Jeg ville helt klart starte med, at få den tjekket ved dyrlægen, for at være sikker på at den ik var syg. Nogle katte, når de blir syge, ka ændre adfærd.
Og ellers vil jeg mene, at I skylder jeres gamle kat, at I arbejder noget mere med den, i form af adfærdstræning. Dette tænker jeg også, at dyrlægen, ka gi gode råd i forhold til.
Og sidst men ik mindst, så syntes jeg at det vil være mega tavligt, overfor jeres gamle kat, at I bare skildrer jer af med den, fordi i har taget en dårlig beslutning om at anskaffe jer en ny, nuttet lille killing.
Vi har også 2 katte, på 17 år, som vi har haft fea de var 12 uger og Ca 5 uger gammel. De er heldigvis bedste venner, men vi passer ind i mellem vores venners kat, som er 1 1/2 år, og det er bare meget forskellige mæ ger energi, de lægger for dagen. Vores ene kat, syntes det er fint, den er på besøg, den anden tager lige et par dage, inden den har vænnet sig til det. Vi overvejede om vi sku ha den killing, da de fandt den, men kom frem til, at en lille killing, sammen med især vores ene kat, bare ik gik, fordi vores gamle kat, ville blive for stresset.
Hvis i ska af med den ene kat, vil jeg mene, det må være killingen. Det er ude fra flere grunde, men især hensynet til jeres første kat, som i har haft længest, må i rage alvorligt. For det første ja det være svært, at finde nyt hjem, til en kat der bider, men også fordi en flytning, ka skade den endnu mere på sigt.
Den nye killing, er nemmer at placere og har ik knyttet sig til jer på samme måde, som den gamle.
Hvis i ska af med den yngste kat, må i forklare jeres barn, at mor og far lavede en fejl, og trøste barnet, efter bedste evne. Hjælp videre, ved at fokusere på, hvor dejligt det er, at I stadig har den gamle kat. Gi opgaver, hver dag, i form af at fylde mad op, snakke med den og lege med den.
Vores ælste kat, sover hos min ældste datter hver bat og elsker sit "barn" Den anden elsker, når ungerne leger med den, selvom det godt nok bare er, at den ruller, fra side til side rundt på gulvet. De har forskellige bånd til ungerne, men det er tydeligt, at hvis de vil ha tømt kattebakke, går de til min kæreste, og hvis de ska nusse på maven, går de til mig.
Kæledyres livskvalitet, er fuldstændig afhængige, af deres mennesker, og når man først har fået et dyr, er det vores opgave, at gøre det bedste for dem. Og det er på trods af, at vi nogen gange, må "knuse" vores børns hjerter, når vi har lavet en fejl. Vh Stine