(U)hyggelig børnefødselsdag

Hej

Vi har lige holdt børnefødselsdag for vores datter, som er blevet 6 år. Det var for pigerne fra hendes klasse. Og de er i alt 9 piger. Når der opstår konflikter til sådan en børnefødselsdag, hvordan har I så grebet det an? Altså udover selvfølgelig at hjælpe de børn, der er impliceret, men sagde i det til forældrene, eller gjorde i ikke noget? Jeg har tænkt lidt på, om jeg måske skulle tage en snak med klasselæreren, fordi jeg har bemærket, at sådan mit indtryk har været af pigerne hver især også holdt stik til børnefødselsdagen. Jeg synes dog alligevel, jeg blev væltet noget omkuld. Altså det var alligevel en del vildere, end jeg troede  Jeg har det med at prøve at se det positive i ting (nogle gange kan jeg også være pessimist), men jeg ser på, at børnene var glade det meste af tiden, men mine tanker vender hele tiden tilbage på nogle af de konflikter, der opstod. På dagen blev jeg skræmt lidt må jeg nok indrømme, men efterfølgende har jeg valgt at se på det som, at nu er jeg blevet den erfaring rigere til næste gang. MEN der har været pigefnidder i klassen det seneste stykke tid, og jeg ved ikke helt, hvor jeg skal plante mine tanker omkring børnefødselsdagen, udover måske klasselæreren. Jeg er en smule berøringsangst over for at skulle hænge nogle forældre ud, altså til forældrene selv. Jeg ved, at man jo ikke nødvendigvis er en dårlig forælder, hvis ens barn opfører sig uheldigt, men altså disse tider disse tider 

Jeg tænker at de er kun 6 år, så hvis der allerede er pigefnidder og større konflikter bør det i den grad tages op! 

Jeg har en søn der bliver 6 her til maj, og når der holdes børnefødselsdag i hans gruppe er der ikke konflikter og alle leger på kryds og tværs. 

Synes helt sikkert det skal tages op 

For at undgå det går hen til mobning. 

Er helt enig med hvad en anden skriver - pigefnidder i den alder er tidligt, og bør tages op i klassen. Så kan man undgå at det udvikler sig til mistrivsel.

Har selv 2 større piger. I den ældstes klasse var der lidt af den slags, og læreren hjalp med det. I den yngstes klasse har det ikke været et problem endnu, og hun er i 2. klasse nu.

Hvis du har det dårligt over det, så snak endelig med læreren om det.

Jeg er også helt enig i at det skal tages op! Jeg er bare lidt i tvivl om, hvordan jeg skal gribe det an... derfor overvejede jeg at gå til klasselæreren... Jeg ved ikke, om der som sådan er større konflikter (endnu), men det kan der jo nemlig komme, hvis der slet ikke bliver gjort noget... Men for at komme lidt nærmere, så er der i hvert fald et par piger, som er meget frembrusende. Jeg oplever egentlig ikke, at de decideret opfører sig dårligt over for de andre, men jeg oplever, at de slet ikke giver plads til de andre. Så er der en enkel som er meget stille og artig og virkelig sød og hører altid efter. Så er der dem, der er midt imellem. Jeg glemte lige at sige, der er en pige, som jeg også oplever gerne vil være sammen med de to frembrusende, men jeg har set, at det er som om, det er de to, der beslutter, om hun er inde i varmen eller ej. Hvis hun ikke er, så er hun f.eks. enormt velreflekteret, siger det til en voksen og hun ved godt, at har man ikke noget pænt at sige, så tier man stille... så er der en pige, som egentlig er lidt stille, men vil meget gerne bestemme, hun var den, min datter legede mest med i begyndelsen, men så blev de uvenner og min datter ved ikke helt hvorfor... så har jeg egentlig oplevet gode vibes mellem dem, men nu her på det sidste har jeg oplevet, at hun skifter lidt mellem at være sød nok over for min datter til at være kølig. Hun kan have svært ved at høre efter, kan være flabet over for de voksne og til fødselsdagen oplevede jeg, at hvis det ikke lige blev, som hun ville, så trak hun sig ind på et værelse med en anden og de hyggede sig fint, men hun ville under ingen omstændigheder have andre med i legen... Hende har jeg også oplevet har sagt nogle ikke så pæne ting og hun sagde også en ret grim ting til en anden pige til fødselsdagen. Det tog jeg mig af, men jeg vil helst ikke hænge de enkelte forældre ud og i hvert fald ikke med publikum på. Jeg synes jo egentlig ikke, det nytter at begynde at pege fingre og give hinanden skylden, jeg vil hellere have at vi alle sammen løser det i fællesskab. Og det jo 0. klasse, så så godt kender jeg jo heller ikke de andre forældre... min egen datter har tidligere været en stille oh lidt genert pige, men hun har næsten hele tiden været interesseret i de andre piger. Hun har åbnet sig meget mere op i skolen og taler næsten hele tiden om legeaftaler både med klassens piger, nogle enkelte fra parallelklasserne, nogle fra 1. klasse og fra gymnastik og sågar et par af klassens drenge... Hun har også et par stykker fra børnehaven, som indimellem spørger mig, når jeg er der, hvornår de kan få en legeaftale, så jeg oplever egentlig at min datter er ret vellidt... Hun blev også valgt i klassen som elevrådsrepræsentant sammen med en dreng i klassen og det blev valgt ved en demokratisk afstemning. Men min datter er også altid glad for at gå i skole, hun er meget smilende og altid glad for at give et kram. Der har været nogle enkelte episoder, hvor hun er hoppet med på vognen og ikke hørt efter f.eks. eller hvor hun har ville bestemme, men hun virker meget forstående, når vi snakker med hende og hun er lydhør, også over for læreren. Men jeg vil selvfølgelig min datter det bedste, men jeg vil også de andre det bedste og jeg ville slet ikke finde mig i, hvis min datter (forhåbentlig ikke) skulle blive mobber. Det gør jeg virkelig meget for IKKE kommer til at ske. Men jeg mener også, det er noget, vi må arbejde på i fællesskab. Men hvordan ville i gribe det an?

Anonym skriver:

Jeg er også helt enig i at det skal tages op! Jeg er bare lidt i tvivl om, hvordan jeg skal gribe det an... derfor overvejede jeg at gå til klasselæreren... Jeg ved ikke, om der som sådan er større konflikter (endnu), men det kan der jo nemlig komme, hvis der slet ikke bliver gjort noget... Men for at komme lidt nærmere, så er der i hvert fald et par piger, som er meget frembrusende. Jeg oplever egentlig ikke, at de decideret opfører sig dårligt over for de andre, men jeg oplever, at de slet ikke giver plads til de andre. Så er der en enkel som er meget stille og artig og virkelig sød og hører altid efter. Så er der dem, der er midt imellem. Jeg glemte lige at sige, der er en pige, som jeg også oplever gerne vil være sammen med de to frembrusende, men jeg har set, at det er som om, det er de to, der beslutter, om hun er inde i varmen eller ej. Hvis hun ikke er, så er hun f.eks. enormt velreflekteret, siger det til en voksen og hun ved godt, at har man ikke noget pænt at sige, så tier man stille... så er der en pige, som egentlig er lidt stille, men vil meget gerne bestemme, hun var den, min datter legede mest med i begyndelsen, men så blev de uvenner og min datter ved ikke helt hvorfor... så har jeg egentlig oplevet gode vibes mellem dem, men nu her på det sidste har jeg oplevet, at hun skifter lidt mellem at være sød nok over for min datter til at være kølig. Hun kan have svært ved at høre efter, kan være flabet over for de voksne og til fødselsdagen oplevede jeg, at hvis det ikke lige blev, som hun ville, så trak hun sig ind på et værelse med en anden og de hyggede sig fint, men hun ville under ingen omstændigheder have andre med i legen... Hende har jeg også oplevet har sagt nogle ikke så pæne ting og hun sagde også en ret grim ting til en anden pige til fødselsdagen. Det tog jeg mig af, men jeg vil helst ikke hænge de enkelte forældre ud og i hvert fald ikke med publikum på. Jeg synes jo egentlig ikke, det nytter at begynde at pege fingre og give hinanden skylden, jeg vil hellere have at vi alle sammen løser det i fællesskab. Og det jo 0. klasse, så så godt kender jeg jo heller ikke de andre forældre... min egen datter har tidligere været en stille oh lidt genert pige, men hun har næsten hele tiden været interesseret i de andre piger. Hun har åbnet sig meget mere op i skolen og taler næsten hele tiden om legeaftaler både med klassens piger, nogle enkelte fra parallelklasserne, nogle fra 1. klasse og fra gymnastik og sågar et par af klassens drenge... Hun har også et par stykker fra børnehaven, som indimellem spørger mig, når jeg er der, hvornår de kan få en legeaftale, så jeg oplever egentlig at min datter er ret vellidt... Hun blev også valgt i klassen som elevrådsrepræsentant sammen med en dreng i klassen og det blev valgt ved en demokratisk afstemning. Men min datter er også altid glad for at gå i skole, hun er meget smilende og altid glad for at give et kram. Der har været nogle enkelte episoder, hvor hun er hoppet med på vognen og ikke hørt efter f.eks. eller hvor hun har ville bestemme, men hun virker meget forstående, når vi snakker med hende og hun er lydhør, også over for læreren. Men jeg vil selvfølgelig min datter det bedste, men jeg vil også de andre det bedste og jeg ville slet ikke finde mig i, hvis min datter (forhåbentlig ikke) skulle blive mobber. Det gør jeg virkelig meget for IKKE kommer til at ske. Men jeg mener også, det er noget, vi må arbejde på i fællesskab. Men hvordan ville i gribe det an?

Prøv at hør med læreren, om de også oplever det. Fortæl hvad du oplevede. Snakker du godt med nogen af de andre forældre? så kan der jo blive kaldes til forældremøde. 

Anonym skriver:

Jeg er også helt enig i at det skal tages op! Jeg er bare lidt i tvivl om, hvordan jeg skal gribe det an... derfor overvejede jeg at gå til klasselæreren... Jeg ved ikke, om der som sådan er større konflikter (endnu), men det kan der jo nemlig komme, hvis der slet ikke bliver gjort noget... Men for at komme lidt nærmere, så er der i hvert fald et par piger, som er meget frembrusende. Jeg oplever egentlig ikke, at de decideret opfører sig dårligt over for de andre, men jeg oplever, at de slet ikke giver plads til de andre. Så er der en enkel som er meget stille og artig og virkelig sød og hører altid efter. Så er der dem, der er midt imellem. Jeg glemte lige at sige, der er en pige, som jeg også oplever gerne vil være sammen med de to frembrusende, men jeg har set, at det er som om, det er de to, der beslutter, om hun er inde i varmen eller ej. Hvis hun ikke er, så er hun f.eks. enormt velreflekteret, siger det til en voksen og hun ved godt, at har man ikke noget pænt at sige, så tier man stille... så er der en pige, som egentlig er lidt stille, men vil meget gerne bestemme, hun var den, min datter legede mest med i begyndelsen, men så blev de uvenner og min datter ved ikke helt hvorfor... så har jeg egentlig oplevet gode vibes mellem dem, men nu her på det sidste har jeg oplevet, at hun skifter lidt mellem at være sød nok over for min datter til at være kølig. Hun kan have svært ved at høre efter, kan være flabet over for de voksne og til fødselsdagen oplevede jeg, at hvis det ikke lige blev, som hun ville, så trak hun sig ind på et værelse med en anden og de hyggede sig fint, men hun ville under ingen omstændigheder have andre med i legen... Hende har jeg også oplevet har sagt nogle ikke så pæne ting og hun sagde også en ret grim ting til en anden pige til fødselsdagen. Det tog jeg mig af, men jeg vil helst ikke hænge de enkelte forældre ud og i hvert fald ikke med publikum på. Jeg synes jo egentlig ikke, det nytter at begynde at pege fingre og give hinanden skylden, jeg vil hellere have at vi alle sammen løser det i fællesskab. Og det jo 0. klasse, så så godt kender jeg jo heller ikke de andre forældre... min egen datter har tidligere været en stille oh lidt genert pige, men hun har næsten hele tiden været interesseret i de andre piger. Hun har åbnet sig meget mere op i skolen og taler næsten hele tiden om legeaftaler både med klassens piger, nogle enkelte fra parallelklasserne, nogle fra 1. klasse og fra gymnastik og sågar et par af klassens drenge... Hun har også et par stykker fra børnehaven, som indimellem spørger mig, når jeg er der, hvornår de kan få en legeaftale, så jeg oplever egentlig at min datter er ret vellidt... Hun blev også valgt i klassen som elevrådsrepræsentant sammen med en dreng i klassen og det blev valgt ved en demokratisk afstemning. Men min datter er også altid glad for at gå i skole, hun er meget smilende og altid glad for at give et kram. Der har været nogle enkelte episoder, hvor hun er hoppet med på vognen og ikke hørt efter f.eks. eller hvor hun har ville bestemme, men hun virker meget forstående, når vi snakker med hende og hun er lydhør, også over for læreren. Men jeg vil selvfølgelig min datter det bedste, men jeg vil også de andre det bedste og jeg ville slet ikke finde mig i, hvis min datter (forhåbentlig ikke) skulle blive mobber. Det gør jeg virkelig meget for IKKE kommer til at ske. Men jeg mener også, det er noget, vi må arbejde på i fællesskab. Men hvordan ville i gribe det an?

Jeg må indrømme jeg ikke synes det lyder specielt usædvanligt. Det du så til fødselsdagen kan se anderledes ud dagen efter, så er det måske nogle andre piger end dem du så, der vil lege sammen og ikke vil have nogen med i legen. Og det er måske den stille pige der ikke er stille i sfoen, men stille på fremmed grund. 

Og så er det jo tilladt at have forskellige personligheder, nogle er mere frembrusende, udadvendte, nogle stille, nogle generte osv. Det skal børnene have tid til at navigere rundt i og finde ud af hvem hinanden er. 

Min dreng var stille og genert hele 0. Klasse, fordi han ikke kendte nogen på skolen. Så allerede i 1. Klasse begyndte han at vise mere af sig selv og her i 2. Klasse har han masser af venner. 

Min oplevelse er at lærerne er ret gode til at se på de dynamikker der er og arbejde med det. 

Hvis der er nogle som decideret drillede, talte grimt eller ikke hørte efter, eller et barn blev holdt ude af alle, ville jeg sige det til de pågældendes forældre. Ellers ville jeg ikke gøre mere ved det. 

Altså der sker absolut intet ved at du taler med klasselæreren om din oplevelse og spørge hende/ham om det er det samme de ser i skolen - og i øvrigt om det er helt normalt for 0.klasse børn set udfra et proffessionelt perspektiv, eller om han/hun tænker det er noget der er værd at være ekstra opmærksom på. 

Så er det ligesom op til læreren at fortælle dig, hvordan og hvorledes du skal forholde dig måske er det helt almindeligt og så kan du slappe af. Måske fornemmer skolen også nogen problemstillinger der et værd at være opmærksom på, og måske tage op med alle forældre. Det kan de jo så gøre enten ved et møde eller en lille skrivelse ud med opfordring til forældrene om at snakke ekstra meget om venskaber og hensyn derhjemme, fx  

Anonym skriver:

Jeg er også helt enig i at det skal tages op! Jeg er bare lidt i tvivl om, hvordan jeg skal gribe det an... derfor overvejede jeg at gå til klasselæreren... Jeg ved ikke, om der som sådan er større konflikter (endnu), men det kan der jo nemlig komme, hvis der slet ikke bliver gjort noget... Men for at komme lidt nærmere, så er der i hvert fald et par piger, som er meget frembrusende. Jeg oplever egentlig ikke, at de decideret opfører sig dårligt over for de andre, men jeg oplever, at de slet ikke giver plads til de andre. Så er der en enkel som er meget stille og artig og virkelig sød og hører altid efter. Så er der dem, der er midt imellem. Jeg glemte lige at sige, der er en pige, som jeg også oplever gerne vil være sammen med de to frembrusende, men jeg har set, at det er som om, det er de to, der beslutter, om hun er inde i varmen eller ej. Hvis hun ikke er, så er hun f.eks. enormt velreflekteret, siger det til en voksen og hun ved godt, at har man ikke noget pænt at sige, så tier man stille... så er der en pige, som egentlig er lidt stille, men vil meget gerne bestemme, hun var den, min datter legede mest med i begyndelsen, men så blev de uvenner og min datter ved ikke helt hvorfor... så har jeg egentlig oplevet gode vibes mellem dem, men nu her på det sidste har jeg oplevet, at hun skifter lidt mellem at være sød nok over for min datter til at være kølig. Hun kan have svært ved at høre efter, kan være flabet over for de voksne og til fødselsdagen oplevede jeg, at hvis det ikke lige blev, som hun ville, så trak hun sig ind på et værelse med en anden og de hyggede sig fint, men hun ville under ingen omstændigheder have andre med i legen... Hende har jeg også oplevet har sagt nogle ikke så pæne ting og hun sagde også en ret grim ting til en anden pige til fødselsdagen. Det tog jeg mig af, men jeg vil helst ikke hænge de enkelte forældre ud og i hvert fald ikke med publikum på. Jeg synes jo egentlig ikke, det nytter at begynde at pege fingre og give hinanden skylden, jeg vil hellere have at vi alle sammen løser det i fællesskab. Og det jo 0. klasse, så så godt kender jeg jo heller ikke de andre forældre... min egen datter har tidligere været en stille oh lidt genert pige, men hun har næsten hele tiden været interesseret i de andre piger. Hun har åbnet sig meget mere op i skolen og taler næsten hele tiden om legeaftaler både med klassens piger, nogle enkelte fra parallelklasserne, nogle fra 1. klasse og fra gymnastik og sågar et par af klassens drenge... Hun har også et par stykker fra børnehaven, som indimellem spørger mig, når jeg er der, hvornår de kan få en legeaftale, så jeg oplever egentlig at min datter er ret vellidt... Hun blev også valgt i klassen som elevrådsrepræsentant sammen med en dreng i klassen og det blev valgt ved en demokratisk afstemning. Men min datter er også altid glad for at gå i skole, hun er meget smilende og altid glad for at give et kram. Der har været nogle enkelte episoder, hvor hun er hoppet med på vognen og ikke hørt efter f.eks. eller hvor hun har ville bestemme, men hun virker meget forstående, når vi snakker med hende og hun er lydhør, også over for læreren. Men jeg vil selvfølgelig min datter det bedste, men jeg vil også de andre det bedste og jeg ville slet ikke finde mig i, hvis min datter (forhåbentlig ikke) skulle blive mobber. Det gør jeg virkelig meget for IKKE kommer til at ske. Men jeg mener også, det er noget, vi må arbejde på i fællesskab. Men hvordan ville i gribe det an?

Jeg ville gribe det an på den måde, at du både involvere dine bekymringer omkring pigernes dynamik til både klasselæreren, men også til den primære pædagog, som er tilknyttet klassen. Klasselæreren kan se pigerne i en helt anden måde (måske kun i undervisnings-regi) og pædagogen ser dem på en anden måde (det sociale). Jeg er selv udd pædagog og da jeg overtog en helt ny 1.kl måtte jeg hanke godt og grundigt op i klasselæreren, fordi h*n ikke havde opdaget den (mis)dynamik, som eksisterede i pigegruppen. Der var pigefnidder, konflikter (som eksisterede i frikvartererne, men som blev sat på 'standby' under undervisningen og spm efterfølgende forsatte i frikvartererne og som spredte sig videre op i sfo'en i form af ekskluderinger/mobberi hver eneste dag og for børnenes vedkommende kostede denne situation enorme ressourcer . Det var min oplevelse, at klasselæreren ikke så disse uharmoniske tendenser i klassen/undervisningen (og til dels ikke i frikvartererne, da de ofte kun er gårdvagter udenfor og ikke ser det sociale indenfor) og derved ikke vidste hvordan det lige skulle håndteres/konflikthåndteres. Der skulle arbejdes intensivt, som pædagog med besøg i frikvartererne+efterfølgende konflikthåndtering oppe i sfo'en i løbet af ca. 2måneder for at ændre pigernes (mis)dynamiske sociale forhold og efterfølgende var der harmoni. Klasselærer har ofte ikke tid til rådighed, hvor de kan gå ind og arbejde med børnenes sociale forhold i klassen (der sker i frikvartererne), så det er her at primære pædagogen skal træde til, da de/vi kan rykke timer hen til hvor de er mest nødvendige. Det er også pædagogens opgave, at tage fat i de forældre til det barn/børn, som havde tillært sig uheldige sociale strategier og gøre disse forældre opmærksom på dette samt indlede et samarbejde. 

Det er det jeg selv ville gøre i den situation (som forælder) og jeg som pædagog, også har været involveret i. 

Håber du kan bruge overstående.

Altså nu skriver du ikke noget konkret, men ud fra det du skriver tænker jeg da bare at piger er forskellige og du beskriver nogle forskellige personligheder.

Hvis der ikke er tale om større konflikter ville jeg ikke kontakte klasselæren, det er helt normalt med små konflikter, de kan ikke undgås, sådan er det i den sociale fødekæde og udfra det du skriver lyder det ikke til at der er en der står alene (og hvis der var ville jeg koncentrerer mig om mig eget barn og gøre hende opmærksom på dette)