Jeg ved ikke, hvad jeg synes. Jeg ved, at jeg er utryg som lærer og ikke stoler på, at der kommer retningslinjer der kan overholdes og jeg derfor fra d.15.4. Vil være udsat for en del smitte. Jeg kan mærke den tanke vækker en masse af den angst og frygt for katastrofen og ikke mindst døden og kontroltabet som har været en latent del af mit liv siden vi mistede Lia.
Jeg er som sådan ikke bange for mine børn (okay jo det er jeg), men jeg er sindsyg bange for, at det er nu den store finger igen peger vores familie ud og enten min mand eller jeg som ikke er vårunger længere skal få et kompliceret forløb enten med døden eller permanente skader til følge.
Derudover er jeg irriteret over man ikke taler rent ud. Og jeg forvirres i mine følelser over, at jeg nu i 3 uger har holdt mine børn inde i en lejlighed, ikke taget dem med i Føtex, ikke ladet dem lege med andre, dårligt gået ud i en park fordi der var før mange, været bundet til nærområdet fordi vi ikke kan tqge det offentlige osv. Fordi vi fik tudet ørerne fulde om det store grimme monster og vupti fra d.15.4. Kan børn ikke smitte særlig meget, så jeg kan bare tage det helt roligt når jeg i løbet af en dag er tæt på 40 børn (og jo man er tæt på børn i 1. Klasse) og deres forældre forresten for størstedelen også kommer ind i klassen (men jeg har hørt forældre til små børn de smitter ikke 
).
Jeg ville langt hellere høre sandheden; vi kunne ikke tænke kreativt og væk fra vanerne når det handlede om arbejdstid (åbenbart skal alt hjemmearbejde foregår mandag til fredag i arbejdstiden, og en familie med to voksne kan ikke arbejde på skift hjemmefra), så derfor har vi brug for at børnene kommer i pasningen. Vi ved børn kan smittes og smitter, vi ved også de færreste for et hårdt forløb, derfor er vi sikre på børnenes vegne og vi laver så en gruppe mere af frontmedarbejdere. Lad vær med at fortælle mig, at jeg som lærer med 40 børn ikke nu indgår i 40 potentielle smittekæder, for så bliver jeg irriteret.
Jeg skal nok lige som sygeplejersker tager på sygehuset, men jeg vil ikke have at vide: børn smitter ikke mellem.8 og 16, men hold dem hjemme efter 16, for der smitter de.
Så hvad tænker: på med arbejdstøjet, anerkend jeg ikke kan holde afstand til børn. Sprit godt og grundigt af så tit som muligt, skift tøj og tag bad når jeg kommer hjem, så jeg forhåbentlig ikke smitter min noget ældre mand, og så er det det.
Nå ja og så tænker jeg, at det er vigtigt at forældrene forstår de kommer tilbage til nødundervisning også selvom det foregår på skolen. Vi vil være færre voksne hver dag, vi vil formodentlig have langt flere børnetimer og vil derfor ikke have den store tid til at udtænke fantastiske aktiviteter med børnene hver dag. Hvis vi skal være i mindre hold, vil der ikke være mere end en voksen pr gruppe, og så må vi ikke forlade skolens område, vi må ikke tage busser eller toge. Og så.please forældre øv jeres børn i påskeferien på at sige farvel uden for, for hvis der i et indskolingshus er måske 250 forældre der skal ind og aflevere over 10 minutter og alle lige skal have en snak, så bliver vi hurtigt langt færre voksne på arbejde.
