Anonym skriver:
Jeg er også helt enig i at det skal tages op! Jeg er bare lidt i tvivl om, hvordan jeg skal gribe det an... derfor overvejede jeg at gå til klasselæreren... Jeg ved ikke, om der som sådan er større konflikter (endnu), men det kan der jo nemlig komme, hvis der slet ikke bliver gjort noget... Men for at komme lidt nærmere, så er der i hvert fald et par piger, som er meget frembrusende. Jeg oplever egentlig ikke, at de decideret opfører sig dårligt over for de andre, men jeg oplever, at de slet ikke giver plads til de andre. Så er der en enkel som er meget stille og artig og virkelig sød og hører altid efter. Så er der dem, der er midt imellem. Jeg glemte lige at sige, der er en pige, som jeg også oplever gerne vil være sammen med de to frembrusende, men jeg har set, at det er som om, det er de to, der beslutter, om hun er inde i varmen eller ej. Hvis hun ikke er, så er hun f.eks. enormt velreflekteret, siger det til en voksen og hun ved godt, at har man ikke noget pænt at sige, så tier man stille... så er der en pige, som egentlig er lidt stille, men vil meget gerne bestemme, hun var den, min datter legede mest med i begyndelsen, men så blev de uvenner og min datter ved ikke helt hvorfor... så har jeg egentlig oplevet gode vibes mellem dem, men nu her på det sidste har jeg oplevet, at hun skifter lidt mellem at være sød nok over for min datter til at være kølig. Hun kan have svært ved at høre efter, kan være flabet over for de voksne og til fødselsdagen oplevede jeg, at hvis det ikke lige blev, som hun ville, så trak hun sig ind på et værelse med en anden og de hyggede sig fint, men hun ville under ingen omstændigheder have andre med i legen... Hende har jeg også oplevet har sagt nogle ikke så pæne ting og hun sagde også en ret grim ting til en anden pige til fødselsdagen. Det tog jeg mig af, men jeg vil helst ikke hænge de enkelte forældre ud og i hvert fald ikke med publikum på. Jeg synes jo egentlig ikke, det nytter at begynde at pege fingre og give hinanden skylden, jeg vil hellere have at vi alle sammen løser det i fællesskab. Og det jo 0. klasse, så så godt kender jeg jo heller ikke de andre forældre... min egen datter har tidligere været en stille oh lidt genert pige, men hun har næsten hele tiden været interesseret i de andre piger. Hun har åbnet sig meget mere op i skolen og taler næsten hele tiden om legeaftaler både med klassens piger, nogle enkelte fra parallelklasserne, nogle fra 1. klasse og fra gymnastik og sågar et par af klassens drenge... Hun har også et par stykker fra børnehaven, som indimellem spørger mig, når jeg er der, hvornår de kan få en legeaftale, så jeg oplever egentlig at min datter er ret vellidt... Hun blev også valgt i klassen som elevrådsrepræsentant sammen med en dreng i klassen og det blev valgt ved en demokratisk afstemning. Men min datter er også altid glad for at gå i skole, hun er meget smilende og altid glad for at give et kram. Der har været nogle enkelte episoder, hvor hun er hoppet med på vognen og ikke hørt efter f.eks. eller hvor hun har ville bestemme, men hun virker meget forstående, når vi snakker med hende og hun er lydhør, også over for læreren. Men jeg vil selvfølgelig min datter det bedste, men jeg vil også de andre det bedste og jeg ville slet ikke finde mig i, hvis min datter (forhåbentlig ikke) skulle blive mobber. Det gør jeg virkelig meget for IKKE kommer til at ske. Men jeg mener også, det er noget, vi må arbejde på i fællesskab. Men hvordan ville i gribe det an?
Det er en meget, meget lang beskrivelse, du bringer, og jeg kan ikke rigtigt få øje på det bekymrende og alarmerende, der kan berettige, at du inddrager læreren og/eller forældrene. Måske skyldes det netop længden af det skrevne og dét, at du er omkring samtlige pigerne - der er i hvert fald intet, der får mig til at tænke, at netop dén adfærd er meget alvorlig. Heller ikke noget, som jeg tænker vil være en øjenåbner for læreren, da det lyder som ret normale sociale spil mellem pigerne.
Men når du i din overskrift indikerer, at det var “uhyggeligt”, og når det har fået dig til at beslutte, at det skal tages op, må der jo være sket noget voldsomt/dramatisk. Kan du ikke fremhæve, hvad der konkret fik dig på disse tanker?
