sandramor skriver:
Jeg har ikke læst alles kommentarer så beklager hvis det bliver en gentagelse
det er absolut ikke nemt at skulle være bonusmor og man kæmper med mange forskelligt følelser... jeg har prøvet det og har gjort mig denne erfaring : jeg vil helt sikkert ikke afvise en mand “bare” fordi han har børn(er single pt og været det en del år efterhånden) men jeg ved med mig selv at jeg IKKE kommer til at bo sammen med en mand igen�� og det er jeg egentlig slet ikke ked af overhovedet. Jeg tror på man sagtens kan have et dejligt, sundt og spændende forhold selvom man ikke bor sammen
man kan sove sammen når man vil men også tage hver til sit. Og ikke mindst så slipper børnene for at skulke indgå i en ny familie 24/7. Jeg tror heller ikke altid det er nemt for børnene at skulle finde sig selv i en ny og sammenbragt familie. Ofte har børnene jo ikke noget valg. Bevares man snakker med børnene om det, men ofte flytter man jo sammen fordi man selv som den voksen synes det kunne være en fantastisk og dejligt at bo sammen og kunne være sammen hver dag. Jow jow så taler vi med vores børn om det og hvis de tøver så er vi også gode til at fortælle dem at det nok skal blive godt hvis bare.......
jeg har besluttet at mine børn og jeg har det godt som vi har det. Det er ikke deres behov at jeg skal have en kæreste og det er ikke deres behov at jeg skal bo sammen med ham og måske hans børn heller. Så hvorfor hive noget ned over dem som de ikke har bedt om og som ikke nødvendigvis er det “bedste for dem” .
har du overvejet om i som jeg så en anden skrev, måske ikke skulle bo sammen? I kan sagtens stadig være kærester og ha det super godt sammen selvom i ikke bor sammen? det kunne måske ligefrem ta stressen væk og gøre man slapper mere af fordi man har en anden ro omkring sig selv og sit forhold
Her i denne coronatid, har jeg nogle gange set Go´morgen Danmark
Jeg kan ikke huske, hvilken dato det var, fordi det er et par uger siden.
Men der var et indslag med TV2 værten Christian Høgh Andersen og hans kæreste, som havde valgt at flytte fra hinanden efter at have boet sammen i en sammenbragt familie, hvor det blev for svært fordi de begge havde teenagebørn.
Deres problemer var ikke så store som TS´s - det blev bare for svært, fordi der var så mange børn, og teenagealderen er heller ikke nem. Jeg kan ikke huske, om det var tre børn, de havde hver.
Det var måske gået for hurtigt med at flytte sammen, fordi "drømmehuset med plads til mange mennesker" pludselig var der.
De er stadig kærester.
Det var sværere at se hinanden så tit, men der var mindre "støj på linjen".
De ved selvfølgelig ikke, om deres forhold kan klare det, men foreløbig har de klaret det på den måde i et år (så vidt jeg husker).
Og nogle af børnene er så store, at de er på vej til at flyve fra reden, og parret ville ikke afvise, at de måske flytter sammen igen en dag, når der ikke er så mange hjemmeboende.
Det må tiden vise.
Hvis du har TV2 play (har jeg ikke), kunne du måske prøve at finde udsendelsen.
Det tror jeg, du måske vil kunne bruge til noget.
Måske som inspiration.
