Atl det der med barnløshed

Tommelise skriver:

Og din historie viser jo så også, hvor forskellige folk har det med det.

Kunne du evt. have sagt til din studiekammerat, at hun ikke skulle spørge ?

Det kunne jeg nok.  Det var ikke fordi vi var specielt tætte, vi var bare begge to "anderledes" end de andre på holdet, så vi arbejdede altid sammen. Da jeg fik hendes sidste mail og hun igen spurgte, om der var sket noget, så orkede jeg simpelthen ikke at svare det samme igen. Det var som et knytnæveslag i ansigtet hver gang jeg skulle sige højt at jeg havde "fejlet" og ikke var blevet gravid. Hun havde selv to børn (havde vist lige fået nummer to), og det var vist gået rimeligt nemt med dem begge. Og så gik der bare længere og længere tid, hvor jeg ikke orkede at svare, og til sidst syntes jeg der var gået for lang tid til at svare, og så var det det.

Rockertand skriver:

Vi har 5 børn, og vi har haft meget nemt ved det.

Jeg har HADET at skulle fortælle det på arbejde, vi snakker ondt i maven i dagene op til offentliggørelsen, fordi jeg var så bange for, at jeg - uden at vide det - kunne arbejde sammen med en, der havde de samme udfordringer som dig. 

Jeg ville ønske, at der var større åbenhed, - også for dem, som ikke ved, hvad I skal igennem.  

En af grundene til jeg ikke har været åben er faktisk også jobsituation.. jeg har ikke lyst til at blive "valgt fra" til en stilling. Så derfor er jeg gået stille med dørene til andre end min familie. 

Jeg ville også ønske det var mere naturligt at snakke om. Det ville gøre det nemmere både for en selv om for dem omkring. Jeg kan bare mærke med mig selv, at jeg finder det meget privat. 

asphodel skriver:

Det kunne jeg nok.  Det var ikke fordi vi var specielt tætte, vi var bare begge to "anderledes" end de andre på holdet, så vi arbejdede altid sammen. Da jeg fik hendes sidste mail og hun igen spurgte, om der var sket noget, så orkede jeg simpelthen ikke at svare det samme igen. Det var som et knytnæveslag i ansigtet hver gang jeg skulle sige højt at jeg havde "fejlet" og ikke var blevet gravid. Hun havde selv to børn (havde vist lige fået nummer to), og det var vist gået rimeligt nemt med dem begge. Og så gik der bare længere og længere tid, hvor jeg ikke orkede at svare, og til sidst syntes jeg der var gået for lang tid til at svare, og så var det det.

Det kan jeg godt forstå.

Jeg ville godt kunne tåle at få at vide, at jeg helst ikke skulle spørge. For jeg ønsker på ingen måde at sende et knytnæveslag til en kvinde i behandling. Og så ville jeg også være klar over, at hun nok selv skulle sige til, hvis hun ville snakke om det.

Måske har hun villet vise interesse, og den havde du ikke brug for.

Måske har hun følt, at fordi I begge var "anderledes" så hørte I sammen.

Men jeg synes også, det er ok at lade det glide ud, hvis det var en kvinde, du ikke havde brug for i dit liv.

Men måske har hun ikke været klar over, at hun gjorde noget "forkert" ved at spørge.

Måske blev hun forvirret over, at du ikke svarede hende på hendes mail, og har syntes, at det var noget underligt noget, når hun nu gerne ville vise interesse for dig.

Og derfor er det nogle gange så svært at være "den anden".

Jeg tror faktisk også, at nogle af de kvinder, der har børn, føler dårlig samvittighed over, at det bare har været nemt for dem.

Men det er jo heller ikke deres skyld, at det er svært for andre.

Jeg bliver lidt trist over, at du tænker, at du har "fejlet" ved ikke at blive gravid. Det er jo ikke din skyld.

Men jeg ved godt, hvad du mener med at "fejle". Du er en kvinde, og så kunne din krop ikke det, som den er "beregnet" til.

Vi er alle sammen rigtige kvinder, uanset om vi er mødre eller ej, uanset om vi kan blive gravide eller ej, uanset om vi har fået fjernet et bryst eller ej.

Rockertand skriver:

Vi har 5 børn, og vi har haft meget nemt ved det.

Jeg har HADET at skulle fortælle det på arbejde, vi snakker ondt i maven i dagene op til offentliggørelsen, fordi jeg var så bange for, at jeg - uden at vide det - kunne arbejde sammen med en, der havde de samme udfordringer som dig. 

Jeg ville ønske, at der var større åbenhed, - også for dem, som ikke ved, hvad I skal igennem.  

Du har nemlig fat i noget. 

Jeg synes, det er helt i orden, hvis kvinden i behandling ikke har lyst til at fortælle det.

Men - jeg har også hørt nogle barnløse "klage" over, at deres kolleger er uforstående, mangler situationsfornemmelse, er ufølsomme osv.

Og det er der også nogle, der er - man spørger ikke til behandlingen hen over frokostbordet, hvor der sidder mange, som måske ikke ved, at kvinden er i behandling.

Men man slet ikke vil være en smule åben over det - så kan man heller ikke klage over uforstående kolleger. 

Hvis kollegerne faktisk gerne til tage hensyn.

Det handler om, at det er SVÆRT - for som med så meget andet, så kan man på ingen måde sætte sig ind i, hvordan det føles.

Man kan anerkende, at det er svært og hårdt. Men man ved jo netop ikke, hvad de gennemgår, og hvordan det føles med alle de hårde behandlinger.

BabyMama2016 skriver:

Det kommer ad på hvem man er Altså -

Vi fik hjælpe til nr 2 - Min kollegaer vidste det fordi jeg var så dårlig af hormon behandlingen, så jeg følte jeg måtte sig det

 

men ingen af vores familie ved at vi fik hjælp til nr 2 det rager ingen andre end mig og min mand -

 

Jeg gade ikke fortælle om tabletter, hormon indsprøjtninger mm.

- Mennsker føler sig berettet at spørge ind til alt om

man fortæller en smule - 

 

Jeg ved om en der var dybt såret de ikke fik at vide deres veninde var i fertilitet behandling - Come on altså det bestemmer man selv 

 

Synes ikke alt skal deles - 

samt fyldte jeg med en IG om en der prøvede at opnå graviditet - Hun fortalte ALT og man var mega spændt for hende - Så der man spurgte hvordan det gik om hun sad med en positive test, skrev hun en lang smøre om at lige det at tests ragede ingen andre....

Jeg synes, det er helt ok, at man ønsker at holde det for sig selv.

Men jeg er ikke enig i, at "mennesker føler sig berettiget til at spørge ind om alt"

Det er der, jeg synes, kæden hopper lidt at.

Jeg føler mig IKKE berettiget til at spørge om alt.

HVORDAN skal man kunne vide, hvordan lige præcis den person, der er i behandling har det med det.

Og jeg har heller ikke behov for at vide, at en veninde er i behandling, hvis hun ikke har lyst til at fortælle det.

Jeg synes bare, mange barnløse "klager over", at det er et tabu.

Men det bliver det ved med, hvis ingen vil prøve at åbne op.

Tommelise skriver:

Jeg synes, det er helt ok, at man ønsker at holde det for sig selv.

Men jeg er ikke enig i, at "mennesker føler sig berettiget til at spørge ind om alt"

Det er der, jeg synes, kæden hopper lidt at.

Jeg føler mig IKKE berettiget til at spørge om alt.

HVORDAN skal man kunne vide, hvordan lige præcis den person, der er i behandling har det med det.

Og jeg har heller ikke behov for at vide, at en veninde er i behandling, hvis hun ikke har lyst til at fortælle det.

Jeg synes bare, mange barnløse "klager over", at det er et tabu.

Men det bliver det ved med, hvis ingen vil prøve at åbne op.

Det er den der er i Barnløs behandling at åbne op, INGEN andres. - 

Om du tilfældigvis vidste det, og så person var ked af det skal du stadig ikke italesætte det, det skal personen der skal igennem det

Jeg vilde ikke åbne op om vores barnløs behandling til nogen selv en gode veninde der gik igennem det samme senere - 

Jeg er på ingen måde flov over at få hjælpe ( problmet var hos mig) Jeg er dybt taknemlig vores datter  havde vi ikke været i behandling var hun aldrig kommet 

Men det rager bare ikke andre -

BabyMama2016 skriver:

Det er den der er i Barnløs behandling at åbne op, INGEN andres. - 

Om du tilfældigvis vidste det, og så person var ked af det skal du stadig ikke italesætte det, det skal personen der skal igennem det

Jeg vilde ikke åbne op om vores barnløs behandling til nogen selv en gode veninde der gik igennem det samme senere - 

Jeg er på ingen måde flov over at få hjælpe ( problmet var hos mig) Jeg er dybt taknemlig vores datter  havde vi ikke været i behandling var hun aldrig kommet 

 

Men det rager bare ikke andre -

Det er så den måde, DU har det på.

Men barnløse i behandling er forskellige, og derfor er det forskelligt, hvordan de gerne vil have det.

Du er måske også nødt til at prøve at forstå, at det ikke bare er nemt for andre at vide, hvordan de skal reagere.

Tommelise skriver:

Det er så den måde, DU har det på.

Men barnløse i behandling er forskellige, og derfor er det forskelligt, hvordan de gerne vil have det.

Du er måske også nødt til at prøve at forstå, at det ikke bare er nemt for andre at vide, hvordan de skal reagere.

 

Og - der findes også kvinder, der har fået børn via behandling siger, at de ville ønske de havde været lidt mere åbne, fordi det ville have øget folks forståelse, og fordi det mange gange viser sig, at andre rent faktisk har haft det samme problem.

BabyMama2016 skriver:

Det er den der er i Barnløs behandling at åbne op, INGEN andres. - 

Om du tilfældigvis vidste det, og så person var ked af det skal du stadig ikke italesætte det, det skal personen der skal igennem det

Jeg vilde ikke åbne op om vores barnløs behandling til nogen selv en gode veninde der gik igennem det samme senere - 

Jeg er på ingen måde flov over at få hjælpe ( problmet var hos mig) Jeg er dybt taknemlig vores datter  havde vi ikke været i behandling var hun aldrig kommet 

 

Men det rager bare ikke andre -

Det er nok din retorik "det rager ikke andre " - er hård, hvis der nu er tale om en kollega eller veninde, der i den allerbedste mening har spurgt. 

Hvis han eller hun faktisk bare ville være venlig.

At der rent faktisk var tale om omsorg.

Så kunne du jo pænt forklare, at du ikke ønsker at tale om det. 

Tommelise skriver:

Og - der findes også kvinder, der har fået børn via behandling siger, at de ville ønske de havde været lidt mere åbne, fordi det ville have øget folks forståelse, og fordi det mange gange viser sig, at andre rent faktisk har haft det samme problem.

Hvorfor har du så mange meninger på dette område? Du har ikke engang været i fertilt behandling ????

- Det må være den der er i behandling der italesætter det, og siger jeg har brug for at snakke om det her -

Det skal aldrig være en anden udefra der siger: Hej, ser du har det svært? Er det pga. din fertilitet behandling?

1 ud af 10 børn bliver i dagens DK lavet med hjælp, det er sindssyg mange, vi er rigtigt mange derude og det er altså DEM der går igennem det, skal italesætte det INGEN andre