Andre i samme båd?

Her kommer et ynke/brokke indlæg. Men forestiller mig at der nok er nogle i samme situation. 
min kæreste og far til vores barn på 3 år laver aldrig noget med hende. 
hun er enormt knyttet til mig, holder en fast fridag om ugen sammen med mig ( hvor jeg har fri fra job). Vi nyder det begge meget. Problemet er hendes far. Det er altid mig der tager ud med hende på ture, i svømmehallen, på legepladsen , ud og lave snobrød .  leger og aktivere hende hjemme. Bager med hende, leger, bader hende, gør hende natklar osv. far har ingen interesse i hende ( vi bor sammen ) og virker til heller at vil sidde i sofaen med sin mobil eller rende rundt og gøre rent . og det gør mig trist. Hun slår og bider ham meget ofte og han forstår det ikkez Jeg tænker at hun savner ham og mangler hans opmærksomhed. Vi har haft snakket rigtig mange gange, uden at jeg vil give ham skyldfølelse. Jeg har forklaret ham at jeg ville blive rigtig glad hvis han også ville tage sig lidt af hende , gå en tur eller hvad han nu har lyst til at lave med hende. så jeg også har mulighed for lige at sætte mig ned og koble af, slappe af efter job.  koncentrere mig om aftensmaden . Men der sker intet. Jeg er træt, og specielt i de her tider med nedlukning. Jeg er virkelig træt helt ind til knoglerne, vågner konstant om natten og føler en konstant uro i min krop.  Andre i samme båd? Eller andre med råd til hvad jeg skal gøre? 

Anonym skriver:

Her kommer et ynke/brokke indlæg. Men forestiller mig at der nok er nogle i samme situation. 
min kæreste og far til vores barn på 3 år laver aldrig noget med hende. 
hun er enormt knyttet til mig, holder en fast fridag om ugen sammen med mig ( hvor jeg har fri fra job). Vi nyder det begge meget. Problemet er hendes far. Det er altid mig der tager ud med hende på ture, i svømmehallen, på legepladsen , ud og lave snobrød .  leger og aktivere hende hjemme. Bager med hende, leger, bader hende, gør hende natklar osv. far har ingen interesse i hende ( vi bor sammen ) og virker til heller at vil sidde i sofaen med sin mobil eller rende rundt og gøre rent . og det gør mig trist. Hun slår og bider ham meget ofte og han forstår det ikkez Jeg tænker at hun savner ham og mangler hans opmærksomhed. Vi har haft snakket rigtig mange gange, uden at jeg vil give ham skyldfølelse. Jeg har forklaret ham at jeg ville blive rigtig glad hvis han også ville tage sig lidt af hende , gå en tur eller hvad han nu har lyst til at lave med hende. så jeg også har mulighed for lige at sætte mig ned og koble af, slappe af efter job.  koncentrere mig om aftensmaden . Men der sker intet. Jeg er træt, og specielt i de her tider med nedlukning. Jeg er virkelig træt helt ind til knoglerne, vågner konstant om natten og føler en konstant uro i min krop.  Andre i samme båd? Eller andre med råd til hvad jeg skal gøre? 

Min mand elsker at være sammen med sine børn, men han er en klaphat til at tage initiativ, så det hjælper at sige til ham hvad han skal gøre og at det er nu han skal gå tur med ungerne, så jeg kan sove til middag. Heldigvis har jeg weekendvagt hver 4. Weekend, så derfor har han være tvunget til selv at finde på aktiviteter og han er blevet en del bedre i løbet af årene. 
mit råd er at sige til ham at nu skal han gå på legeplads i 1 time, så du lige kan slappe lidt af fx. 

Jeg er lidt usikker på, hvorfor du ikke vil give ham skyldfølelse??

Er det ikke hans barn?! Havde I lavet en aftale om, at han ikke skulle engagere sig? 

Selvfølgelig skal han være med i hendes liv og lege med hende. Han har fået et barn! 

Han SKAL have skyldfølelse, hvis han ikke er sammen med hende. Det får man som forældre? Og nogle gange er den mere berettiget end andre gange. Så som man kan være nødt til at prioritere noget andet end dem nogle gange. 

Men slet ikke at se sit barn - det bør give ham en KÆMPE skyldfølelse. 

Du skal komme på banen og kræve at han skal! For hendes skyld og for din. 
Når man er to, der har valgt at få børn, så kan jo ikke melde den ene ud? 

Min mand er 50% på børnene. Og jeg har aldrig skulle bede ham om det. Han har en helt naturlig interesse og holdning til, at det er er fællesprojekt. Også mår jeg har været på barsel. Når han får fri, så har vi igen været fælles om alt i hjemmet. 

Jeg har så svært ved at forstå, at man affinder sig med, at ens partner kan få carte blanche til at leve sit liv og at man skal tigge og bede om en times engagement i familielivet. Men jeg er også gået uden om de mænd, jeg gider ikke være nogens barnepige, servicemedarbejder, kok og sexmaskine + 37 timers  normalt arbejde. Fedt hvis nogen trives i det - det skal de endelig have lov til. Men hvis du ikke gør - så kræv noget reelt af ham! 

Anonym skriver:

Min mand elsker at være sammen med sine børn, men han er en klaphat til at tage initiativ, så det hjælper at sige til ham hvad han skal gøre og at det er nu han skal gå tur med ungerne, så jeg kan sove til middag. Heldigvis har jeg weekendvagt hver 4. Weekend, så derfor har han være tvunget til selv at finde på aktiviteter og han er blevet en del bedre i løbet af årene. 
mit råd er at sige til ham at nu skal han gå på legeplads i 1 time, så du lige kan slappe lidt af fx. 

Tak for dit svar. Jeg arbejder hver  anden weekend , men når jeg spørger om de har hygget sig, så har de været hjemme og set tv. Vores datter har krudt i måsen , og skal ud og “luftes” dagligt ellers kravler hun på væggene  og han ser jo selv den ro der kommer over hende når keg har været ude med hende. Men han gør bare intet selv . Men kan være jeg skal forsøge som du gør og se om det kan hjælpe . Tak 

Anonym skriver:

Her kommer et ynke/brokke indlæg. Men forestiller mig at der nok er nogle i samme situation. 
min kæreste og far til vores barn på 3 år laver aldrig noget med hende. 
hun er enormt knyttet til mig, holder en fast fridag om ugen sammen med mig ( hvor jeg har fri fra job). Vi nyder det begge meget. Problemet er hendes far. Det er altid mig der tager ud med hende på ture, i svømmehallen, på legepladsen , ud og lave snobrød .  leger og aktivere hende hjemme. Bager med hende, leger, bader hende, gør hende natklar osv. far har ingen interesse i hende ( vi bor sammen ) og virker til heller at vil sidde i sofaen med sin mobil eller rende rundt og gøre rent . og det gør mig trist. Hun slår og bider ham meget ofte og han forstår det ikkez Jeg tænker at hun savner ham og mangler hans opmærksomhed. Vi har haft snakket rigtig mange gange, uden at jeg vil give ham skyldfølelse. Jeg har forklaret ham at jeg ville blive rigtig glad hvis han også ville tage sig lidt af hende , gå en tur eller hvad han nu har lyst til at lave med hende. så jeg også har mulighed for lige at sætte mig ned og koble af, slappe af efter job.  koncentrere mig om aftensmaden . Men der sker intet. Jeg er træt, og specielt i de her tider med nedlukning. Jeg er virkelig træt helt ind til knoglerne, vågner konstant om natten og føler en konstant uro i min krop.  Andre i samme båd? Eller andre med råd til hvad jeg skal gøre? 

KLASSISK tilfælde af mor, der sætter barren  alt for højt og skal aktivere og pusle og bage speltboller.

Problemet er ikke faren, det er DIG. DU skaber problemerne. Manden har fået kappet bollerne og er umyndiggjort helt fra start. Giv ham plads, hjælp ham til at komme ind i kampen, han ved ikke, hvad han skal gribe og gøre i, for du er allerede i gang, inden det overhovedet går op for ham, at det skal gøres. Han har da mistet al lyst og motivation til at deltage i familien.

Slap nu af og hjælp ham i stedet.

Anonym skriver:

KLASSISK tilfælde af mor, der sætter barren  alt for højt og skal aktivere og pusle og bage speltboller.

Problemet er ikke faren, det er DIG. DU skaber problemerne. Manden har fået kappet bollerne og er umyndiggjort helt fra start. Giv ham plads, hjælp ham til at komme ind i kampen, han ved ikke, hvad han skal gribe og gøre i, for du er allerede i gang, inden det overhovedet går op for ham, at det skal gøres. Han har da mistet al lyst og motivation til at deltage i familien.

Slap nu af og hjælp ham i stedet.

Jeg HAR forsøgt. Jeg HAR givet ham plads, jeg HAR involveret ham, jeg HAR gjort hvad jeg kan for at finde en løsning SAMMEN med ham. Han har fra dag 1 været sådan. Han har 2 børn fra tidligere ægteskab og her er det nøjagtigt det samme når de er hos os. ( ja så ved jeg vel hvad jeg gik ind til) . Jeg ville bare ønske at han ville tage lig så stor en del af ansvaret for vores pige. 

Er sikker på han genre vil bruge tid med jeres datter men  mennsker er forskel nogle er god til at tag initiativ andre er ikke det er der ikke noget glat i han lyder som en person der ikke er så god til at tag initiativ og inden grund til at skælde ham over det i sted er mit råd at du hjælper ham på vej 

Altså jeg tænker, hvis du har prøvet alt og du vitterligt føler at du har prøvet alt, så lyder der som om du skal spørge dig selv om du vil leve med det eller gå.

Jeg kunne på ingen måde leve med det og min mand er stikmodsat. Al hans engagement, alt hans overskydende energi når han er færdig på arbejde det går til hans 2 børn. 
Tænk over hvilken rollemodel far er overfor jeres barn, er det sådan en far skal være i hendes øjne? Sådan en mand hun selv skal finde og tro er helt normalt når hun en dag selv for børn? 

Hvad sker der forresten hvis du spørger om han vil med på legepladsen/med i svømmehallen/siger at han skal putte fordi du skal ud/osv? 

Oddi skriver:

Altså jeg tænker, hvis du har prøvet alt og du vitterligt føler at du har prøvet alt, så lyder der som om du skal spørge dig selv om du vil leve med det eller gå.

Jeg kunne på ingen måde leve med det og min mand er stikmodsat. Al hans engagement, alt hans overskydende energi når han er færdig på arbejde det går til hans 2 børn. 
Tænk over hvilken rollemodel far er overfor jeres barn, er det sådan en far skal være i hendes øjne? Sådan en mand hun selv skal finde og tro er helt normalt når hun en dag selv for børn? 

Hvad sker der forresten hvis du spørger om han vil med på legepladsen/med i svømmehallen/siger at han skal putte fordi du skal ud/osv? 

Hvis jeg spørger om han vil med så er det enten :” suk” eller “ ikke lige nu” eller også vil han heller slå græsset. Jeg er bare ret træt af at skulle “ sætte ham igang “ 

Anonym skriver:

Hvis jeg spørger om han vil med så er det enten :” suk” eller “ ikke lige nu” eller også vil han heller slå græsset. Jeg er bare ret træt af at skulle “ sætte ham igang “ 

Jeg spørger altså aldrig min mand om han vil med. Jeg forventer at han tager med. Vi er en familie og laver tingene sammen med børnene. Det hænder da at han ikke er med, men så er det fordi at han arbejder og så ved jeg det jo på forhånd.