Helt ærligt? Hvor ondt gjorde det for dig?

Nr 1 gjorde hjernedødt ondt. Nr 2 var smertefuld, men helt sikkert en god fødsel og ville gøre det igen

Anonym skriver:

Jeg er så glad for din besked, tak 

det dejligt at føle, at du faktisk havde en første fødsel lige præcist som mig! Så føler jeg mig slet ikke så forkert. 

håber jeg bliver lyttet til her anden gange, ligeså meget som du gjorde. Det lyder jo rigtig rart! 

Du er bestemt ikke forkert! Vi oplever alle verden på vores egen måde. Og hvad andre synes om dk  fødsel er ligegyldigt. Ingen kan vurdere det andet end dig. De værste reaktioner jeg har fået var "ih hvor var du heldig at føde så hurtigt" "sikke en nem fødsel" og blabla mere i den dur, når jeg havde sagt at det var en dårlig oplevelse.

Jeg er glad for at du kan bruge min historie.

Det med samtalerne -alle fødesteder bør have et tilbud til gravide med tidligere voldsomme/traumatiske fødsler. Det var sådan ét jeg kom ind under (egen læge henviste) men nogle gange kræver det lige at man åbner munden og bruger de tigtige ord. For ligesom jordemoderen ikke kan gætte at vi har haft det sådan undervejs, så kan man ikke på papiret læse at det har været traumatisk.

Og jo en fødsel kan være traumatisk selvom den er gået lige efter bogen (det var min) og det var en kæmpe lettelse at blive anerkendt på det punkt hos psykologen. Hun gav mig ord på de ting jeg havde følt. Og særligt ét ord ramte mig dybt. Rædsel. Ikke frygt usikkerhed eller nervøsitet. Ren og skær rædsel, som afhang mit liv af det. Det var dén følelse, der havde været så dominerende. Og den, der havde ført til at jeg følte jeg døde og blackoutede.

Jeg håber du får talt med nogen om det 

Jeg har født 2 gange, og smerten var vidt forskellig! 

Første gang gjorde det afsindigt ondt, og jeg kunne slet ikke være i min krop. Jeg tunede fuldstændig ud af havde den klammeste out of body oplevelse nogensinde. Jeg var slet ikke tilstede, og jeg husker næsten intet. 

Anden gang var noget helt andet. Ja det gjorde ondt, men jeg kunne være i det og arbejde med smerten. Først til sidst mistede jeg kontrollen lidt, da jeg skulle presse hovedet ud, men jeg var til stede i min krop hele tiden. 

Hvis min første fødsel havde været som den sidste så ville jeg også have sagt "så slemt er det ikke at føde, hellere det end at være gravid".

Men der er ingen der skal devaluere andres fødselsoplevelser! Det er kun dig der ved hvor hårdt det var at føde første gang, ingen kan 100% sætte sig ind i det.

Jeg betegnede min første fødsel som traumatiserende, for jeg følte det virkelig som et traume. Jeg havde en følelse af angst i kroppen hver gang jeg tænkte tilbage på den, men min jm sagde til efterfødselssamtalen at det var det altså ikke. Som om det tilkom hende at vurdere. 

Selve fødslen var "nem" nok. Men veererne jeg kan slet ikke være i dem og det gør så ondt. 

15 ca med begge to.

den første fødsel var veerne ikke så smertefulde som jeg forestillede mig, men til gengæld var den sidste del psyko smertefuld. 

ved fødsel nr to, var veerne fucking smertefulde men den sidste del var ikke “så slem”, og jeg var bare glad for det nærmere sig slutningen.

jeg kan ikke genkalde smerten, men kan dælme godt huske at jeg synes det gjorde naller!!

Det gjorde da røv hamrende pisse ondt, selvom jeg egentlig havde styr på vejrtrækning og gjorde alt hvad jeg kunne for at være i det. Men fødslen var hurtig og intens, og min journal siger også “6 veer pr. 10 min” fra jeg kom på hospitalet, så no wonder, når jeg ingen pauser havde. Jeg vil sige 15 på din skala.

15+

Det gør da ondt ville lyve, hvis jeg sagde noget andet. Men nu efter nummer 4 og vel vidende, at jeg ikke skal have flere. Ja så ville jeg faktisk gerne igen, for midt i smerten var der også noget der gjorde mig høj, følelsen af at kunne det med ar føde, at være skabt til det.

Men men men første fødsel, jeg var rædselsslagen, udmattet efter on og off veer i 4 dage, fordi hun stod skævt og de derfor intet hjalp. Jeg fik ingen smertestillende og var til sidst så udmattet så jeg faldt i søvn mellem presseveerne.

Anden fødsel var er smertehelvede, den tog under 45 minutter fra vi ankom på fødegangen og var 2 fingre åben. Jeg havde vestorm og stort set ingen pause mellem veerne i de 45 minutter og Jeg sagde, at jeg aldrig ville gøre det igen.

Skæbnen ville min datter døde, så jegbglente sltnom fødsler og blev gravid igen. Den fødsel trods den gik stærkt og han var næsten 5 kilo husker jeg som smertefri, men tror mere den var en fødsel, hvor jeg ikke var mentalt tilstede og derfor heller ikke mærkede smerten.

Fødsel nummer 4 skøn fødsel ikke så hurtig som nummer 2, men sådan omkring de 3 timer med veer, jeg havde fuldstændig kontrol. Absolut smerte men også den høje følelse. 

Så de to første højt på smertebarometeret, men ikke så meget så jeg troede jeg skulle dø.

De sidste to forholdsvist langt nede på smertebarometetet - og får faktisk godt igen.

lineog4 skriver:

Det gør da ondt ville lyve, hvis jeg sagde noget andet. Men nu efter nummer 4 og vel vidende, at jeg ikke skal have flere. Ja så ville jeg faktisk gerne igen, for midt i smerten var der også noget der gjorde mig høj, følelsen af at kunne det med ar føde, at være skabt til det.

Men men men første fødsel, jeg var rædselsslagen, udmattet efter on og off veer i 4 dage, fordi hun stod skævt og de derfor intet hjalp. Jeg fik ingen smertestillende og var til sidst så udmattet så jeg faldt i søvn mellem presseveerne.

Anden fødsel var er smertehelvede, den tog under 45 minutter fra vi ankom på fødegangen og var 2 fingre åben. Jeg havde vestorm og stort set ingen pause mellem veerne i de 45 minutter og Jeg sagde, at jeg aldrig ville gøre det igen.

Skæbnen ville min datter døde, så jegbglente sltnom fødsler og blev gravid igen. Den fødsel trods den gik stærkt og han var næsten 5 kilo husker jeg som smertefri, men tror mere den var en fødsel, hvor jeg ikke var mentalt tilstede og derfor heller ikke mærkede smerten.

Fødsel nummer 4 skøn fødsel ikke så hurtig som nummer 2, men sådan omkring de 3 timer med veer, jeg havde fuldstændig kontrol. Absolut smerte men også den høje følelse. 

Så de to første højt på smertebarometeret, men ikke så meget så jeg troede jeg skulle dø.

De sidste to forholdsvist langt nede på smertebarometetet - og får faktisk godt igen.

Tak for din besked  gør mig så ondt at læse det med din datter!

Tusind tak for alle jeres beskeder!  Har læst hver og en