Kalder alle pap-mødre/bonusmødre.

Anonym skriver:

Så tror jeg vist lige vi skal have nogle lidt større sko på 

Altså nu har jeg ikke helt forholdt mig til hendes konkrete problem.

Så måske skulle vi have to andre selvstændige tråde 

For tit forplumres debatten om, at det ikke altid er en bonus at være bonusmor. 

Så jeg tror, du og jeg er meget enige 

Tommelise skriver:

Altså nu har jeg ikke helt forholdt mig til hendes konkrete problem.

Så måske skulle vi have to andre selvstændige tråde 

For tit forplumres debatten om, at det ikke altid er en bonus at være bonusmor. 

Så jeg tror, du og jeg er meget enige 

Jeg tænker ikke det er nogen skade til at komme med et svar fra "den anden side" Forhåbentligt vil det få moren til at tænke over hvor hårdt det egentlig er at være barn i en sammenbragt familie der ikke fungerer. Jeg er slet ikke ude på at overbevise nogen om, at man som bonusforælder skal finde sig i alt. Tværtimod er jeg overbevist om at det må være ligeså dødssygt at være bonusforælder som at være bonusbarn når tingene ikke spiller. Så jeg synes det er så fint hun kan få et pusterum herinde. Synes bare stadig hun skylder sine børn at få ændret situationen i en fart  

Anonym skriver:

Jeg tænker ikke det er nogen skade til at komme med et svar fra "den anden side" Forhåbentligt vil det få moren til at tænke over hvor hårdt det egentlig er at være barn i en sammenbragt familie der ikke fungerer. Jeg er slet ikke ude på at overbevise nogen om, at man som bonusforælder skal finde sig i alt. Tværtimod er jeg overbevist om at det må være ligeså dødssygt at være bonusforælder som at være bonusbarn når tingene ikke spiller. Så jeg synes det er så fint hun kan få et pusterum herinde. Synes bare stadig hun skylder sine børn at få ændret situationen i en fart  

Nej det skader ikke i denne tråd. 

Men engang imellem vil vi gerne have lov til at fortælle, hvor svært det er uden fordømmelse. 

Men du har ret i, at det ikke skal være i denne tråd, hvor det handler om et bestemt problem, som er et af de lidt større. 

Tommelise skriver:

Nej det skader ikke i denne tråd. 

Men engang imellem vil vi gerne have lov til at fortælle, hvor svært det er uden fordømmelse. 

Men du har ret i, at det ikke skal være i denne tråd, hvor det handler om et bestemt problem, som er et af de lidt større. 

Pointen med min forrige kommentar er netop at jeg ikke dømmer hende. Jeg synes bonusforældre skal have lov til at afreagere så meget de overhovedet har brug for. De er mennesker med følelser som alle andre, og man kan ikke bare slukke sine følelser, ligegyldigt hvor "ukorrekte" de er. Man er bare nødt til at huske på at de voksne  altid har et valg. Det har børnene ikke. 

Anonym skriver:

Pointen med min forrige kommentar er netop at jeg ikke dømmer hende. Jeg synes bonusforældre skal have lov til at afreagere så meget de overhovedet har brug for. De er mennesker med følelser som alle andre, og man kan ikke bare slukke sine følelser, ligegyldigt hvor "ukorrekte" de er. Man er bare nødt til at huske på at de voksne  altid har et valg. Det har børnene ikke. 

Ja men alle skal også forstå, at v forelskede os i manden - ikke i børnene.

Og vi skal altid være den voksne, selv om det er svært. 

Det er faktisk ikke min egen sag, jeg taler. 

Men det Er et kæmpe tabu.. 

Og derfor er vi nødt til at tage bladet fra munden. 

For vi får aldrig sjældent den samme forståelse som biomødre.

Men helt enig i, at vi tager den i en anden tråd. 

Tommelise skriver:

Ja men alle skal også forstå, at v forelskede os i manden - ikke i børnene.

Og vi skal altid være den voksne, selv om det er svært. 

Det er faktisk ikke min egen sag, jeg taler. 

Men det Er et kæmpe tabu.. 

Og derfor er vi nødt til at tage bladet fra munden. 

For vi får aldrig sjældent den samme forståelse som biomødre.

Men helt enig i, at vi tager den i en anden tråd. 

Og jeg var på vej ud ad døren i formiddag, og fik ikke tid til at sætte mig ordentligt ind i TS's specifikke problem 

Tommelise skriver:

Ja men alle skal også forstå, at v forelskede os i manden - ikke i børnene.

Og vi skal altid være den voksne, selv om det er svært. 

Det er faktisk ikke min egen sag, jeg taler. 

Men det Er et kæmpe tabu.. 

Og derfor er vi nødt til at tage bladet fra munden. 

For vi får aldrig sjældent den samme forståelse som biomødre.

Men helt enig i, at vi tager den i en anden tråd. 

Jeg har ikke skrevet at vi skal tage den i en anden tråd? 

Anonym skriver:

Jeg har ikke skrevet at vi skal tage den i en anden tråd? 

Nej - det har jeg 

Fordi jeg var på vej ud af døren og derfor nærmest kun fik "skimmet" indlægget - så jeg ikke rigtigt fik forholdt mig til det specifikke problem.

Jeg har ikke læst alles kommentarer så beklager hvis det bliver en gentagelse

det er absolut ikke nemt at skulle være bonusmor og man kæmper med mange forskelligt følelser... jeg har prøvet det og har gjort mig denne erfaring : jeg vil helt sikkert ikke afvise en mand “bare” fordi han har børn(er single pt og været det en del år efterhånden) men jeg ved med mig selv at jeg IKKE kommer til at bo sammen med en mand igen�� og det er jeg egentlig slet ikke ked af overhovedet. Jeg tror på man sagtens kan have et dejligt, sundt og spændende forhold selvom man ikke bor sammen man kan sove sammen når man vil men også tage hver til sit. Og ikke mindst så slipper børnene for at skulke indgå i en ny familie 24/7. Jeg tror heller ikke altid det er nemt for børnene at skulle finde sig selv i en ny og sammenbragt familie. Ofte har børnene jo ikke noget valg. Bevares man snakker med børnene om det, men ofte flytter man jo sammen fordi man selv som den voksen synes det kunne være en fantastisk og dejligt at bo sammen og kunne være sammen hver dag. Jow jow så taler vi med vores børn om det og hvis de tøver så er vi også gode til at fortælle dem at det nok skal blive godt hvis bare....... 

jeg har besluttet at mine børn og jeg har det godt som vi har det. Det er ikke deres behov at jeg skal have en kæreste og det er ikke deres behov at jeg skal bo sammen med ham og måske hans børn heller. Så hvorfor hive noget ned over dem som de ikke har bedt om og som ikke nødvendigvis er det “bedste for dem” . 

har du overvejet om i som jeg så en anden skrev, måske ikke skulle bo sammen? I kan sagtens stadig være kærester og ha det super godt sammen selvom i ikke bor sammen? det kunne måske ligefrem ta stressen væk og gøre man slapper mere af fordi man har en anden ro omkring sig selv og sit forhold

Tommelise skriver:

Altså nu har jeg ikke helt forholdt mig til hendes konkrete problem.

Så måske skulle vi have to andre selvstændige tråde 

For tit forplumres debatten om, at det ikke altid er en bonus at være bonusmor. 

Så jeg tror, du og jeg er meget enige 

Præcis - det var det, jeg tænkte, da det gik lidt for stærkt med at se overskriften og bare skimme indlægget.

Men der har bare engang været en tråd, der netop handlede om at det ikke altid er en bonus at være bonusmor.

Og den blev "hacket" af stedbørnene.

Så vi er heeeelt enige.