Helt ærligt? Hvor ondt gjorde det for dig?

Anonym skriver:

Ja jeg er gravid med nr to og jeg synes folk er sådan, ej det gør ikke så ondt at føde! Hellere føde end at være gravid! Det er det smukkeste og nej jeg synes ikke det gjorde så ondt! Osv. osv.

MEN - jeg synes det gøre fucking ondt! Jeg troede jeg skulle dø! Jeg har på ingen måde glemt smerten efter 2,5år tværtimod! Jeg er normalt ikke pivet, men at føde, den smerte kan ikke beskrives synes jeg.

jeg var 4 cm åben da jeg kom på sygehuset, og 2 timer og 15 min efter, var min datter født i karet. 45 min af dem var pressefase. Alt fik efter “bogen”

 

Jeg kunne rigtig godt tænke mig, og høre hvad du synes om at føde? Er jeg virkelig den eneste.

smerte(OBS! jeg ved godt vi alle er forskellige!)

0 det var det nemmeste i verden

5 det gjorde letter ondt

10 det gjorde rigtig ondt, men til at holde ud hele vejen igennem

15 det gjorde hjernedødt ondt!

20+ jeg glemmer aldrig hvor ondt det gjorde! Og synes smerten var det væreste i hele verden! Troede jeg skulle død.  

 

Jeg tror det er fordi din fødsel var hurtig. Min første tog 32 timer, jeg kunne holde det ud, var lige sidste halve time inden presseveer hvor det blev for meget. Men ellers havde jeg helt mod på at føde igen. 2. Gang gik meget hurtigere og jeg gik fra 4 cm til helt udvidet i en lang og ekstremt smertefuld ve. Efter den fødsel tænkte jeg. Det gør jeg aldrig igen uden en fuld epidural.

Men fødsler er uforudsigelige og kan være vidt forskellige så der er gode chancer for, at din fødsel bliver bedre denne gang. Men du kan jo også aftale, at du skal have en epidural med det samme.

Anonym skriver:

Ja jeg er gravid med nr to og jeg synes folk er sådan, ej det gør ikke så ondt at føde! Hellere føde end at være gravid! Det er det smukkeste og nej jeg synes ikke det gjorde så ondt! Osv. osv.

MEN - jeg synes det gøre fucking ondt! Jeg troede jeg skulle dø! Jeg har på ingen måde glemt smerten efter 2,5år tværtimod! Jeg er normalt ikke pivet, men at føde, den smerte kan ikke beskrives synes jeg.

jeg var 4 cm åben da jeg kom på sygehuset, og 2 timer og 15 min efter, var min datter født i karet. 45 min af dem var pressefase. Alt fik efter “bogen”

 

Jeg kunne rigtig godt tænke mig, og høre hvad du synes om at føde? Er jeg virkelig den eneste.

smerte(OBS! jeg ved godt vi alle er forskellige!)

0 det var det nemmeste i verden

5 det gjorde letter ondt

10 det gjorde rigtig ondt, men til at holde ud hele vejen igennem

15 det gjorde hjernedødt ondt!

20+ jeg glemmer aldrig hvor ondt det gjorde! Og synes smerten var det væreste i hele verden! Troede jeg skulle død.  

 

Jeg ved at det er meget individuelt. 
Mange har sagt til mig, “ja det er jo bare fordi man glemmer det igen...” 

Men helt ærligt husker jeg hver en time som var det i går. 
Jeg var hele tiden i kontrol, selvfølgelig gjorde det ondt... men jeg havde forventet det var værre. Har hørt om skrigende kvinder, der måtte få en lussing for at komme tilbage til virkeligheden. 
Det var først da jeg var mellem 8-10 cm åben at det begyndte at tage til og jeg måtte op og stå på tåspidserne under veerne. Og så da hun var lige ved at komme ud var jeg nervøs for at mit skamben flækkede, men fik af vide det var en normal følelse, og så accepterede jeg og kroppen smerten. 
En samlet smertevurdering efter din skala vil det langt hen af vejen være en 5’er og så i slutningen være en 10’er, men kun meget lidt tid. 
Jeg er nu gravid igen og frygter lidt at denne fødsel bliver en komplet modsætning af den første 

Roselil skriver:

Jeg tror det er fordi din fødsel var hurtig. Min første tog 32 timer, jeg kunne holde det ud, var lige sidste halve time inden presseveer hvor det blev for meget. Men ellers havde jeg helt mod på at føde igen. 2. Gang gik meget hurtigere og jeg gik fra 4 cm til helt udvidet i en lang og ekstremt smertefuld ve. Efter den fødsel tænkte jeg. Det gør jeg aldrig igen uden en fuld epidural.

Men fødsler er uforudsigelige og kan være vidt forskellige så der er gode chancer for, at din fødsel bliver bedre denne gang. Men du kan jo også aftale, at du skal have en epidural med det samme.

JM sagde også at grunden til jeg synes det gjorde så fucking hjernedødt spasser ondt, var fordi det gik for stærk. (Det siger kvinder, jeg møder efterfølgende, at er løgn- en lang fødsel gør mere ondt, siger de) 1,5 time til 6cm er for meget for kroppen sagde JM, og meget unormalt for en første gang. 
Jeg sagde også til mig selv, sådan her skal du ligge i 10 timer, sådan her skal du ligge i 10 timer. Og igen og igen i de 2 timer. JM sagde på intet tidspunkt til mig, okay det her går stærk, og det var fejlen i hele forløbet, for så havde fødslen været noget helt andet for mig. 
jeg skreg ikke, jeg sagde intet, jeg lå bare i vandet med lukket øjne, og gjorde mine vejrtræknings øvelser jeg havde øvet.

jeg var til efterfødsel samtale med min JM, og hun sagde den smerte jeg beskrev, oplevede hun overhovedet ikke jeg havde. Hun kunne ikke genkende hvad jeg sagde. Og hun sagde at det var hendes fejl, hun læste mig helt forkert.

jeg havde følelsen af at død af smerte, og hun, at min fødsel var i top 3 af de bedste fødsler hun nogensinde har været med til. 

Epidural, er og bliver nok ikke en mulighed, fik jeg afvide, når det går så stærkt. 

Altså første gang fik jeg aks, uden at ha været i fødsel, men var hurtig i fin form bagefter, så var noget spændt på min anden gang, hvor de blev ved med at sige at en alm fødsels var meget bedre osv osv. 

Jeg blev sat igang på termindatoen, så igen gik jeg ik selv igang. 

Fik taget vandet omkring kl 8, og Alberte var ude kl 20.10. Jeg sku ha en epidoral, men havde veer indenad, hvor jeg kastede op. Og fordi jeg ik ka tåle epi ret godt, kastede jeg op fra jeg fik den, til Ca 30 min før hun kom, hvor de sukkede for den. 

Det jeg syntes gjorde mest ondt, var at det sveg helt vildt, da hun var på vej ud, men ellers oplevede jeg det ik som værende slemt. 

Så vil nok sige at det var omkring de 10.

Nu ska jeg så ik ha flere børn, men hvis jeg sku, og igen selv ku vælge mellem ks og fødsel, ville jeg klart vælge ks, fordi jeg efterfølgende var hurtiger frisk, men det er self en helt anden historie vh Stine 

Jeg har født fire børn vaginalt. De første 3 fødsler var okay. Ja selvfølgelig gjorde det ondt, men ikke ulideligt. Fjerde fødsel der var jeg klar til at springe ud foran et tog. Det gjorde latterligt ondt! Kan ikke engang beskrive det. 

Du har født afsindig hurtigt! Og folk skal lukke røven og ikke devaluere din oplevelse!!! Det gør ondt uanset, men gud hvor er det flabet at påstå at lange fødsler gør mere ondt. Det handler om kvinden der føder.

Min første fødsel var også hurtig (fra 3 cm til baby lå på maven tog det 2,5 time) det gjorde så ondt at jeg døde sådan rent mentalt. Følelsen af at gå fra "okay jeg er gået i fødsel" til "jeg døøøøør" på kun en time var helt vanvittig. Og jeg troede det skulle være sådan en smerte i 10-14 timer mere! Det var frygteligt ud over alle grænser. Mit indre var i total oprør og jeg skreg uden stop hele vejen igennem. Men kun i mit hoved. Jordemoderen sagde at jeg var den roligste fødende hun længe havde set og helt uhørt for en 1. Gangs. En "superføder". Jeg følte mig alt andet end super.

Det lykkedes mig at fortrænge oplevelsen i det daglige, men jeg kunne på et sekund genkalde mig præcis hver en smerte i hele kroppen. Da jeg blev gravid med nr 2 vendte det hele tilbage og jeg fik flashbacks og angst for den kommende fødsel. Det blev taget meget alvorligt på sygehuset og jeg fik en masse psykologsamtaler pga det.

Og da 2. Fødsel gik i gang fik jeg et mildere angstanfald, som jeg dog blev hjulpet ud af (jeg blev lovet en jordemoder i det sekund vandet gik eller jeg fik veer, fordi det var gået så hurtigt første gang) og mit vand gik så først, så havde lige lidt tid før veerne kom. 2. Fødsel gjorde rent faktisk endnu mere ondt end 1. Selvom jeg ikke havde troet det var muligt. Det gik også hurtigere. MEN jeg følte aldrig at jeg skulle dø. Fordi jeg vidste at jeg gik ind til en kort process. Det tog også kun 1,5 time  så jeg var mentalt med på en HELT anden måde. Og alle omkring mig vidste at stille ikke betød godt. Sjovt nok blev det ikke nødvendigt, fordi jeg bandede mig igennem veerne  og jeg snakkede også med psykologen efterfølgende for at "runde af" og hun fortalte at jeg simpelthen ikke havde været klar mentalt 1. Gang. Og for at mit system ikke skulle blive for overbelastet, hjalp hjernen med at "kortslutte" mig. Deraf mine blackouts under fødslen og følelsen af at dø. Og derfor oplevede jeg det ikke 2. Gang, fordi jeg var forberedt på en helt anden måde. 

Og så vil jeg sige - jeg troede aldrig jeg skulle glemme smerterne. Men nu er det næsten 2 år siden. Og jeg kan slet ikke genkalde mig hvor ondt det gjorde nogen af gangene. Det er som om det blev ubetydeligt, fordi 2. Fødsel var så god en oplevelse. Jeg kan bare huske at første fødsel er det mest rædselsfulde jeg har oplevet nogensinde, men 2 fødsel gjorde langt mere ondt . Men det er en hel neutral følelse på lige fod med: første fødsel var en mandag og 2. Fødsel en lørdag.  Det er lidt spøjst

Jeg har født 2 børn. 

Jeg vil nok sige et sted mellem 15-20��. 

Jeg synes det gør vanvittigt ondt, den værste smerte jeg nogensinde har oplevet. Jeg fødte begge gange uden smertestillende. 
Men jeg vil også sige at ikke hele fødslen lå så højt. I starten var det til at holde ud og nev lidt. Men i den sidste del hvor de sidste cm skal åbnes og under pressefasen der var det ulideligt synes jeg. Når man presser og alt sviger ( formentlig fordi jeg sprækkede, blev ihvetfald syet bagefter) og man kan mærke hvordan ens bækken flytter sig for at hovedet kan komme ud - det er ulideligt og første gang troede jeg at jeg skulle dø. Anden gang var jeg mere fattet og rolig. 
Jeg synes anden fødsel var en helt anden for mig. Jeg kendte bedre forløbet, fandt en anden ro i min krop under veerne og lod kroppen arbejde- det hjalp meget. 

Så ja, den værste smerte i mit liv. Men lige bag efter den smerte kom de mest lykkelige øjeblikke - så en lille pris at betale❤️

Jeg læser hver og en besked. Og tusind tak for dem. Føler mig overhovedet ikke alene mere 

Du har født afsindig hurtigt! Og folk skal lukke røven og ikke devaluere din oplevelse!!! Det gør ondt uanset, men gud hvor er det flabet at påstå at lange fødsler gør mere ondt. Det handler om kvinden der føder.

Min første fødsel var også hurtig (fra 3 cm til baby lå på maven tog det 2,5 time) det gjorde så ondt at jeg døde sådan rent mentalt. Følelsen af at gå fra "okay jeg er gået i fødsel" til "jeg døøøøør" på kun en time var helt vanvittig. Og jeg troede det skulle være sådan en smerte i 10-14 timer mere! Det var frygteligt ud over alle grænser. Mit indre var i total oprør og jeg skreg uden stop hele vejen igennem. Men kun i mit hoved. Jordemoderen sagde at jeg var den roligste fødende hun længe havde set og helt uhørt for en 1. Gangs. En "superføder". Jeg følte mig alt andet end super.

Det lykkedes mig at fortrænge oplevelsen i det daglige, men jeg kunne på et sekund genkalde mig præcis hver en smerte i hele kroppen. Da jeg blev gravid med nr 2 vendte det hele tilbage og jeg fik flashbacks og angst for den kommende fødsel. Det blev taget meget alvorligt på sygehuset og jeg fik en masse psykologsamtaler pga det.

Og da 2. Fødsel gik i gang fik jeg et mildere angstanfald, som jeg dog blev hjulpet ud af (jeg blev lovet en jordemoder i det sekund vandet gik eller jeg fik veer, fordi det var gået så hurtigt første gang) og mit vand gik så først, så havde lige lidt tid før veerne kom. 2. Fødsel gjorde rent faktisk endnu mere ondt end 1. Selvom jeg ikke havde troet det var muligt. Det gik også hurtigere. MEN jeg følte aldrig at jeg skulle dø. Fordi jeg vidste at jeg gik ind til en kort process. Det tog også kun 1,5 time  så jeg var mentalt med på en HELT anden måde. Og alle omkring mig vidste at stille ikke betød godt. Sjovt nok blev det ikke nødvendigt, fordi jeg bandede mig igennem veerne  og jeg snakkede også med psykologen efterfølgende for at "runde af" og hun fortalte at jeg simpelthen ikke havde været klar mentalt 1. Gang. Og for at mit system ikke skulle blive for overbelastet, hjalp hjernen med at "kortslutte" mig. Deraf mine blackouts under fødslen og følelsen af at dø. Og derfor oplevede jeg det ikke 2. Gang, fordi jeg var forberedt på en helt anden måde. 

Og så vil jeg sige - jeg troede aldrig jeg skulle glemme smerterne. Men nu er det næsten 2 år siden. Og jeg kan slet ikke genkalde mig hvor ondt det gjorde nogen af gangene. Det er som om det blev ubetydeligt, fordi 2. Fødsel var så god en oplevelse. Jeg kan bare huske at første fødsel er det mest rædselsfulde jeg har oplevet nogensinde, men 2 fødsel gjorde langt mere ondt . Men det er en hel neutral følelse på lige fod med: første fødsel var en mandag og 2. Fødsel en lørdag.  Det er lidt spøjst

Jeg er så glad for din besked, tak 

det dejligt at føle, at du faktisk havde en første fødsel lige præcist som mig! Så føler jeg mig slet ikke så forkert. 

håber jeg bliver lyttet til her anden gange, ligeså meget som du gjorde. Det lyder jo rigtig rart! 

Jeg har født to børn. Bægge gange var smerten på 10. Den første var lang (57 timer med regelmæssige veer), den anden "normal" (7 timer). Den første var traumatisk, den anden var fed.

Din fødselsoplevelse er lige så sand som en andens, og heldigvis er fødsler forskellige! Så luk ørerne for kommentarer du ikke kan bruge til noget.