Når farfar ikke er interesseret..

... og det forhindrer farmor i at se sine børnebørn som hun gerne vil. 

Det er groft ridset op, men mere eller mindre den situation vi står i lige nu. 

Sagen er den at jeg sammen med min mand har 3 børn på 7, 5 og 1 år. Vi har alle bedsteforældre på begge sider og har det lige godt med farmor, mormor og morfar. Men de sidste par år har farfar stort set trukket sig helt og det påvirker simpelthen vores relation til farmor. 

Farfar kan ikke sove når vores børn (og vi) er på besøg. Han sover til middag ved 16-tiden hver dag, så det er både et problem dag og nat. Farfar har (siger han) tinitus og kan ikke holde ud at være sammen med os. Farfar har købt to både og to campingvogne på et par år og bruger tiden på det. Vi eller børnene har aldrig set noget af det og bliver ikke inviteret selvom vi spørger og børnene spørger. Farfar kunne ikke rykke på sine juletraditioner om mad klokken 18.30 og kirke 16.30 og da vi har et barn med infantil autisme, så ville vi gerne i gang ved 17-tiden. 

Farfar er nu blevet corona-paranoid og vi må derfor ikke komme og ses med farmor (når farfar ikke er hjemme) og børnene kan ikke blive passet et par timer. 

Farmor er skide sød og god og alting, men farfar-tingen sætter virkelig mange begrænsninger og til jul var hun jo bundulykkelig over hans beslutning, men hun kunne ikke gøre noget. 

Jeg er så drænet af at prøve at finde løsninger at jeg begynder at trække mig og ikke orker at planlægge ting med farmor. Men jeg synes det er så trist for vores børn. 

Vi bor 8 km. fra hinanden og farfar har set vores mindste på 20 måneder måske.. 4 gange og det har været til fødselsdage i familien. 

Hvad fanden kan vi gøre? Vi er ikke interesserede i at få farfar på andre tanker, for det tror vi ikke kan lade sig gøre, men skal han virkelig have lov at bestemme så meget at det begrænser farmor? 

Hvad med en tradition hvor I lejer er sommerhus og farfar ikke er med. Og gør det til en årlig ting.

Det virker som om din svigermor skal turde kræve ar han ikke bestemmer alt.

hvorfor henter hun ikke og leger på en legeplads eller hos jer. Han skal vel ikke diktere alt. Han er kun en person..? .. og tager ikke hensyn til en autist. Så siger man “fuck dig.. følg med eller lade være”

Hvis de har to campingvogne.. så kan hun lave en soveaftale i campingvognen med dem. Farfar kan sove i huset - eller omvendt.

Farmor er vel et selvstændig menneske,  og har sin egen  fri vilje 

I må jo bare planlægge uden om ham  , og ses som det passer jer .

Man kan ikke tvinge folk til at gide en , og ikke alle ser lyset i børnebørn. 

Så acceptereat sådan er det- og er farmor Int i mere må hun jo komme på.banen 

Det må han da selv ligge og rode med. Bed farmor om at komme forbi jer alene noget oftere hvis hun vil, brug hende til at babysitte hjemme mens i går ud og spiser om aftenen. Hold jul hjemme hos jer og sig at han kan komme hvis han vil og der er mad kl 17. 

Lad det være jer der invitere og så er det op til farmor om hun vil sige fra overfor farfar og gøre hvad HUN har lyst til og lade ham blive hjemme. 

Ift pasning hos dem, kan i foreslå farmor om hende og farfar måske kan finde en løsning med at farfar tager i campingvognen imens.? 

Det er træls at han er sådan, men farmor må også gå sine egne veje uafhængigt af ham, hvis hun vil det anderledes end han  

Inviterer farmor på besøg uden farfar. 

Tage i sommerhus uden farfar 

Farfar sover i campingvognen og farmor får lov at have børnenebørn på overnatning (forudsat at hun vil det og kræver det af farfar)

Hvis han er i risiko zone forstår jeg godt at han passer på nu ved corona, men ellers vil jeg da opfordre farmor til at tage en snak med ham, det er jo hendes mand 

Anonym skriver:

... og det forhindrer farmor i at se sine børnebørn som hun gerne vil. 

Det er groft ridset op, men mere eller mindre den situation vi står i lige nu. 

Sagen er den at jeg sammen med min mand har 3 børn på 7, 5 og 1 år. Vi har alle bedsteforældre på begge sider og har det lige godt med farmor, mormor og morfar. Men de sidste par år har farfar stort set trukket sig helt og det påvirker simpelthen vores relation til farmor. 

Farfar kan ikke sove når vores børn (og vi) er på besøg. Han sover til middag ved 16-tiden hver dag, så det er både et problem dag og nat. Farfar har (siger han) tinitus og kan ikke holde ud at være sammen med os. Farfar har købt to både og to campingvogne på et par år og bruger tiden på det. Vi eller børnene har aldrig set noget af det og bliver ikke inviteret selvom vi spørger og børnene spørger. Farfar kunne ikke rykke på sine juletraditioner om mad klokken 18.30 og kirke 16.30 og da vi har et barn med infantil autisme, så ville vi gerne i gang ved 17-tiden. 

Farfar er nu blevet corona-paranoid og vi må derfor ikke komme og ses med farmor (når farfar ikke er hjemme) og børnene kan ikke blive passet et par timer. 

Farmor er skide sød og god og alting, men farfar-tingen sætter virkelig mange begrænsninger og til jul var hun jo bundulykkelig over hans beslutning, men hun kunne ikke gøre noget. 

Jeg er så drænet af at prøve at finde løsninger at jeg begynder at trække mig og ikke orker at planlægge ting med farmor. Men jeg synes det er så trist for vores børn. 

Vi bor 8 km. fra hinanden og farfar har set vores mindste på 20 måneder måske.. 4 gange og det har været til fødselsdage i familien. 

Hvad fanden kan vi gøre? Vi er ikke interesserede i at få farfar på andre tanker, for det tror vi ikke kan lade sig gøre, men skal han virkelig have lov at bestemme så meget at det begrænser farmor? 

Enig med alle de andre. 
farmor må da bare komme ind i kampen. Hun er vel en voksen kvinde der kan tage beslutninger for sig selv. 

farfar er trods alt ærlig og siger at han ikke Kan holde ud at være sammen med jer fremfor at finde på alle mulige forskellige undskyldninger. 

Hvis han er i risiko gruppe. Så forstår man jo godt at han er corona paranoid som du kalder det. Og det kan måske også være grunden til at farmor så også holder tilbage da hun potentielt kan hive virus med hjem efter at have været hos jer

det der kunne jeg stort set have skrevet for 4 år siden om farmor og farfar.... 

så gik der 6 mdr - og så blev de skilt  

Du skriver at de sidste par år har farfar stort set trukket sig jeg kan ikke lad vær med at tænke demens som mulig   årsag da mennesker med demens ofte ændringer personlighed og kan tabe interessen for famille og venner så hvis ikke han er blev testet er mit råd prøv at se om i ikke kan få ham til læge

Jeg studser lidt over denne her formulering "farfar har tinitus (siger han)"... Altså handler det om at du ikke tror på det, når du formulerer det sådan? For så tænker jeg at I er ret langt fra hinanden.. Hvis han er blevet mere socialt afvisende de seneste par år tyder det måske netop på at hans tinnitus er forværret markant? 

Tinnitus kan have omfattende sociale og psykiske følgevirkninger alt efter graden. Hans reaktioner med at undvige kontakt lyder faktisk almindelige, omend usunde. Især hvis han i forvejen er en lidt firkantet og introvert type, hvilket juletraditionere jo lyder som. Jeg ville anbefale at du er nysgerrig på hans egne følelser og oplevelse omkring hans tinnitus, hvis du gerne vil have en relation til ham. Og anerkender det,  så I sammen kan kompensere for det, ved at indrette jeres samvær på nye måder, som giver ham mulighed for at trække sig, hvis det er hans behov. Fx ved at opfordre farmor til at komme alene, hvis han siger nej, eller ved at ses i korte besøg, hjemme hos jer eller lignende.