor. Men at ligge og kigge på sit røvhul og fortvivles over dets udseende, er måske noget, man kunne spare sig selv for? 

Ang. Anus må du snakke med trådstarter om, det har jeg ingen erfaringer med. 

men jeg synes personligt, du gør det til en bagatel. Vi alle forskellige, mine veninder er kede af kæmpe stræksmærker på maven, og jeg synes det kan være træls og smertefuldt med “store”/lange kønslæber, især når det kan ses i badetøj, omklædning rum osv. 

men det betyder da ikke, at mine veninder har det værre end mig, eller har mere ret til at føle det værre. 

Abracadabra skriver:

Nu er det ikke mig, der har skrevet det indlæg, du svarer på - men jeg synes, at der er stor forskel på at være ked af noget, du kan se umiddelbart (bryster eller maveskind) og være ked af noget, som du skal finde et spejl (og en ubehagelig stilling) frem for at se. Det er svært at ignorere et slasket maveskind - men et grimt røvhul kan man jo bare lade være med at kigge på. Måske ville man blive lykkeligere af IKKE at ligge med et spejl og kigge på sit grimme røvhul? 

Jeg har aldrig ligget og kigget med et spejl op i hverken det ene eller det andet. Men jeg kan mærke at mit anus popper ud ved afføring og jeg kan mærke at det ikke altid trækker sig sammen igen og kan være svært at rengøre. Og det gør mig usikker og ked af min krop når jeg har sex med min kæreste - som også omfatter analsex. 

Jeg synes det er lidt problematisk at negligere nogens problemer bare fordi det ikke fylder noget for en selv. Alle har vel lov at være forfængelige og have deres følelser uanset om det handler om maveskind, anus, et modermærke, et ar, eller hvad end det nu kan være. Bare fordi noget har ført noget godt med sig, betyder det vel ikke at man bare SKAL elske vejen og "ofrene" der til.  

M O R til J Vega skriver:

Ang. Anus må du snakke med trådstarter om, det har jeg ingen erfaringer med. 

men jeg synes personligt, du gør det til en bagatel. Vi alle forskellige, mine veninder er kede af kæmpe stræksmærker på maven, og jeg synes det kan være træls og smertefuldt med “store”/lange kønslæber, især når det kan ses i badetøj, omklædning rum osv. 

men det betyder da ikke, at mine veninder har det værre end mig, eller har mere ret til at føle det værre. 

Oprigtigt talt: Jeg synes også, at røvhullets udseende er en bagatel. 

At kroppen ændrer sig efter børnefødsler (og med alderen) kan man enten gøre til et fokuspunkt eller acceptere. Jeg argumenterer for, at man arbejder med accept (for de flestes vedkommende). Kan man lære at leve med de større kønslæber, de længere (og fladere) bryster og det grimmere røvhul, tror jeg, at man på længere sigt bliver lykkeligere. Jeg tror ikke, at man bliver lykkeligere af fx kirurgi. Jeg tror, at man bliver lykkeligere af accept. 

Abracadabra skriver:

Oprigtigt talt: Jeg synes også, at røvhullets udseende er en bagatel. 

At kroppen ændrer sig efter børnefødsler (og med alderen) kan man enten gøre til et fokuspunkt eller acceptere. Jeg argumenterer for, at man arbejder med accept (for de flestes vedkommende). Kan man lære at leve med de større kønslæber, de længere (og fladere) bryster og det grimmere røvhul, tror jeg, at man på længere sigt bliver lykkeligere. Jeg tror ikke, at man bliver lykkeligere af fx kirurgi. Jeg tror, at man bliver lykkeligere af accept. 

Igen - tag anus snakken med en anden. 
Er man glad for anal sex, og det kan være et problem med at have det pga. udseendet af anus, er det vel ikke dig der skal bestemme, om det er et problem for hende/dem. Det synes jeg faktisk er tarveligt. 

du burde accepter, at alle ikke er ens. 

udover det, så jeg enig i, at accept er godt og godt givet ud. 
men igen - så vi alle forskellige, og det du kan accepter, er ikke sikkert andre kan og omvendt.